Pædagogen i min søns vuggestue er træt af min søn!

Min 11 mdr gamle søn har gået i vuggestue i 3 mdr og han er meget ked af det dernede. Jeg er også ked af det, og jeg har faktisk besluttet at flytte ham, for selvom det lyder tosset, så tror jeg ikke at lederen på stuen bryder sig om min søn!!! Når jeg henter ham så får jeg altid den lange remse om  hvor svær han er, han vil intet, han tuder og vil hele tiden trøstes. Han er stædig, hidsig og sur! ALDRIG siger hun noget godt om ham! De andre pædagoer er heldigvis fantastiske, men det er ikke nok længere så derfor flytter ham... SKulle ha gjort det for længst, men håbede at min mavefornemmelse tog fejl!

Nå, men i dag da jeg hentede ham fortalte den omtalte pædagog så at min søn havde været besværlig (surprice!!), og at hun gerne ville bede mig om at holde op med at bære rundt på ham når det ikke var nødvendig! For det medførte at han hele tiden ville op til alle de voksne inde på stuen... Så når vi fremover kom i vuggestue så skulle han selv gå ind på stuen! Der udover måtte jeg heller ikke tage ham op derhjemme når han strækker armene ud efter mig, for det gør også at han fortsat kun vil sidde ved de voksne i vuggestuen! Og som pædagoen udtalte: vi kan ikke sidde med ham hele tiden, så kan han skælde ud så meget han vil, det er vi kolde over for!!!!  

Altså,Jeg er nogenlunde åben ovefor pædagogik, men jeg føler mig meget usikker på at det kan være rigtig at min søn på 11 mdr ikke længere må komme op at sidde for hyggens skyld! I følge pædagogen skulle det kun være hvis det var nødvendigt. For et stædigt barn som ham ville aldrig af sig selv lære at at være selvstændigt hvis han hele tiden ku sidde hos de voksne!

Jeg tror han kun vil sidde hos de voksne fordi at han er utryg. Og hvad gør man ved utrygge børn? Trøster man dem ikke? I følge pædagogen på hans vuggestue så lader de ham gå rundt og vræle for der er jo bare en voldsomt temperment som opstår når han ikke får sin vilje. Jeg er helt målløs, for jeg kender mig søn, han er ikke den hidsige, sure og stædige dreng som hun giver udtryk for!

Men som sagt, han flytter vuggestue ASAP! Men inden vi skifter vil jeg gerne ha nogle eksperters vurdering. Skal jeg lade min søn selv gå ind på stuen (selvom jeg på forhånd ved han aldrig frivilligT ville træde ind af døren). Kan man lære en dreng på 11 mdr at han ikke "hele tiden" skal bæres rundt på (så slemt synes jeg altså heller ikke at det er i øvrigt). Eller er det helt hen i vejret at begynde at sige nej til barnet når han vil op? Jeg synes stadig det er meget naturligt at jeg bære rundt på ham...

Men er her nogle pædagoger, børnepsykologer eller bare mødre med erfaring?????????

 

(obs, dette er meget kort kogt ned. Hvis jeg gav jer hele historien ville i falde bagover)

Jeg er anonym endtil det jeg har konfronteret vuggestuen

 

 

Anonym skriver:

Min 11 mdr gamle søn har gået i vuggestue i 3 mdr og han er meget ked af det dernede. Jeg er også ked af det, og jeg har faktisk besluttet at flytte ham, for selvom det lyder tosset, så tror jeg ikke at lederen på stuen bryder sig om min søn!!! Når jeg henter ham så får jeg altid den lange remse om  hvor svær han er, han vil intet, han tuder og vil hele tiden trøstes. Han er stædig, hidsig og sur! ALDRIG siger hun noget godt om ham! De andre pædagoer er heldigvis fantastiske, men det er ikke nok længere så derfor flytter ham... SKulle ha gjort det for længst, men håbede at min mavefornemmelse tog fejl!

Nå, men i dag da jeg hentede ham fortalte den omtalte pædagog så at min søn havde været besværlig (surprice!!), og at hun gerne ville bede mig om at holde op med at bære rundt på ham når det ikke var nødvendig! For det medførte at han hele tiden ville op til alle de voksne inde på stuen... Så når vi fremover kom i vuggestue så skulle han selv gå ind på stuen! Der udover måtte jeg heller ikke tage ham op derhjemme når han strækker armene ud efter mig, for det gør også at han fortsat kun vil sidde ved de voksne i vuggestuen! Og som pædagoen udtalte: vi kan ikke sidde med ham hele tiden, så kan han skælde ud så meget han vil, det er vi kolde over for!!!!  

Altså,Jeg er nogenlunde åben ovefor pædagogik, men jeg føler mig meget usikker på at det kan være rigtig at min søn på 11 mdr ikke længere må komme op at sidde for hyggens skyld! I følge pædagogen skulle det kun være hvis det var nødvendigt. For et stædigt barn som ham ville aldrig af sig selv lære at at være selvstændigt hvis han hele tiden ku sidde hos de voksne!

Jeg tror han kun vil sidde hos de voksne fordi at han er utryg. Og hvad gør man ved utrygge børn? Trøster man dem ikke? I følge pædagogen på hans vuggestue så lader de ham gå rundt og vræle for der er jo bare en voldsomt temperment som opstår når han ikke får sin vilje. Jeg er helt målløs, for jeg kender mig søn, han er ikke den hidsige, sure og stædige dreng som hun giver udtryk for!

Men som sagt, han flytter vuggestue ASAP! Men inden vi skifter vil jeg gerne ha nogle eksperters vurdering. Skal jeg lade min søn selv gå ind på stuen (selvom jeg på forhånd ved han aldrig frivilligT ville træde ind af døren). Kan man lære en dreng på 11 mdr at han ikke "hele tiden" skal bæres rundt på (så slemt synes jeg altså heller ikke at det er i øvrigt). Eller er det helt hen i vejret at begynde at sige nej til barnet når han vil op? Jeg synes stadig det er meget naturligt at jeg bære rundt på ham...

Men er her nogle pædagoger, børnepsykologer eller bare mødre med erfaring?????????

 

(obs, dette er meget kort kogt ned. Hvis jeg gav jer hele historien ville i falde bagover)

Jeg er anonym endtil det jeg har konfronteret vuggestuen

 

 

det lyder som nogle meget u-pædagogiske pædagoger
flyt ham! - det havde jeg gjort.
har du overvejet dagpleje? nu er jeg selv dagplejer og har været i praktik i en vuggestue. JEG oplever vuggestue-milijøet som upersonligt og samle-bånds-arbejde.
i dagplejen HAR dagplejeren tid og overskud til at tage din søn hen og sidde hos hende, der er ikke så mange børn og voksne din søn skal forholde sig til, og få tillid til. det vil måske være nemmere for ham at starte op i det lille, personlige milijø som den dagplejer er...

jeg synes det lyder forkert og jeg er glad for i på hans vejne finder et bedre sted til ham at være ..

det andet har jeg desværre ikke erfaring med

Jeg har ingen kloge ord... men synes du skal have et  for det er da bare ikke OK selvfølgelig skal han trøstes og have trykhed, (de kan jo selvfølgelig ikke sidde med ham hele tiden, men bare at ignorere ham er bare slet ikke  ok)

sandorff skriver:

det lyder som nogle meget u-pædagogiske pædagoger
flyt ham! - det havde jeg gjort.
har du overvejet dagpleje? nu er jeg selv dagplejer og har været i praktik i en vuggestue. JEG oplever vuggestue-milijøet som upersonligt og samle-bånds-arbejde.
i dagplejen HAR dagplejeren tid og overskud til at tage din søn hen og sidde hos hende, der er ikke så mange børn og voksne din søn skal forholde sig til, og få tillid til. det vil måske være nemmere for ham at starte op i det lille, personlige milijø som den dagplejer er...

det er faktisk lige præsis det jeg har tænkt mig!  Jeg er helt klart blevet fan af dagpleje konceptet efter den her oplevelse!

Den samme pædagog brokker sig nemlig altid over at de ikke er nok på stuen... så tænker at der vel er mere tid hos en dagplejer!

roenlund skriver:

Jeg har ingen kloge ord... men synes du skal have et  for det er da bare ikke OK selvfølgelig skal han trøstes og have trykhed, (de kan jo selvfølgelig ikke sidde med ham hele tiden, men bare at ignorere ham er bare slet ikke  ok)

det er præsis det jeg også tænker!

I starten var jeg meget overbærende og tænkte at det sikkert bare var mig der var morpylret. Men har fundet ud af at det ikke bare er det!

Min søns far og hans bedstemor er også ved at gå i baglås over nogen af de ting de ser og hører når de henter ham!

MelikkazMoar skriver:

jeg synes det lyder forkert og jeg er glad for i på hans vejne finder et bedre sted til ham at være ..

det andet har jeg desværre ikke erfaring med

Anonym skriver:

det er faktisk lige præsis det jeg har tænkt mig!  Jeg er helt klart blevet fan af dagpleje konceptet efter den her oplevelse!

Den samme pædagog brokker sig nemlig altid over at de ikke er nok på stuen... så tænker at der vel er mere tid hos en dagplejer!

det syntes jeg bestemt der er nu har jeg oplevet begge dele og oplever en meget mere rolig hverdag i dagplejen. og naturligvis, det drejer sig jo om et meget mindre børnetal der render rundt i huset hos en dagplejer frem for en vuggestue. enten er der en bygning med to-tre vuggestue-stuer med 12-16 børn på hver stue eller en bygning med to børnehavestuer og en vuggestuestue, bare et eks. og det giver altså god lyd i huset
der larmer 4-5 børn altså ikke lige så meget

Fuldstændig upædagogisk pædagog! Hun har da ingen fornemmelse for noget som helst...

Jeg ville også flytte ham til en dagpleje. Han lyder som en dreng der har brug for et mere lille og trygt miljø - præcis som min egen dreng.

og den vuggestue der kan åbenbart kun håndtere børn der ikke er utrygge og bare leger selv - og det er jo ikke meningen!

Puha en omgang... Jeg arbejder selv som dagplejemor i en stordagpleje... Sig mig engang har de pædagoger aldrig hørt om elegant afledning... Finde på noget barnet syntes er rigtig hyggeligt og sjovt,og gøre mere af det... Som du selv siger må det være fordi dit barn er utrygt... Hvor længe har dit barn gået der..? Har i en primær pædagog som kunne være ekstra på og opmærksom på jeres barn og som han evt kunne trives ved at være mere sammen med.. Jeg tror grundlæggende at hvis man satte sig for at jeres barn skulle have nogle gode dage i vuggestuen så burde det også være muligt, det er jo deres job...? Med hensyn til at blive båret ind, helt ærligt han er hvad 11. Mdr. Tag det roligt hvis han er mest tryg ved det så er det da der han skal være... Når man har et barn der trives er det sådanne noget man kan begynde at arbejde med... Hver ting til sin tid.. De må lige stikke en finger i jorden og mærke efter hvordan det hele hænger sammen... Bare min mening.... Kram til dig og kan godt forstå din frustration, det er jo ens et og alt man overlader til andre..