Stjernestoev skriver:
Jeg giver seriøst op..
Lad os ignorere hvad lægerne, forskerne osv. siger, for rygerne har altid ret i dette emne.
Sikke en verden vi ville leve i, hvis alle havde den holdning "det sker ikke for mig".
Jeg sidder virkelig med en rigtig "øv"-følelse lige nu.
Rygning er et misbrug. Akkurat som stofmisbrug, alkoholmisbrug, ludomani m.m.
De fleste misbrugere kommer med undskyldninger for deres misbrug, slår det hen eller benægter det.
Dybest set er de som regel godt klar over det, men at bryde vanen og komme ud af misbruget er alt for svært for dem, og derfor finder de på undskyldninger for at fortsætte, også selvom de er gravide.
Jeg forstår IKKE hvorfor rygning generelt er lovligt. Alle mulige andre giftige stoffer bliver taget af markedet, men rygning rører man ikke. Jeg er godt klar over, at det er et spørgsmål om økonomi, for staten tjener fede penge på rygere. Meget mere end de har af udgifter på syge og døende rygere. Det er usmageligt og tragisk.
Jeg stoppede selv med at ryge, da jeg blev gravid.
Den absolut eneste grund til, at jeg kunne var at jeg var så hunderæd for at skade mit barn. Angst kan være meget motiverende. Hehe...
10 mdr efter fødslen begyndte jeg så småt igen, pga hans far begyndte at køre terror på mig i form af chikane og trusler, så jeg manglede min sutteklud. For der er intet så godt som en smøg, når man er stresset eller angst.
Jeg kæmper pt med at holde op. Og har i stedet slået mig på nikotintyggegummi, men jeg forbandet at det er lovligt, for det ville være så meget lettere at stoppe, hvis man skulle ud og finde en pusher. 
Til sidst vil jeg gerne tilføje, at mens jeg har røget har jeg naturligvis gjort det udenfor og vasket hænder bagefter.
Jeg har gjort hvad jeg kunne, for ikke at skade mit barn, men rygning er og bliver noget forbandet lort. 