Død over downs (bubber i aften)

Jeg er jo en af dem, der har valgt et barn fra pga downs. Kromosomfejl. Min baby var meget syg og havde en hel del af andre ting som kan følge med, hjertefejl osv. - Så vi havde som sådan ikke noget valg, andet end sorg. Hvis vi havde valgt at fuldføre graviditeten, havde vores baby ikke levet længe. Ikke fejre

t sin første fødselsdag.

Da vi valgte at sige farvel til vores baby Spunken, var det med stor sorg. Kæmpe stor sorg. Det var et ønskebarn og vi elskede vores Spunk, fra der var 2 streger på testen.

Så sidder der i godmorgen danmark en velfungerende mongol og er virkelig ked af at folk fravælger børn med downs. Det er jeg ikke ked af. Uanset om Spunken havde kunnet overleve eller ej, så handler livet for mig ikke om at overleve. Det handler om at skabe en harmonisk familie og give sine børn de bedste vilkår.

For mig er et liv, hvor man ved sit ufødte barn, har et handicap ikke de bedste vilkår. Et liv, hvor barnet har et handicap der gør at barnet ikke vil kunne klare sig selv. Ikke kunne flyve fra reden og altid leve beskyttet.

Et liv, hvor hele familiens kræfter drejer sig om et barn, i stedetfor familien. Det er ikke en harmonisk familie. Skilsmisseraten i familier med handicappede børn er SKYhøj. Problemer med søskende er ofte.

Og samtidig den kyniske vinkel: At vide man sætter et barn i verden der kun vil være en udgift for samfundet. Og aldrig bidrage til samfundet. - Det syntes jeg er forkert.

Så vi sagde farvel til Spunken i kærlighed og stor sorg. Vi elsker stadig Spunken. Men sagde farvel, for alle vedkommenes skyld.

Men til stadighed, bliver vi konfronteret med det. Gang på gang: Nazi forældre, der vil udrydde en race osv. Det gør ondt. Det er i stor kærlighed og respekt vi sagde farvel og jeg ville gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

Vi vil aldrig have et perfekt samfund, selvom vi fravælger medfødte handicaps. Der sker masser af ting gennem livet, der vil skabe mangfoldighed i samfundet.

Jeg er ikke nazi-mor der vil udrense. Jeg er mor i stor kærlighed for min familie og mit samfund.

- Bare mine tanker inden aftenens Bubber og efter morgenens go morgen danmark indslag.

Zafir, mor til 3. 2 skønne piger og en engel Spunken.

Da vi for mange år siden skulle have barn nummer 3 ( vores første fællesbarn) havde vi også aftalt, at hvis barnet på nogen måde ville være stærkt handicappet, ville vi vælge abort, både af hensyn til barnet selv men også af hensyn til de andtre børn, så jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser

Hele forløbet kan læses HER

Nu har jeg ikke selv stået i situationen, men hvis det var mig havde jeg til hver en tid valgt som dig zafir. 

Og nej selvfølgelig er du ikke en nazi-mor!!!

Kram 

Zafir skriver:

Jeg er jo en af dem, der har valgt et barn fra pga downs. Kromosomfejl. Min baby var meget syg og havde en hel del af andre ting som kan følge med, hjertefejl osv. - Så vi havde som sådan ikke noget valg, andet end sorg. Hvis vi havde valgt at fuldføre graviditeten, havde vores baby ikke levet længe. Ikke fejre

t sin første fødselsdag.

Da vi valgte at sige farvel til vores baby Spunken, var det med stor sorg. Kæmpe stor sorg. Det var et ønskebarn og vi elskede vores Spunk, fra der var 2 streger på testen.

Så sidder der i godmorgen danmark en velfungerende mongol og er virkelig ked af at folk fravælger børn med downs. Det er jeg ikke ked af. Uanset om Spunken havde kunnet overleve eller ej, så handler livet for mig ikke om at overleve. Det handler om at skabe en harmonisk familie og give sine børn de bedste vilkår.

For mig er et liv, hvor man ved sit ufødte barn, har et handicap ikke de bedste vilkår. Et liv, hvor barnet har et handicap der gør at barnet ikke vil kunne klare sig selv. Ikke kunne flyve fra reden og altid leve beskyttet.

Et liv, hvor hele familiens kræfter drejer sig om et barn, i stedetfor familien. Det er ikke en harmonisk familie. Skilsmisseraten i familier med handicappede børn er SKYhøj. Problemer med søskende er ofte.

Og samtidig den kyniske vinkel: At vide man sætter et barn i verden der kun vil være en udgift for samfundet. Og aldrig bidrage til samfundet. - Det syntes jeg er forkert.

Så vi sagde farvel til Spunken i kærlighed og stor sorg. Vi elsker stadig Spunken. Men sagde farvel, for alle vedkommenes skyld.

Men til stadighed, bliver vi konfronteret med det. Gang på gang: Nazi forældre, der vil udrydde en race osv. Det gør ondt. Det er i stor kærlighed og respekt vi sagde farvel og jeg ville gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

Vi vil aldrig have et perfekt samfund, selvom vi fravælger medfødte handicaps. Der sker masser af ting gennem livet, der vil skabe mangfoldighed i samfundet.

Jeg er ikke nazi-mor der vil udrense. Jeg er mor i stor kærlighed for min familie og mit samfund.

- Bare mine tanker inden aftenens Bubber og efter morgenens go morgen danmark indslag.

Zafir, mor til 3. 2 skønne piger og en engel Spunken.

Hvor er det fint skrevet Zafir. Vi valgte selv det samme i sommers da MD-scanningen viste at vores lille baby var meget syg og højst sandsynligt kun ville kunne leve ganske kort.

Det er uden tvivl den sværeste beslutning vi nogensinde har måtte træffe, og det præger os hver eneste dag.Vi traf vores valg af ren og skær kærlighed og jeg er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

Det er så nemt at sidde bag sin skærm og dømme andre når man ikke selv har måtte træffe sådan et hjerteskærende valg. Jeg ville ikke ønske det for nogen....

Line

SØS skriver:

Hvor er det fint skrevet Zafir. Vi valgte selv det samme i sommers da MD-scanningen viste at vores lille baby var meget syg og højst sandsynligt kun ville kunne leve ganske kort.

Det er uden tvivl den sværeste beslutning vi nogensinde har måtte træffe, og det præger os hver eneste dag.Vi traf vores valg af ren og skær kærlighed og jeg er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

Det er så nemt at sidde bag sin skærm og dømme andre når man ikke selv har måtte træffe sådan et hjerteskærende valg. Jeg ville ikke ønske det for nogen....

Line

KaMa skriver:

Jeg er enig med dig Zafir!!

At romantisere en kromosonafvigelse er langt ude.

Har arbejdet med downs og jo, de er da søde og sjove. Det er der mange skæbner der er. Når man vælger et downs barn fra letter man sit liv - men man skåner bestemt også et lille liv for et liv med en masse andre dårligdomme end et specielt udseende og en pudsig karakter.

Jeg havde gjort det samme - men også med stor sorg !

Diana... skriver:

Nu har jeg ikke selv stået i situationen, men hvis det var mig havde jeg til hver en tid valgt som dig zafir. 

Og nej selvfølgelig er du ikke en nazi-mor!!!

Kram 

Zafir skriver:

Jeg er jo en af dem, der har valgt et barn fra pga downs. Kromosomfejl. Min baby var meget syg og havde en hel del af andre ting som kan følge med, hjertefejl osv. - Så vi havde som sådan ikke noget valg, andet end sorg. Hvis vi havde valgt at fuldføre graviditeten, havde vores baby ikke levet længe. Ikke fejre

t sin første fødselsdag.

Da vi valgte at sige farvel til vores baby Spunken, var det med stor sorg. Kæmpe stor sorg. Det var et ønskebarn og vi elskede vores Spunk, fra der var 2 streger på testen.

Så sidder der i godmorgen danmark en velfungerende mongol og er virkelig ked af at folk fravælger børn med downs. Det er jeg ikke ked af. Uanset om Spunken havde kunnet overleve eller ej, så handler livet for mig ikke om at overleve. Det handler om at skabe en harmonisk familie og give sine børn de bedste vilkår.

For mig er et liv, hvor man ved sit ufødte barn, har et handicap ikke de bedste vilkår. Et liv, hvor barnet har et handicap der gør at barnet ikke vil kunne klare sig selv. Ikke kunne flyve fra reden og altid leve beskyttet.

Et liv, hvor hele familiens kræfter drejer sig om et barn, i stedetfor familien. Det er ikke en harmonisk familie. Skilsmisseraten i familier med handicappede børn er SKYhøj. Problemer med søskende er ofte.

Og samtidig den kyniske vinkel: At vide man sætter et barn i verden der kun vil være en udgift for samfundet. Og aldrig bidrage til samfundet. - Det syntes jeg er forkert.

Så vi sagde farvel til Spunken i kærlighed og stor sorg. Vi elsker stadig Spunken. Men sagde farvel, for alle vedkommenes skyld.

Men til stadighed, bliver vi konfronteret med det. Gang på gang: Nazi forældre, der vil udrydde en race osv. Det gør ondt. Det er i stor kærlighed og respekt vi sagde farvel og jeg ville gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

Vi vil aldrig have et perfekt samfund, selvom vi fravælger medfødte handicaps. Der sker masser af ting gennem livet, der vil skabe mangfoldighed i samfundet.

Jeg er ikke nazi-mor der vil udrense. Jeg er mor i stor kærlighed for min familie og mit samfund.

- Bare mine tanker inden aftenens Bubber og efter morgenens go morgen danmark indslag.

Zafir, mor til 3. 2 skønne piger og en engel Spunken.

Jeg har det på samme måde som dig...

Og det ska lige nævnes her at jeg HAR en lillebror med Downs... Elsker ham overalt på jorden og ville ikke undvære ham...!!!

Knus Mette