16 mdr. opdragelse? kom og vær med. DEBAT

raca skriver:

jeg opdrager ikke med forbud og påbud.. som hovderegel..

jeg har sikret mit hjem, så jeg på mange måde undgår daglige konflikter der kun er til fustration for barnet.

jeg overvejer et hvert NEJ.. for der er enkelte, med er det farligt for barnet og hvorfor går barnet det.. vil jeg lade ham udforske og rydde op bag efter, eller vel jeg af principelle årsager tage konflikten

 

jeg går foran som et godt eksempel.. så jeg drikker og spiser ikke i sofaen hvis barnet ikke må.. osv..

og når de kun har været 16 mdr har jeg afledt i stor stil.. jeg mener ikke børn kan handle på et nej alene da i den alder er impulsttyrede, og ikke har evnen til og finde på en ny leg bare forde mor forbyder dem og grave i potteplanterne..

Åhh den snupper jeg lige - er helt enig 

mrs X skriver:

Nu er der forskel på selvtillid og selvværd. Jeg bruger bestemt ikke upræcise formuleringer tværtimod. men der er desværre også noget det hedder ikke at ville forstå.

Så jeg tror bare vi to holder her

Så må jeg jo leve med et spoleret barn - ligesom de hundredevis af andre kvinder, der også bruger væmmelige ord i deres opdragelse

Lad os krydse fingre for racens overlevelse

Anonym skriver:

Hej Allesammen!

Syns vi skal ha et lille emne om opdragelse af de helt små, da jeg håber der sidder nogen der ligesom mig er meget i tvivl omkring hvad der er ok og hvad der ik er.

Jeg har valgt at være anonym af personlige årsager, det er muligt at svare anonymt i debatten.

Ingen skal stemples i debatten her, det er blot en snak om hvorvidt vi gør tingene og opfatter tingene forskelligt.

Jeg kan starte ud med at sige at min mand og jeg, fx. har et meget forskelligt syn på tingene hvad angår børneopdragelse, eller dvs. vi er egentlig langt hen af vejen enige, men han er nok lidt mere hård end mig. På den anden side, er jeg også meget uenig med min mor som jeg tit taler med omkring dette, der er jeg for hård ifølge hendes mening.

Så tøser hvad mener i ? Hvor meget kan man opdrage på et barn der er lidt over 1 år til halvandet? (tager lige udgangspunkt i dette da min egen er 16 mdr.)

Er godt klar over man ikke kan opdrage meget på en 1 årig, men min er altså begyndt at blive ret så skarp syns jeg, og man skal jo påbegynde opdragelsen før eller siden, og helst inden det er for sent ?

Hvor meget skal gråd tages alvorligt? Kan et barn få for meget opmærkesomhed? Hvad er jeres meninger? Skal et barn på 15-16-17 mdr. kunne lege selv? Hvad kan konsekvenserne være for sådan en lille en der ikke hører efter? Hvad gør man hvis afledning ikke virker? Forstår de overhovedet sammenhængen mellem handling og konsekvens?

Sorry hvis afstemningen er lidt skør. Men håber i gider være med på denne.

Al samvær og interaktion med dit barn indeholder en form for opdragelse...

når du viser dit barn vejen, viser hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man løser problemer, hvordan man spiser med ske og gaffel etc så opdrager du på dit barn.

- så ja, jeg opdrager hele tiden på Vilma, har gjort det ubevidst siden hun blev født, men dermed ikke sagt at jeg ikke lader hende opdage verden på egen hånd også. Hun leger fint selv, og hun må meget herhjemme, men hun ved godt hvad nej betyder. - Og det synes jeg sandelig er vigtigt! Det er min opgave at lære hende at navigere i denne verden, og dermed også vide at der er begrænsninger nogle gange som skal respekteres.

jeg opdrager på mit barn engang imellem, men vil hellere aflede hendes opmærksomhed lidt endnu.. synes det er lidt tidligt at opdrage.. self siger jeg nej og tager glasset hvis hun f.eks går rundt og drikker... men jeg blander mig først hvis hun roder i askebægeret eller drikker af kanden

hun skal have lov til at udforske verden og jeg vil guide hende så der ikke sker hende noget... vi har nogle rutiner i hjemmet og jeg tror på at hvis man overholder de rutiner så vil de meste løse sig...

men nogle gange må jeg lukke øjnene og håbe på det bedste, f.eks når hun kravler op i sofaen og står og hopper.. hun skal da have lov, det udvikler hendes motorik og de store gør det også... hun får også lov at spise selv både med ske og fingrene og hun får lov at svine, blander mig først hvis hun bevidst smider maden på gulvet...

jeg er ikke til at man bruger lange forklaringer over for et barn, da de ikke forstår det meste af det man siger, de bliver bare overvældet af den flydende ordstrøm.. hellere være mere konkret.. og ja jeg bruger ord som ad, nej og av.. dette mener jeg ikke spolerer mit barn, for at spise cigaretskodder er da ad og varm kaffe er sku av...

jeg er selv pædagog, men mener sku osse at man kan blive FOR pædagogisk...

raca skriver:

forde man ikke siger adderbadder til jord og snegle.. behøves man ikke sige umme æd du bare sneglen den smager nok godt.

 

men man kan guide barnet til ikke og æde alt mugligt anderleders.

ala. ja den er spændende det sand.. uha det var ikke rart at få i munden..

den snegl smager ikke godt.. men den er spændende skal vi kikke på den sammen

Hvis dit barn tager hånden ned ved numsen under skiftning af stort, siger du så, ''Ej skatter det må du ikke. Det er vel nok spændende, lad os kigge på det sammen'' ??
- Gør min datter det, siger jeg ''Ad Jasmina, det er ulækkert. '' Thats it. Og.. En skovsnegl ÉR ulækker. Der er jo ikke nogen grund til at pakke tingene ind. Vær dog ærlig, og fortæl dem hvad der er ad, rigtigt og forkert.

merle2010 skriver:

jeg opdrager på mit barn engang imellem, men vil hellere aflede hendes opmærksomhed lidt endnu.. synes det er lidt tidligt at opdrage.. self siger jeg nej og tager glasset hvis hun f.eks går rundt og drikker... men jeg blander mig først hvis hun roder i askebægeret eller drikker af kanden

hun skal have lov til at udforske verden og jeg vil guide hende så der ikke sker hende noget... vi har nogle rutiner i hjemmet og jeg tror på at hvis man overholder de rutiner så vil de meste løse sig...

men nogle gange må jeg lukke øjnene og håbe på det bedste, f.eks når hun kravler op i sofaen og står og hopper.. hun skal da have lov, det udvikler hendes motorik og de store gør det også... hun får også lov at spise selv både med ske og fingrene og hun får lov at svine, blander mig først hvis hun bevidst smider maden på gulvet...

jeg er ikke til at man bruger lange forklaringer over for et barn, da de ikke forstår det meste af det man siger, de bliver bare overvældet af den flydende ordstrøm.. hellere være mere konkret.. og ja jeg bruger ord som ad, nej og av.. dette mener jeg ikke spolerer mit barn, for at spise cigaretskodder er da ad og varm kaffe er sku av...

jeg er selv pædagog, men mener sku osse at man kan blive FOR pædagogisk...

Kunne ikke sige det bedre selv.

raca skriver:

jammen må og ikke må, kan du ikke komme med eksepler..

hvis min datter slår og bider, siger jeg av det gør ondt.. eller viser hende at den hun gjorde det ved blev sur.. så det er min måde at vis det ikke er ok opførsel.

jeg bruger sjældet ordet nej.. alene

hvis vi går på en pakerings plads, siger jeg du skal holde mig i håden for her køre biler, formfor.. nej du må ikke gå selv. osv.. hvis de begynder og hoppe i møblerne, beder jeg dem normalt smutte ind og hoppe i sengen, eller trampolinen.. dvs jeg anerkender at de gerne vil hoppe men at jeg ikke accpektere at de hopper i møblerne..

jeg siger nej.. nærmest koncekvent til slik is og kager.. og tager gerne kampen om NEJEt der.. men som oftes tilbuder jeg noget at drikke eller spise i samme omgang.  

Måske spørger jeg dumt, men går ''seng'' ikke inde under ''møbler''?? Eller er jeg helt forskruet?

Anneiris skriver:

Hvis dit barn tager hånden ned ved numsen under skiftning af stort, siger du så, ''Ej skatter det må du ikke. Det er vel nok spændende, lad os kigge på det sammen'' ??
- Gør min datter det, siger jeg ''Ad Jasmina, det er ulækkert. '' Thats it. Og.. En skovsnegl ÉR ulækker. Der er jo ikke nogen grund til at pakke tingene ind. Vær dog ærlig, og fortæl dem hvad der er ad, rigtigt og forkert.

 

Undskyld, men jeg synes simpelhen det er forkert at betegne rumpem/afførring for ulækkert!! Når  barnet så når til pottetræning, vil det ikke levere i potten, for mor har jo sagt det er ulækkert!!!

Det er firkantet ja, men det er et faktum at det kunne være det der evt kunne ske ved den udtalelse!!

Forøvrigt har jeg med mine fem unger aldrig oplevet i en puslesituation at de tager hånden ned. Oftest har de nemlig noget mere interresant i hænderne mens jeg skifter

Derudover har jeg en 3 årig dreng ligenu, der har opdaget numsen og "dutten" der kommer frem når han rykker lidt i tissemanden! Og igen, jeg ville aldrig sige adder, ulækkert eller andet i de tilfælde hvor det er helt naturligt nysgerrighed!

Tin skriver:

Undskyld, men jeg synes simpelhen det er forkert at betegne rumpem/afførring for ulækkert!! Når  barnet så når til pottetræning, vil det ikke levere i potten, for mor har jo sagt det er ulækkert!!!

Det er firkantet ja, men det er et faktum at det kunne være det der evt kunne ske ved den udtalelse!!

Forøvrigt har jeg med mine fem unger aldrig oplevet i en puslesituation at de tager hånden ned. Oftest har de nemlig noget mere interresant i hænderne mens jeg skifter

 

Derudover har jeg en 3 årig dreng ligenu, der har opdaget numsen og "dutten" der kommer frem når han rykker lidt i tissemanden! Og igen, jeg ville aldrig sige adder, ulækkert eller andet i de tilfælde hvor det er helt naturligt nysgerrighed!

Vi er forskellige. Jeg synes fandeme det er ulækkert hvis min datter tager hånden ned i hendes afførring. Hun har ikke gjort det endnu, men gør hun det, så vil jeg sige det. Thats it..

Come on.. Det ér klamt! Jeg vil ikke blive sur på hende, men jeg vil sige, nej Jasmina det er ulækkert.

Anneiris skriver:

Vi er forskellige. Jeg synes fandeme det er ulækkert hvis min datter tager hånden ned i hendes afførring. Hun har ikke gjort det endnu, men gør hun det, så vil jeg sige det. Thats it..

Come on.. Det ér klamt! Jeg vil ikke blive sur på hende, men jeg vil sige, nej Jasmina det er ulækkert.

Hvorfor så ikke hellere være forberedt, så du er fri for at sige Nej (i børns ører er nej = skældud/irettesættelse).

Altså selvfølgelig skal de ikke spise snegle , hundelort mv, men det er faktisk ikke nødvendigt at skrige nej, ved en hver given lejelighed, det kan godt undgået hvis man bare hele tiden er det skridt foran børnene (eller foran deres tanker).

Hvis du ved når du ser en snegl at barnet kunne finde på at tage den i munden, er der jo ikke nogen grund til at vente til hun(han gør det. En af mine sønner blev fodret med orme af storesøster engang....ret sjovt faktisk, men ja også ulækkert...for mig. Men de havde hygget sig og jeg havde ikke set det(heldigvis). Nogle gange er det også ok at "lade som om" man ikke ser ugerningen og lade dem drage deres egne konklusioner