Pædagogen i min søns vuggestue er træt af min søn!

NEJ - NEJ - NEJ hvor kan man altså (alt for tit) blive flov på sit fags vegne Jeg er pædagog og kan da på ingen måde se noget som helst pædagogisk i det du skriver. Et lille barn, skal da selvfølgelig have den opmærksomhed og tryghed som han har brug for. Hvis han er ked af det og utryg er det pædagogernes ansvar og skabe den tillid og tryghed der gør at han ikke har behov for at være hos en voksen hele tiden. Men når de bare sætter ham og lader ham skrige så gør de da det totalt modsatte. Jeg havde taget ham ud med det samme!!!!!!!!!!!!!

Min ældste datter led af meget meget slem seperations angst da hun var lille, det var så slemt så hun både brækkede sig og enkelte gange besvimede når jeg afleverede hende. Det stoppede faktisk først helt da hun startede i bh. Hun fik alt den voksen kontakt, omsorg og tryghed hun havde behov for både i vuggestuen og herhjemme (hun sad lårene af de voksne) og hun er da idag en selvstændig 4,5 årig med sine egne meninger og mod på at udforske verden på egne ben. Så det er altså noget være fis!

Du skal gøre det du synes er mest rigtig for DIN søn for du kender ham bedst!!!!

Held og lykke med det hele!

MinNoah skriver:

Fuldstændig upædagogisk pædagog! Hun har da ingen fornemmelse for noget som helst...

Jeg ville også flytte ham til en dagpleje. Han lyder som en dreng der har brug for et mere lille og trygt miljø - præcis som min egen dreng.

og den vuggestue der kan åbenbart kun håndtere børn der ikke er utrygge og bare leger selv - og det er jo ikke meningen!

det er dejligt at høre at jeg ikke bare er pylret!

Jeg kan slet ikke vente til vi finder en dagplejer der kan tage sig kærligt at ham

Krussedulle skriver:

Det var dog en Upædagogisk måde at handle på er helt paf!! Syntes det er den rigtige beslutning at lade ham flytte.. (måske konfrontere inst lederen?! ) jeg ville ikke holde op med at bære mit barn fordi en sur gimpe til pædagog syntes det!! og heller ikke lade ham gå ind på stuen, hvis han ikke vil..

Vi konfrontere lederen for vuggestuen senest tirsdag næste uge... Men vi går igang med at lede efter nyt sted allerede i morgen...

Jeg er glad for at andre også stadig ville bære sit barn.... For jeg kan ikke forstille mig at han allerede nu skulle gå rundt som om at han var 5 år!

Jeg var kogt fuldstændig ud på dem. Gu´skal han da op, hvis han vil op. Seriøst! drengen er kun 11mdr.

Vil faktisk mene at han tager mere skade af IKKE at komme op.

Flyt du bare din dreng. Det er bestemt ikke dig der er urimelig...

Ej hvor langt ude 

De skal da på ingen måder blande sig i hvor meget du bærer rundt på din søn eller hvornår du skal tage ham op derhjemme. Naturligvis  skal du da tage ham op når han (og du) vil. Sikke da noget at sige til en forælder 

Jeg havde bestemt også flyttet ham hvis deres metoder går ud på at lade børnene græde og føle sig utrygge.

Håber han får det bedre et andet sted 

puha når jeg hører sådan en historie bliver jeg SÅÅ glad for mine ungers inst. også vuggestuen.

Her er der nemlig tid til at hygge. De sidder altid med børnene på gulvet. Ungerne kravler hen over dem, og selvfølgelig skal de trøstes når de er kede af det. 

Med sådan en negativ holdning ville jeg nok starte med at stoppe pædagoegen INDEN hun siger noget og spørge om hun har noget positivt at sige..hvis nej så ville jeg ikke høre på noget som helst.

Hvis du kan slæbe rundt på din dreng derhjemme så er det dit valg og det betyder ikke han han vil bæres rundt i vuggestuen. 

Jeg tror som dig, at når han ikke vil ned, så er det fordi han ikke er tryg og glad og hvis han er stemplet som besværlig hvem ved om han så bliver "dømt" som ham der også tager legetøj fra de andre eller får skæld ud når han endelig er nede og finder noget at lege med, fordi pæd. lige mener en anden legede med det.

Hvis han har det sådan kan jeg skisme godt forstå han ikke vil ned og lege!

Hvis din mavefornemmelse ikke er god, så flyt ham, for har virkelig lært at mavefornemmelsen alt for ofte er rigtig.

Kan fortælle at ALE frygtede for når min pige skulle starte i vs. For hun var ekstrem morsyg og hang ALTID på mig. hun bruger ikke sut så hun var/er vant til trøst i form af nærhed.

Hun elskede sin vs lige fra starten, og de var bare super gode til at få hende til at føle sig tryg og det mærkes stadig.

Sisse

Anonym skriver:

Min 11 mdr gamle søn har gået i vuggestue i 3 mdr og han er meget ked af det dernede. Jeg er også ked af det, og jeg har faktisk besluttet at flytte ham, for selvom det lyder tosset, så tror jeg ikke at lederen på stuen bryder sig om min søn!!! Når jeg henter ham så får jeg altid den lange remse om  hvor svær han er, han vil intet, han tuder og vil hele tiden trøstes. Han er stædig, hidsig og sur! ALDRIG siger hun noget godt om ham! De andre pædagoer er heldigvis fantastiske, men det er ikke nok længere så derfor flytter ham... SKulle ha gjort det for længst, men håbede at min mavefornemmelse tog fejl!

Nå, men i dag da jeg hentede ham fortalte den omtalte pædagog så at min søn havde været besværlig (surprice!!), og at hun gerne ville bede mig om at holde op med at bære rundt på ham når det ikke var nødvendig! For det medførte at han hele tiden ville op til alle de voksne inde på stuen... Så når vi fremover kom i vuggestue så skulle han selv gå ind på stuen! Der udover måtte jeg heller ikke tage ham op derhjemme når han strækker armene ud efter mig, for det gør også at han fortsat kun vil sidde ved de voksne i vuggestuen! Og som pædagoen udtalte: vi kan ikke sidde med ham hele tiden, så kan han skælde ud så meget han vil, det er vi kolde over for!!!!  

Altså,Jeg er nogenlunde åben ovefor pædagogik, men jeg føler mig meget usikker på at det kan være rigtig at min søn på 11 mdr ikke længere må komme op at sidde for hyggens skyld! I følge pædagogen skulle det kun være hvis det var nødvendigt. For et stædigt barn som ham ville aldrig af sig selv lære at at være selvstændigt hvis han hele tiden ku sidde hos de voksne!

Jeg tror han kun vil sidde hos de voksne fordi at han er utryg. Og hvad gør man ved utrygge børn? Trøster man dem ikke? I følge pædagogen på hans vuggestue så lader de ham gå rundt og vræle for der er jo bare en voldsomt temperment som opstår når han ikke får sin vilje. Jeg er helt målløs, for jeg kender mig søn, han er ikke den hidsige, sure og stædige dreng som hun giver udtryk for!

Men som sagt, han flytter vuggestue ASAP! Men inden vi skifter vil jeg gerne ha nogle eksperters vurdering. Skal jeg lade min søn selv gå ind på stuen (selvom jeg på forhånd ved han aldrig frivilligT ville træde ind af døren). Kan man lære en dreng på 11 mdr at han ikke "hele tiden" skal bæres rundt på (så slemt synes jeg altså heller ikke at det er i øvrigt). Eller er det helt hen i vejret at begynde at sige nej til barnet når han vil op? Jeg synes stadig det er meget naturligt at jeg bære rundt på ham...

Men er her nogle pædagoger, børnepsykologer eller bare mødre med erfaring?????????

 

(obs, dette er meget kort kogt ned. Hvis jeg gav jer hele historien ville i falde bagover)

Jeg er anonym endtil det jeg har konfronteret vuggestuen

 

 

Du må for alt i verden ikke høre på den skøre mokke. Pardon my French.

Du er tydeligvis en god mor, og selvfølgelig har du ret. Din søn er ikke besværlig, vanskelig eller det der ligner. Han er en lille bitte dreng på 11 mdr, der er i gang med at træde ud i den store verden. Og i den proces skal han selvfølgelig gives den tryghed, han har brug for. Hvor meget det er, ved kun du og han. 

 Til dig!

LISBETH:-) skriver:

NEJ - NEJ - NEJ hvor kan man altså (alt for tit) blive flov på sit fags vegne Jeg er pædagog og kan da på ingen måde se noget som helst pædagogisk i det du skriver. Et lille barn, skal da selvfølgelig have den opmærksomhed og tryghed som han har brug for. Hvis han er ked af det og utryg er det pædagogernes ansvar og skabe den tillid og tryghed der gør at han ikke har behov for at være hos en voksen hele tiden. Men når de bare sætter ham og lader ham skrige så gør de da det totalt modsatte. Jeg havde taget ham ud med det samme!!!!!!!!!!!!!

Min ældste datter led af meget meget slem seperations angst da hun var lille, det var så slemt så hun både brækkede sig og enkelte gange besvimede når jeg afleverede hende. Det stoppede faktisk først helt da hun startede i bh. Hun fik alt den voksen kontakt, omsorg og tryghed hun havde behov for både i vuggestuen og herhjemme (hun sad lårene af de voksne) og hun er da idag en selvstændig 4,5 årig med sine egne meninger og mod på at udforske verden på egne ben. Så det er altså noget være fis!

Du skal gøre det du synes er mest rigtig for DIN søn for du kender ham bedst!!!!

Held og lykke med det hele!

Det var dejligt at høre!

Jeg kan heller ikke se hvordan det skulle kunne skade at give dem tryghed! -Selvfølgelig skal pædagogerne også have tid de andre, det forstår jeg!

Men hun er altså også bare lidt underlig hende pædagoen... Hun er typen der heletiden skal fortælle hvor hårdt det er at være pædagog!
Puha... glad for at min søn snart er et andet sted!

Frk. Himmelblå skriver:

Du må for alt i verden ikke høre på den skøre mokke. Pardon my French.

Du er tydeligvis en god mor, og selvfølgelig har du ret. Din søn er ikke besværlig, vanskelig eller det der ligner. Han er en lille bitte dreng på 11 mdr, der er i gang med at træde ud i den store verden. Og i den proces skal han selvfølgelig gives den tryghed, han har brug for. Hvor meget det er, ved kun du og han. 

 Til dig!

Årh 10000 tak