Død over downs (bubber i aften)

Kellie skriver:

Kan også kun bidrage til debatten med en vis enighed for argumentationen er jo i orden. Dog er der en interessant anden vinkel som jeg fx har skrevet speciale om og som jeg har oplevet i mit arbejde med mennesker med downs syndrom.

Vi som "normale" opsætter rammerne for det "gode liv" og tillægger andre vores egne værdier. Selvklart er der ting der fremgår som et stort tab for disse mennesker, men når man har oplevet deres glæder og har set hvordan de i endnu højere grad end så mange andre, kan glædes over de mest opfindsomme ting er det svært ikke at tænke over, om vi er mere ulykkelige på deres vegne end de er over deres eget liv.

Det skal vi ihvertfald lige huske at reflektere over når vi gør os tankerne, for hold da op hvor kan det være inspirerende at se livet i et helt andet lys end ens eget. Er dog bestemt enig i at det kan have nogle store konsekvenser på mange niveauer. Det kan man heller ikke se bort fra. 

Carina1977 skriver:

Zafir....jeg forstår dig udemærket godt 

Og nej du er da ingen nazi-mor, hvad er det dog også for noget at sige?? 

Som du jo nok ved, har jeg en søster der er udviklingshæmmet (hun har dog ikke downs). Selvfølgelig elsker jeg min søster overalt i verden, men ville virkelig have ønsket for hende, at hun havde fået det ud af livet, som min bror og jeg har.

Jeg synes dog ikke det er vigtigt at kunne bidrage til samfundet, det kan jeg jo heller ikke selv pga. min sygdom....jeg tænker mere på de gode  ting ved livet, som de ikke kan opleve eller være en del af, ligesom os andre. Jeg synes det er synd, at de ikke får muligheden for f.eks. at etablere familie....for nej det kan de jo ikke 

Det var da en stor sorg for min søster den dag, hvor hun måtte indse, at hun aldrig skulle have børn. Fordi hendes handicap gjorde, at det hun altid gerne havde villet, brutalt blev taget fra hende. Det er da skide synd. Der er nogle ting de ikke kan, og aldrig vil blive en del af....og der hvor jeg synes det er mest synd, det er når nogle af glæderne ved livet, bliver taget fra dem.

Selvfølgelig nærer jeg dyb respekt for dem der tager et valg på deres barns vegne. Det er ikke et nemt valg, men noget der gør ondt allerinderst inde. Man er ikke en kold person, fordi man fravælger et barn med downs, men det er omsorg for barnet og sin familie i det hele taget.

Det er et meget personligt valg, og det er jo forskelligt, hvad folk gør....det ene er jo ikke mere rigtigt end det andet. Umiddelbart ville jeg ikke fravælge et barn med et handicap....men det er svært at sige, når man ikke har stået i situationen og skulle træfe et valg. Jeg er ret sikker på, at der går tusind tanker igennem hovedet på en.

Og kæmpe krammer til dig  Jeg vidste slet ikke I havde været igennem det her.

Mmm... Det er heller ikke noget jeg går og reklamerer med mere. Men det er en stor del af mig stadig. Specielt i tider, hvor der kommer denneher debat. - Så kan man mærke at sorgen stadig ligger der. Jeg var angst igennem hele min graviditet med Frigg, fordi jeg havde fået mit billede af en lyserød verden, hvor 2 streger betød et barn, smadret ... jeg regner ALDRIG med at Tom og jeg kunne 'producere' noget der ikke var perfekt. - for Idun er jo helt igennem perfekt. mmm...

Jeg er bestemt ikke af den holdning af man skal 'skyde alle der ikke bidrager til samfundet' jeg mener vi er et rigt samfund, der kan bære de svage også. - Men jeg ser en skævfordeling. Også via mit arbejde. Jeg ser folk der knokler og er glade for deres hjælp. Jeg ser folk der sidder tilbage i en bitterhed og tror at verden bliver bedre hvis de bare får mere... Mmm... Det er trist.

Også ser jeg alle de splittede og eller stressede familier med handicappede børn, der selvfølgelig også er kærlighedsfyldt, men det er præget af stor stress og sorg...

- Som du også beskriver med din søster.

Jeg er løvemor. Jeg vil beskytte mine børn mod alt ondt - også de ufødte... Sådan er jeg bare skruet sammen

Krussedulle skriver:

Jeg deler din tankegang. ja og de andres... Sidste år stod vi selv i en lignende situation.. Havde været til scanning i uge 9, og det det der lille vidunder i min mave og ved nf, så det hele fint ud, den var bare lidt lille, så vi blev bedt komme en uge senere.... Det viste sig at vores lille pus var rigtig syg! Og ("gudskelov") skulle vi ikke selv træffe en svær, men nødvendig beslutning.. Naturen gjorde det for os .... Det er snart 2 år siden, og jeg kan stadig ikke snakke om det, uden at få tårer i øjnene... (jeg var 14+0, baby var kun 12+) ..... Men jeg kan med hånden på hjertet og med god samvittighed sige, at skulle det ske igen, så ville jeg ikke tøve, ikke når jeg har set hvor syg en lille det kan dreje sig om..

STORT KRAM TIL DIG!!!

raca skriver:

jeg syntes den er så dobbelt..ja det er fint man kan fravælge.

men at man kan fravælge giver jo ingen garantier for et sundt og normalt barn.

der er mange ting der ikke kan ses, og der kan opstå ting under fødslen. osv.

nogle vil blive fravalgt forde deres kromoson afvigelses beskrivelse er helt hen i skoven pga manglede viden om nettop denne kromson fejl.. eks XXY kombination beskrivelse er behæftet med MANGE fejl. så en del helt helt normale og normalt fungerende vil blive fravalgt på den bekostning.

jo downs er noget andet, man ved ca hvad man får, dog med bunker af variationer..

men jeg syntes balacen er så fin, man skal se på sin egen familie hvad kan den klare, og på barnet, er det et ok liv. og på samme tid syntes jeg det er grumt at det opfordres til at fravælge visse typer børn, selv rimeligt sent i graviditet, selvom de kunne overleve..

ved fejl der er så slemme at tiden er kort og smertefuld hvis den overhovdet er der ville jeg fravælge til en hver tid.

Der er ingen garantier for noget og vi vil aldrig få et samfund der kun består af 100% raske og sunde mennesker. - Derfor mener jeg at det er godt at vælge, hvis man har muligheden.

Skæbnen fra resten af livet har man ingen mulighed for at vælge fra eller til.

Zafir skriver:

Jeg er jo en af dem, der har valgt et barn fra pga downs. Kromosomfejl. Min baby var meget syg og havde en hel del af andre ting som kan følge med, hjertefejl osv. - Så vi havde som sådan ikke noget valg, andet end sorg. Hvis vi havde valgt at fuldføre graviditeten, havde vores baby ikke levet længe. Ikke fejre

t sin første fødselsdag.

Da vi valgte at sige farvel til vores baby Spunken, var det med stor sorg. Kæmpe stor sorg. Det var et ønskebarn og vi elskede vores Spunk, fra der var 2 streger på testen.

Så sidder der i godmorgen danmark en velfungerende mongol og er virkelig ked af at folk fravælger børn med downs. Det er jeg ikke ked af. Uanset om Spunken havde kunnet overleve eller ej, så handler livet for mig ikke om at overleve. Det handler om at skabe en harmonisk familie og give sine børn de bedste vilkår.

For mig er et liv, hvor man ved sit ufødte barn, har et handicap ikke de bedste vilkår. Et liv, hvor barnet har et handicap der gør at barnet ikke vil kunne klare sig selv. Ikke kunne flyve fra reden og altid leve beskyttet.

Et liv, hvor hele familiens kræfter drejer sig om et barn, i stedetfor familien. Det er ikke en harmonisk familie. Skilsmisseraten i familier med handicappede børn er SKYhøj. Problemer med søskende er ofte.

Og samtidig den kyniske vinkel: At vide man sætter et barn i verden der kun vil være en udgift for samfundet. Og aldrig bidrage til samfundet. - Det syntes jeg er forkert.

Så vi sagde farvel til Spunken i kærlighed og stor sorg. Vi elsker stadig Spunken. Men sagde farvel, for alle vedkommenes skyld.

Men til stadighed, bliver vi konfronteret med det. Gang på gang: Nazi forældre, der vil udrydde en race osv. Det gør ondt. Det er i stor kærlighed og respekt vi sagde farvel og jeg ville gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

Vi vil aldrig have et perfekt samfund, selvom vi fravælger medfødte handicaps. Der sker masser af ting gennem livet, der vil skabe mangfoldighed i samfundet.

Jeg er ikke nazi-mor der vil udrense. Jeg er mor i stor kærlighed for min familie og mit samfund.

- Bare mine tanker inden aftenens Bubber og efter morgenens go morgen danmark indslag.

Zafir, mor til 3. 2 skønne piger og en engel Spunken.

Jeg forstår dig 100%.. Sådan ville jeg også have valgt.

Jeg kunne ikke vælge et downs barn fra slet ikke ......

 

Jo hvis det havde 120 følge sygdomme ...

 

Jeg kan kun sige man ved ikke hvad man kan klare før man sidder med et handicappet barn , og ja man skal være fremme i skoen over for de andre hver dag , man skal køre rillen i knolden har du fået rigtigt snakket med nr 1-2-3 , har de fået de knus de skal ha i dag ??

Bla fordi deres søster i en alder af 6 år stadig sidder på arm meget så hænderne er ikke så fri ...

 

Jeg sidder nu som hovsa gravid med nr 5 , og nr 4 handicap ville man aldrig ha fundet på en scanning , jeg sidder med  viden om at når du er oppe i årene (jeg bliver 40 til august ) , jo flere børn du for jo større risiko er der for at barnet fejler noget , og Autisme (det eneste af 7 hundicap de er sikker på nr 4 har ) er hyppigere ved drenge (dette er en dreng ) 

 

Og ja det er sg da hårde odds , men jeg kan kun sige det må vi klare de andre har ikke valgt dette (havde vi jo heller ikke ) , og Alberte nr 4 kan stadig ikke vente med hendes behov...

Jeg har mistet et barn,og det var det værste der er sket i mit liv.

Jeg ville kunne fravælge et barn hvis der var ting galt som gør at barnet ikke kan leve,eller ville få et kort men smertefuldt liv.

Men ikke "bare" pga downs.

Men hvad andre gør vil jeg ikke sætte spørgsmåltegn ved.

Den eneste gang jeg har været forarget var da lægen der fik en abort i 23 uge i England fordi drengen manglede en underarm.

Hun havde fået afslag i DK og Sverige og drønede så til Engalnd.

Jeg havde meget svært ved at forstå at en som i det daglige "forsvarer" liv som læge,kan fravælge pga noget kosmetisk.

Carina:-) skriver:

Jeg har mistet et barn,og det var det værste der er sket i mit liv.

Jeg ville kunne fravælge et barn hvis der var ting galt som gør at barnet ikke kan leve,eller ville få et kort men smertefuldt liv.

Men ikke "bare" pga downs.

Men hvad andre gør vil jeg ikke sætte spørgsmåltegn ved.

Den eneste gang jeg har været forarget var da lægen der fik en abort i 23 uge i England fordi drengen manglede en underarm.

Hun havde fået afslag i DK og Sverige og drønede så til Engalnd.

Jeg havde meget svært ved at forstå at en som i det daglige "forsvarer" liv som læge,kan fravælge pga noget kosmetisk.

Jeg syntes også at det er 'lige lidt nok' at få en abort over. Men jeg kan ikke dømme. - Måske er hendes verden helt anderledes. Det kan vi ikke vide. Der må virkelig være store beslutninger bag, for det er IKKE sjovt at få en abort, med så stort et barn

Er helt enig med dig, har aldrig prøvet at skulle fravælge og håber aldrig jeg kommer til det.

Da vi ventede min søn havde vi også aftalt at hvis der var noget med ham så skulle han ikke komme til verden, for det ville jeg ikke kunne byde ham, og er sikker på det er virkelig hårdt at skulle gøre..

Åhh, den debat. Jeg kan sagtens følge dig Zafir. Og da jeg ventede Lilje inden NF, der snakkede manden og jeg også ofte om hvad vi lige gjorde, og om vi var sikre i vores sag. Vi valgte at fejlede baby noget ville vi heller ikke have det.

Det handler for mig heller ikke kun om at barnet skal have det godt, men at vi som familie skal have det godt. Vil jeg kunne takle og kapere at få et barn med downs, vil vi kunne fungere som familie med et barn med downs.... Dem som vælger at beholde barnet selvom det er sygt, jeg tager hatten af for at de gør det, for at de mener de har overskudet, for at de mener de kan fungere som familie.

Vi har et bekendt-par som var til NF for noget tid siden, hun havde også store chancer for et barn med downs, de har fået taget prøver i denne uge, og har pgså besluttet sig for at er barnet syg, så skal det fjernes.

Jeg ser ikke forkert på dem som vælger at beholde, eller vælger at afbryde, ligesom jeg ikke ser forkert på abort, det er MIT liv, MIT valg, MIG der skal leve med det.