Død over downs (bubber i aften)

Jeg har aldrig stået med valget og kommer aldrig til det da jeg ikke skal have flere børn men da jeg var til NF med mit første barn, fik jeg en risikovurdering der hed 1:173

Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle have en moderkagebiopsi og hvis fosteret havde Down Syndrom, så skulle jeg have en abort.

Jeg ventede i de tre længste dage i mit liv på et svar og det viste heldigvis at jeg havde en lille dreng i maven, som hverken havde Down, Edward eller Patau syndrom


Jeg ville aldrig bevidst sætte et sygt barn til verden. Det er sandt at der kan ske ting under fødslen og sågår i graviditetens afslutning der kan gøre at barnet alligevel bliver syg men når jeg skriver bevidst så mener jeg at jeg aldrig ville fortsætte en graviditet efter en NF eller MD der viste at mit barn var syg.

Der er ingen garantier for hvor sygt et barn man får hvis man vælger at sætte et barn med Down Syndrom til verden. Man kan få et velfungerende menneske og man kan få et der er syg 99% af sit liv og ikke bliver ret gammel. Den risiko ville jeg aldrig løbe, især ikke når man kan få vished omkring sygdommen meget tidligt i graviditeten.

VIPpigen skriver:

Åhh, den debat. Jeg kan sagtens følge dig Zafir. Og da jeg ventede Lilje inden NF, der snakkede manden og jeg også ofte om hvad vi lige gjorde, og om vi var sikre i vores sag. Vi valgte at fejlede baby noget ville vi heller ikke have det.

Det handler for mig heller ikke kun om at barnet skal have det godt, men at vi som familie skal have det godt. Vil jeg kunne takle og kapere at få et barn med downs, vil vi kunne fungere som familie med et barn med downs.... Dem som vælger at beholde barnet selvom det er sygt, jeg tager hatten af for at de gør det, for at de mener de har overskudet, for at de mener de kan fungere som familie.

Vi har et bekendt-par som var til NF for noget tid siden, hun havde også store chancer for et barn med downs, de har fået taget prøver i denne uge, og har pgså besluttet sig for at er barnet syg, så skal det fjernes.

Jeg ser ikke forkert på dem som vælger at beholde, eller vælger at afbryde, ligesom jeg ikke ser forkert på abort, det er MIT liv, MIT valg, MIG der skal leve med det.

Ja fuldstændig enig.

Jeg bliver bare så ked af at man HAR den mulighed for at vælge af afbryde, hvis man får atvide at man venter et sygt barn. - Og man SKAL igennem etisk råd og man SKAL have speciel lov til at få aborten og man SKAL føde det barn, fordi det er for stort til at få en 'normal' abort.

Så alt ialt, er det jo ikke for sjov. Og når man har muligheden, hvorfor er den debat så, ofte så ensidig? Hvorfor bliver medierne VED med at køre i at det er forkert for os som samfund at kunne vælge fra og forkert at der fødes færre og færre børn af den og den slags...

Jeg er SÅ glad for at jeg havde muligheden. Det eneste jeg er ked af at vi stod i situationen. Jeg fortryder intet! - Det er absolut det bedste for os som familie.

132319 skriver:

Jeg har aldrig stået med valget og kommer aldrig til det da jeg ikke skal have flere børn men da jeg var til NF med mit første barn, fik jeg en risikovurdering der hed 1:173

Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle have en moderkagebiopsi og hvis fosteret havde Down Syndrom, så skulle jeg have en abort.

Jeg ventede i de tre længste dage i mit liv på et svar og det viste heldigvis at jeg havde en lille dreng i maven, som hverken havde Down, Edward eller Patau syndrom


Jeg ville aldrig bevist sætte et sygt barn til verden. Det er sandt at der kan ske ting under fødslen og sågår i graviditetens afslutning der kan gøre at barnet alligevel bliver syg men når jeg skriver bevist så mener jeg at jeg aldrig ville fortsætte en graviditet efter en NF eller MD der viste at mit barn var syg.

Der er ingen garantier for hvor sygt et barn man får hvis man vælger at sætte et barn med Down Syndrom til verden. Man kan få et velfungerende menneske og man kan få et der er syg 99% af sit liv og ikke bliver ret gammel. Den risiko ville jeg aldrig løbe, især ikke når man kan få vished omkring sygdommen meget tidligt i graviditeten.

Ja, - det er godtnok de længste dage man oplever i sit liv!!!.

HVor skønt for jer, at der intet var i vejen med jeres! fantasitsk

Jeg håber virkelig at der kommer den dag, hvor man kan screene for de ting endnu tidligere end man kan idag, så man kan få vished endnu hurtigere. - så man ikke skal bruge de 3 dages venten i budding, så sent i graviditeten.

Zafir skriver:

Ja, - det er godtnok de længste dage man oplever i sit liv!!!.

HVor skønt for jer, at der intet var i vejen med jeres! fantasitsk

Jeg håber virkelig at der kommer den dag, hvor man kan screene for de ting endnu tidligere end man kan idag, så man kan få vished endnu hurtigere. - så man ikke skal bruge de 3 dages venten i budding, så sent i graviditeten.

Det var rigtig hårdt og nok mest især fordi barnets far ikke ønskede at barnet skulle til verden, helt fra start af. Det gik 100 gange igennem hovedet på mig, at han jo så ville føle glæde ved noget jeg ville føle sorg over -Det var nok næsten det værste Jeg følte jo næsten at der var en forbandelse over mig, fordi jeg havde valgt at beholde barnet.

Ikke dermed være sagt at han er et ondt ondt menneske, for det er han bestemt ikke, vi var bare ikke enige om at denne graviditet skulle gennemføres men den dag i dag, knuselsker han heldigvis vores fælles barn


Ja, den med screeningerne håber jeg også! Det burde næsten være muligt, med alt det man ellers kan I dag.

Er ked af at høre at I var igennem det I var, det ønsker man ikke for nogen mennesker!

132319 skriver:

Det var rigtig hårdt og nok mest især fordi barnets far ikke ønskede at barnet skulle til verden, helt fra start af. Det gik 100 gange igennem hovedet på mig, at han jo så ville føle glæde ved noget jeg ville føle sorg over -Det var nok næsten det værste Jeg følte jo næsten at der var en forbandelse over mig, fordi jeg havde valgt at beholde barnet.

Ikke dermed være sagt at han er et ondt ondt menneske, for det er han bestemt ikke, vi var bare ikke enige om at denne graviditet skulle gennemføres men den dag i dag, knuselsker han heldigvis vores fælles barn


Ja, den med screeningerne håber jeg også! Det burde næsten være muligt, med alt det man ellers kan I dag.

Er ked af at høre at I var igennem det I var, det ønsker man ikke for nogen mennesker!

Nej det ønsker jeg heller ikke.

Jeg HADER når folk jeg kender er til NF. Det er det værste jeg ved. Da min veninde var til NF og hun havde glemt sin telefon, så jeg først kunne få fat i hende timer efter brød jeg helt sammen. Jeg havde set hele scanariet for mig, med at de sad og snakkede med overlæge og alt det der gejl. Heldigvis havde hun bare glemt sin telefon...

Æv

Og ja- det bør sku være muligt med alt det vi kan idag. Men der går nok lidt tid endnu, før vi for alvor er cyborgs hehe

Zafir skriver:

Nej det ønsker jeg heller ikke.

Jeg HADER når folk jeg kender er til NF. Det er det værste jeg ved. Da min veninde var til NF og hun havde glemt sin telefon, så jeg først kunne få fat i hende timer efter brød jeg helt sammen. Jeg havde set hele scanariet for mig, med at de sad og snakkede med overlæge og alt det der gejl. Heldigvis havde hun bare glemt sin telefon...

Æv

Og ja- det bør sku være muligt med alt det vi kan idag. Men der går nok lidt tid endnu, før vi for alvor er cyborgs hehe

Åhh ha, det kan jeg godt forstå! Godt at alt var ok

Anden gang bad jeg også om at komme til NF så tidligt som muligt og var hamrende nervøs. Heldigvis fik jeg denne gang et tal på 1:17.000et-eller-andet

Det var en SKØN følelse

132319 skriver:

Åhh ha, det kan jeg godt forstå! Godt at alt var ok

Anden gang bad jeg også om at komme til NF så tidligt som muligt og var hamrende nervøs. Heldigvis fik jeg denne gang et tal på 1:17.000et-eller-andet

Det var en SKØN følelse

Jeg keglede også helt ud på hende kællingen (undskyld) der sad i tidsbestillingen da jeg skulle til NF med Frigg. For der stod i mine papirer at jeg skulle til SÅ TIDLIGT som muligt også fik jeg tid en uge efter. Så jeg ringede og rykkede det og hun fattede det bare ikke...
Til sidst (efter en del diskuttion) fik jeg så en tid, dagen efter så tidligt som muligt Suk...

Men hun er jo heldigvsi også sund og skøn

Zafir skriver:

Jeg keglede også helt ud på hende kællingen (undskyld) der sad i tidsbestillingen da jeg skulle til NF med Frigg. For der stod i mine papirer at jeg skulle til SÅ TIDLIGT som muligt også fik jeg tid en uge efter. Så jeg ringede og rykkede det og hun fattede det bare ikke...
Til sidst (efter en del diskuttion) fik jeg så en tid, dagen efter så tidligt som muligt Suk...

Men hun er jo heldigvsi også sund og skøn

Utroligt at de ikke tager lidt mere hensyn

De var heldigvis meget lydhør og jeg mener at jeg var afsted 10+6.

Godt vores to smukke septemberpiger, var sunde og raske

132319 skriver:

Utroligt at de ikke tager lidt mere hensyn

De var heldigvis meget lydhør og jeg mener at jeg var afsted 10+6.

Godt vores to smukke septemberpiger, var sunde og raske

JA! rigtig skønt.

Zafir skriver:

Jeg er jo en af dem, der har valgt et barn fra pga downs. Kromosomfejl. Min baby var meget syg og havde en hel del af andre ting som kan følge med, hjertefejl osv. - Så vi havde som sådan ikke noget valg, andet end sorg. Hvis vi havde valgt at fuldføre graviditeten, havde vores baby ikke levet længe. Ikke fejre

t sin første fødselsdag.

Da vi valgte at sige farvel til vores baby Spunken, var det med stor sorg. Kæmpe stor sorg. Det var et ønskebarn og vi elskede vores Spunk, fra der var 2 streger på testen.

Så sidder der i godmorgen danmark en velfungerende mongol og er virkelig ked af at folk fravælger børn med downs. Det er jeg ikke ked af. Uanset om Spunken havde kunnet overleve eller ej, så handler livet for mig ikke om at overleve. Det handler om at skabe en harmonisk familie og give sine børn de bedste vilkår.

For mig er et liv, hvor man ved sit ufødte barn, har et handicap ikke de bedste vilkår. Et liv, hvor barnet har et handicap der gør at barnet ikke vil kunne klare sig selv. Ikke kunne flyve fra reden og altid leve beskyttet.

Et liv, hvor hele familiens kræfter drejer sig om et barn, i stedetfor familien. Det er ikke en harmonisk familie. Skilsmisseraten i familier med handicappede børn er SKYhøj. Problemer med søskende er ofte.

Og samtidig den kyniske vinkel: At vide man sætter et barn i verden der kun vil være en udgift for samfundet. Og aldrig bidrage til samfundet. - Det syntes jeg er forkert.

Så vi sagde farvel til Spunken i kærlighed og stor sorg. Vi elsker stadig Spunken. Men sagde farvel, for alle vedkommenes skyld.

Men til stadighed, bliver vi konfronteret med det. Gang på gang: Nazi forældre, der vil udrydde en race osv. Det gør ondt. Det er i stor kærlighed og respekt vi sagde farvel og jeg ville gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

Vi vil aldrig have et perfekt samfund, selvom vi fravælger medfødte handicaps. Der sker masser af ting gennem livet, der vil skabe mangfoldighed i samfundet.

Jeg er ikke nazi-mor der vil udrense. Jeg er mor i stor kærlighed for min familie og mit samfund.

- Bare mine tanker inden aftenens Bubber og efter morgenens go morgen danmark indslag.

Zafir, mor til 3. 2 skønne piger og en engel Spunken.

Jeg føler meget dybt med dig for den store smerte du er gået igennem og jeg er sikker på at du ikke er en nazi-mor, men en mor som elsker sine børn meget højt og valgte at gøre som du gjorde ud fra kærlighed. Jeg syntes ikke at nogen har ret til at pege fingre af andre eller dømme i deres valg og jeg er ked af at I har oplevet det.

Jeg er selv født med en sygdom (fibromyalgi) som bla gør at jeg har kroniske smerter i hele kroppen døgnet rundt og altid er kronisk udmattet. Jeg kan ikke arbejde og jeg kan ikke det samme som jer andre. Men jeg har skabt mig et godt liv alligevel. Min mor har engang fortalt mig, at hvis man havde kunnet scanne dengang og finde ud af at jeg var syg, så ville hun havde fået en abort, fordi hun elskede mig for meget til at jeg skulle lide.

Den samtale gjorde et dybt indtryk på mig, for det skræmte mig at det eneste der gjorde at jeg var i live var at det ikke var muligt dengang at teste at jeg fejlede noget på forhånd. Jeg har aldrig fortrudt at jeg blev født og jeg har altid været taknemmelig for livet og det tænker jeg tit på når denne debat kører.

Jeg ved at jeg ville ikke kunne vælge et barn fra ligemeget hvad det fejlede, for jeg føler ikke at det er mit valg at træffe. Men jeg har dyb respekt for jer der har valgt anderledes og jeg har ligeledes dyb respekt for dem som har en handicappet barn og for de kampe de må kæmpe.

Håber ikke at du føler at jeg angriber dig med dette indlæg overhovedet for sådan er det slet ikke ment...