Nu kan jeg snart ikke mere :'(

Hasselnødden skriver:

Det er også ganske fint at han har styr på alt i sit liv, af de omkringliggende ting - uddannelse osv. men det hjælper ikke en bjælde når han ikke har styr på sit indre. Det er dét, der vil gøre ham til en god far. Ikke alt det andet.

PRÆCIS!!

Jeg selv er stadig igang med HF. Er færdig til sommer. Men jeg er stadig en fantastisk Mor (ja det kan jeg med hånden på hjertet sige, både fordi jeg ikke har mødt andet end positiv feedback både fra professionelle (SP og læge), men også for jeg ENDELIG er nået dertil hvor jeg føler det inden i mig selv!).

Jeg har netop gået i terapi pga. en efterfødselsreaktion, og det har betydet ALT for både mig og min søn! For nu står min egen angst for ikke at slå til som Mor ikke i vejen for at være i nuet og føle kærligheden ekstramt stærkt! Jeg føler mig bestemt ikke svag, fordi jeg har gået i terapi - tværtimod! Føler mig SÅ sej og modig, at jeg har turde tage fat på det der var indeni og se på det og gøre noget ved det

Ansemusen skriver:

PRÆCIS!!

Jeg selv er stadig igang med HF. Er færdig til sommer. Men jeg er stadig en fantastisk Mor (ja det kan jeg med hånden på hjertet sige, både fordi jeg ikke har mødt andet end positiv feedback både fra professionelle (SP og læge), men også for jeg ENDELIG er nået dertil hvor jeg føler det inden i mig selv!).

Jeg har netop gået i terapi pga. en efterfødselsreaktion, og det har betydet ALT for både mig og min søn! For nu står min egen angst for ikke at slå til som Mor ikke i vejen for at være i nuet og føle kærligheden ekstramt stærkt! Jeg føler mig bestemt ikke svag, fordi jeg har gået i terapi - tværtimod! Føler mig SÅ sej og modig, at jeg har turde tage fat på det der var indeni og se på det og gøre noget ved det

Det er en styrke at bede om hjælp, ikke en svaghed!  Thumbs up for at turde åbne dit indre og få redskaber til at bearbejde det indeni dig. Har også selv været i terapi/psykologbehandling - grundet ikke-tilstedeværende forældre i barndommen og en ubearbejdet vrede især mod min mor. Det har lettet inde i mig at få sat ord på. Og dette skulle være inden Elias kom til verden for snart 2 år siden og vil ikke et sekund tvivle skulle jeg føle et behov for det igen og har også været afsted til studierådgivningen - grundet lavt selvværd, der resulterer i eksamensangst. Men det er jo ikke det eneste der bliver berørt dér. Alle emner er legitime og alt hvad man er, kan man spore tilbage til sin barndom på den ene eller den anden måde.

Hasselnødden skriver:

Det er en styrke at bede om hjælp, ikke en svaghed!  Thumbs up for at turde åbne dit indre og få redskaber til at bearbejde det indeni dig. Har også selv været i terapi/psykologbehandling - grundet ikke-tilstedeværende forældre i barndommen og en ubearbejdet vrede især mod min mor. Det har lettet inde i mig at få sat ord på. Og dette skulle være inden Elias kom til verden for snart 2 år siden og vil ikke et sekund tvivle skulle jeg føle et behov for det igen og har også været afsted til studierådgivningen - grundet lavt selvværd, der resulterer i eksamensangst. Men det er jo ikke det eneste der bliver berørt dér. Alle emner er legitime og alt hvad man er, kan man spore tilbage til sin barndom på den ene eller den anden måde.

Nemlig!!! Også hatten af for dig

Anonym skriver:

Ville egentlig gerne vise hvem jeg er, men det kan jeg ikke overskue lige nu, at i ved

Sagen er den, at min kæreste og jeg skal ha et lille sommer barn, og til at starte med var han i tvivl om hvad han ville, og kunne ikke helt finde ud af det.. Men da jeg var 10 uger henne, kom han og sagde, at han helst så jeg fik det barn fjernet, men come on, 10 UGER HENNE? hvad tror han selv, det kom ikke til at ske...

Men stadig den dag i dag, siger han ind imellem, at han ikke vil ha det barn, at jeg har tvunget ham til det, og at han aldrig kommer til at elske det barn, som var det et planlagt barn.. Men han glemmer også selv, hvor skuffet han har været over, at han egen far aldrig har gidet ham og aldrig har set et øje til ham, i forhold til hans lille bror..

Og altså, jeg har siden vi fandt ud af det (4+5) prøvede at snakke med ham om, hvordan og hvorledes, men her kommer han da jeg var 10 uger henne, og vil ha jeg fjerner det

men det kom ikke til at ske, og kommer heller ikke til det, er i uge 11 nu. Er jeg virkelig så unfair?

Kan bare ikke magte det i mit hovede mere, at han skal snakke sådan, han har selv været en del af det, og ville ikke tage valget da jeg bedte om det.. årrrh

hej søde!

wow føler med dig, jeg har en skøn lille pige, men min eks ønskede jeg fik det fjernet han, sagde han aldrig kunne elske et barn han ikke have valgt skulle laves. jeg droppede ham og da vi prøvede igen, sagde han til mig at han håbede på at barnet var død født og at jeg skulle bortadoptere hende hvis jeg ville have ham. han ønskede barnet død. han smuttede en måned før jeg fødte og så dum jeg var tog jeg ham tilbage fordi jeg tænkte det var bedst for barnet, men faktisk har min datter bedst af IKKE at have en far.

det du fortæller lyder meget som det jeg var igennem, og jeg tænkte dengang, "hvorfor er jeg ikke god nok til at få hans barn" jeg mener jeg var god nok til at knalde...

men jeg fortryder ikke mit valg og har fået en nem og dejlig datter og hun ser ikke sin far og jeg håber det bliver ved sådan...

du skal følge dit hjerte hvad du føler mest for, husk det er dit kød og blod du har derinde, noget du altid vil komme til at elske mere end din egen kæreste/mand og takke været mange her inde på baby.dk som hjalp mig til at være stærk nok til at træde et skridt videre, så ved jeg at alle herinde også vil være der for dig lige meget hvad du vælger. men ud af erfaring, så ville jeg måske tage en snak med ham, nu fortæller du ikke hvor gamle i er, men min eks gav mig et ultimatum dengang og uden at tøve valgte jeg min datter og det var min datter der gjorde mig stærk nok til at lukke bogen og indse hvilken psykopat han er. men lyt til dit hjerte... men du skal ikke fjerne det barn medmindre det hvad du selv ønsker alle inderst inde...

min eks sagde også at han ikke ville gøre som hans brødre og skride for et ansvar, men det var hvad han gjorde...

her er nogle billed af min 7 mdr. gammel lille pige. hun er så skøn og hun er hvad der er vigtigst i mit liv.

Ansemusen skriver:

Nemlig!!! Også hatten af for dig

Ansemusen skriver:

Er det ikke hans biologiske barn?

Jeg er temmelig sikker på at du misforstår hvad TS skriver her.

Som jeg læser det, så mener hun, at der er forskel på hvad man oplever med andres børn (idet tilfælde her kærestens egen lillebror, der var en skrigeballon) og så det der sker med en, når man selv får børn.

Jeg synes da det fremgår tydeligt hele tråden igennem at TS' s kæreste er far til barnet

Kærligst
Sussie

Ansemusen skriver:

Er det ikke hans biologiske barn?

Jo, men denne lille bror jeg snakker om, har ikke samme far som min kæreste  

snooks skriver:

hej søde!

wow føler med dig, jeg har en skøn lille pige, men min eks ønskede jeg fik det fjernet han, sagde han aldrig kunne elske et barn han ikke have valgt skulle laves. jeg droppede ham og da vi prøvede igen, sagde han til mig at han håbede på at barnet var død født og at jeg skulle bortadoptere hende hvis jeg ville have ham. han ønskede barnet død. han smuttede en måned før jeg fødte og så dum jeg var tog jeg ham tilbage fordi jeg tænkte det var bedst for barnet, men faktisk har min datter bedst af IKKE at have en far.

det du fortæller lyder meget som det jeg var igennem, og jeg tænkte dengang, "hvorfor er jeg ikke god nok til at få hans barn" jeg mener jeg var god nok til at knalde...

men jeg fortryder ikke mit valg og har fået en nem og dejlig datter og hun ser ikke sin far og jeg håber det bliver ved sådan...

du skal følge dit hjerte hvad du føler mest for, husk det er dit kød og blod du har derinde, noget du altid vil komme til at elske mere end din egen kæreste/mand og takke været mange her inde på baby.dk som hjalp mig til at være stærk nok til at træde et skridt videre, så ved jeg at alle herinde også vil være der for dig lige meget hvad du vælger. men ud af erfaring, så ville jeg måske tage en snak med ham, nu fortæller du ikke hvor gamle i er, men min eks gav mig et ultimatum dengang og uden at tøve valgte jeg min datter og det var min datter der gjorde mig stærk nok til at lukke bogen og indse hvilken psykopat han er. men lyt til dit hjerte... men du skal ikke fjerne det barn medmindre det hvad du selv ønsker alle inderst inde...

min eks sagde også at han ikke ville gøre som hans brødre og skride for et ansvar, men det var hvad han gjorde...

her er nogle billed af min 7 mdr. gammel lille pige. hun er så skøn og hun er hvad der er vigtigst i mit liv.

Mange tak for svar, kan være jeg skriver privat til dig men lukker nok tråden her, da jeg synes det kørT for langt ud

Anonym skriver:

Jo, men denne lille bror jeg snakker om, har ikke samme far som min kæreste  

nåh okay, sådan.

SussieThyssen skriver:

Jeg er temmelig sikker på at du misforstår hvad TS skriver her.

Som jeg læser det, så mener hun, at der er forskel på hvad man oplever med andres børn (idet tilfælde her kærestens egen lillebror, der var en skrigeballon) og så det der sker med en, når man selv får børn.

Jeg synes da det fremgår tydeligt hele tråden igennem at TS' s kæreste er far til barnet

Kærligst
Sussie

Ja det var også derfor jeg ikke forstod det. Men herregud, det er vel ikke værre end at jeg nu er blevet gjort opmærksom på misforståelsen!

Jeg mener stadig, at det lyder som om hendes kæreste har nogle serious issues omkring sin kommende faderrolle, og det lyder som om det er barndommen og hans egen fars svigt, der spøger. Men det er jo bare sådan JEG ser det