16 mdr. opdragelse? kom og vær med. DEBAT

Ciss skriver:

Nu er det ikke faldet mig ind at bruge ordet ad, men jeg må lige kommentere alligevel:

Der er vel forskel på, bare at sige ad og så evn at sige noget i stil med "ad, den snegl er ækel"? Børn er langt fra uintelligente, og vil de virkelig efter en sådan sætning stadig tro, at deres mor synes de er ækle?

Og så: Vi bruger jo mængder af ord i sproget hele tiden mere eller mindre bevidst. Jeg tror ikke, at vi hverken kan eller skal udraddere de ord, som til en hver tid er i stand til at formidle en negativ betydning. Hvis man siger ad en gang i mellem tæller det så mere eller mindre end, at man hver dag styrker sit barns selvværd med andre ord og giver udtryk for sin kærlighed med ord og gerning? Med mindre det bliver brugt i ekstremt omfang, så tror jeg ikke, at et enkelt ord isoleret set kan ødelægge barnets selvværd og fremtid. Det må være helheden man må vurderer - og så i tillæg er vi bare mennesker alle sammen. Personlig tror jeg, at det naturlige, kærlige og ærlige samspil mellem børn og forældrer er viktigere end at man for alt i verden ikke skal bruge et bestemt ord.  Men det er jo min mening.

Jo det er der. Men problemet er at "ad" ligesom "nej" er mur-ord. Det er ord som man stopper op ved og har svært ved at komme forbi. Det er rigtigt at "ad, den snegl er ulækker" giver et hul i muren men det er ikke sikkert at barnet vil se eller finde hullet. Snarere sandsynligt er det at barnet er stoppet op ved "ad..." og ikke hører resten fordi det er at stoppe for dialog at bruge mur-ord

Og ja det er min metafor men synes den er så skide fantastisk

Det er rimelig svært at få en på 1 år til at forstå sætningen ' herhjemme spiser vi ikke snegle, fordi det er ikke mad'.
Rent pædagogisk tror jeg Ad er et meget bedre ord, og resten af livet, fx børnehaven alderen, ville der mange gange blive sagt ad!!!

 

jeg ville sige "det er ikke mad" mens jeg ryster på hovedet

Man skal bruge kommunikation eller dialog udfra barnets stå sted. Ikke ud fra dit eget. Kort og koncist Svært men ikke umuligt

Ansemusen skriver:

Jeg siger da 'Ad', når han fx. tager et cigaretskod i munden på legepladsen. For det ER ad!!!

Præcis. Og det har da intet med skam-følelse at gøre som en nævnte. Det er bare en måde at lære dem at skelne mellem hvad de må pille ved og ikke pille ved. Og lange sætninger med 'det smager ikke godt' og den slags tror jeg virkelig ikke 1½ årige fatter. Korte ord derimod går bedre

mrs X skriver:

jeg ville sige "det er ikke mad" mens jeg ryster på hovedet

Man skal bruge kommunikation eller dialog udfra barnets stå sted. Ikke ud fra dit eget. Kort og koncist Svært men ikke umuligt

Nej man kan ikke opdrage sådan som jeg forstår opdragelse på et barn der er så lille...

Børnene får først rigtig forståelse for aktion og reaktion når de er omkring 3 år gamle... så et barn på under den alder kan ikke forstå at når de vælter glasset så kan det gå i stykker... De kan se at der sker noget men at sætte det sammen med det de lige lavede kan de ikke helt endnu...

det svarer faktisk til at man kommer hjem og så har hunden raseret lejligheden men lige nu ligger den og sover i kurven eller kommer glad ud og tager imod en.. det nytter ikke at skælde den ud for den vil ikke kunne se at du skælder den ud for det den har lavet tidligere... den ser bare du bliver sur når den kommer ud til dig...

Konsekvensen af at opdrage er nok meget forskellig alt efter hvordan man gør det og så barnets psyke og hvilke modpåvirkninger de møder i deres dagligdag ellers...

ville nok sige nej og tage tingen fra dem hvis de fik fat i noget de ikke skulle have fat... sige nej stille og roligt... ikke råbe op...

men her er vi så begge hjemmegående så tror ikke de kommer til at mangle opmærksomhed og derfor nok heller ikke kommer i nærheden af ting de ikke må... de fleste ting er også placeret så de ikke kan komme til de ting der kan gå i stykker eller lignende...

mrs X skriver:

Du kan nå at rette op på det endnu, men du skal nok gøre det nu

Jeg ved ikke hvor gammelt dit barn er men det skal ikke være særlig gammelt før det "tager ting til sig".

I min verden er der ting der er "ad". Det vil jeg blive ved med at lære ham. Tror og ved, at der skal mere til at "ødelægge" børn end upræcise formuleringer og ordkløveri. Han har masser af selvtillid, ligesom moderen, der også er blevet opdraget med at noget er "ad"

I.E.K. skriver:

I min verden er der ting der er "ad". Det vil jeg blive ved med at lære ham. Tror og ved, at der skal mere til at "ødelægge" børn end upræcise formuleringer og ordkløveri. Han har masser af selvtillid, ligesom moderen, der også er blevet opdraget med at noget er "ad"

Nu er der forskel på selvtillid og selvværd. Jeg bruger bestemt ikke upræcise formuleringer tværtimod. men der er desværre også noget det hedder ikke at ville forstå.

Så jeg tror bare vi to holder her

Anonym skriver:

Hej Allesammen!

Syns vi skal ha et lille emne om opdragelse af de helt små, da jeg håber der sidder nogen der ligesom mig er meget i tvivl omkring hvad der er ok og hvad der ik er.

Jeg har valgt at være anonym af personlige årsager, det er muligt at svare anonymt i debatten.

Ingen skal stemples i debatten her, det er blot en snak om hvorvidt vi gør tingene og opfatter tingene forskelligt.

Jeg kan starte ud med at sige at min mand og jeg, fx. har et meget forskelligt syn på tingene hvad angår børneopdragelse, eller dvs. vi er egentlig langt hen af vejen enige, men han er nok lidt mere hård end mig. På den anden side, er jeg også meget uenig med min mor som jeg tit taler med omkring dette, der er jeg for hård ifølge hendes mening.

Så tøser hvad mener i ? Hvor meget kan man opdrage på et barn der er lidt over 1 år til halvandet? (tager lige udgangspunkt i dette da min egen er 16 mdr.)

Er godt klar over man ikke kan opdrage meget på en 1 årig, men min er altså begyndt at blive ret så skarp syns jeg, og man skal jo påbegynde opdragelsen før eller siden, og helst inden det er for sent ?

Hvor meget skal gråd tages alvorligt? Kan et barn få for meget opmærkesomhed? Hvad er jeres meninger? Skal et barn på 15-16-17 mdr. kunne lege selv? Hvad kan konsekvenserne være for sådan en lille en der ikke hører efter? Hvad gør man hvis afledning ikke virker? Forstår de overhovedet sammenhængen mellem handling og konsekvens?

Sorry hvis afstemningen er lidt skør. Men håber i gider være med på denne.

Mange af de ting børn i den alder gør, sker igennem leg og udforskning. Det er en del af deres læreproses.

Jeg tror at for mange forbud, skaber trodsige børn. Dermed ikke sagt at man ikke kan "opdrage" på små børn, men det sker mere igennem leg end med egentlige forbud herhjemme.

Jeg bruger sjælden ordet NEJ. Det skaber unægtelig en dårlig stemning, og det er jo ikke meningen med opdragelse.

Hvis en 1-årig feks vil smage på blomster jord (hvilket de forøvrigt ikke tager skade af), ville jeg evt sige......prøv at dufte til jorden,bladene mv, og på den måde aflede. Jeg ville ikke sige nej eller adder, da jord jo da rent faktisk er lækkert at lege med.

Der er intet i mit hjem, som børn ikke må røre ved! Selvfølgelig er der regler bla omkring spisetid, men hvis man fra starten "bare" har gjort disse ting, så bliver barnet jo vantil det, og det vil derfor sjældent give konflikter. Men skulle barnet alligevel have en dårlig dag (som vi andre jo også kan have) og smider sig på gulvet i raseri-anfald....jamen så får vores børn lov til at ligge der og rase ud....det genere ikke mig, og derved kommer jeg jo heller ikke til at "straffe" barnet fordi det har dårlig dag...

Ja det blev lidt mere kringlet end det var ment

Her hjemme siger vi nej vis der er noget den mindste pige ikke må og så finder vi så noget andet og siget det her kan/må du gerne lege med.

Vi har også meget tidligt lært hende at sige ja tak vis hun bliver spurgt om hun vil havde noget, der er ingen tvang men når hun sige ja så sige den der giver det hedder ja tak...

Hun siger også selv be´om og må låne det er ikke noget vi har bedt hende om men hun høre sin storesøster siger det her hjemme og så siger hun det samme :-D rigtig dejligt

Tin skriver:

Mange af de ting børn i den alder gør, sker igennem leg og udforskning. Det er en del af deres læreproses.

 

Jeg tror at for mange forbud, skaber trodsige børn. Dermed ikke sagt at man ikke kan "opdrage" på små børn, men det sker mere igennem leg end med egentlige forbud herhjemme.

Jeg bruger sjælden ordet NEJ. Det skaber unægtelig en dårlig stemning, og det er jo ikke meningen med opdragelse.

Hvis en 1-årig feks vil smage på blomster jord (hvilket de forøvrigt ikke tager skade af), ville jeg evt sige......prøv at dufte til jorden,bladene mv, og på den måde aflede. Jeg ville ikke sige nej eller adder, da jord jo da rent faktisk er lækkert at lege med.

Der er intet i mit hjem, som børn ikke må røre ved! Selvfølgelig er der regler bla omkring spisetid, men hvis man fra starten "bare" har gjort disse ting, så bliver barnet jo vantil det, og det vil derfor sjældent give konflikter. Men skulle barnet alligevel have en dårlig dag (som vi andre jo også kan have) og smider sig på gulvet i raseri-anfald....jamen så får vores børn lov til at ligge der og rase ud....det genere ikke mig, og derved kommer jeg jo heller ikke til at "straffe" barnet fordi det har dårlig dag...

Ja det blev lidt mere kringlet end det var ment

så ening