16 mdr. opdragelse? kom og vær med. DEBAT

Tin skriver:

Hvorfor så ikke hellere være forberedt, så du er fri for at sige Nej (i børns ører er nej = skældud/irettesættelse).

Altså selvfølgelig skal de ikke spise snegle , hundelort mv, men det er faktisk ikke nødvendigt at skrige nej, ved en hver given lejelighed, det kan godt undgået hvis man bare hele tiden er det skridt foran børnene (eller foran deres tanker).

Hvis du ved når du ser en snegl at barnet kunne finde på at tage den i munden, er der jo ikke nogen grund til at vente til hun(han gør det. En af mine sønner blev fodret med orme af storesøster engang....ret sjovt faktisk, men ja også ulækkert...for mig. Men de havde hygget sig og jeg havde ikke set det(heldigvis). Nogle gange er det også ok at "lade som om" man ikke ser ugerningen og lade dem drage deres egne konklusioner

Nej, behøver ikke være skæld ud. Men ja, det er irettesættelse, og det skal de da lære. Jeg er forberedt på at det (en dag) sker, men ja som du siger, så har hun altid noget mere spændende i hænderne i mens. Jeg synes ikke det er forkert at sige nej, hvis ovenstående sker. Fordi hun skal vel lære at det ikke er okay, og at det er ''ad''. Sådan er vi forskellige..

- Hehe, ja det lyder ulækkert, men også at de at hygget sig. Og jaa. Man skal nogengange lade som om.. Nu er min datter kun 10 mdr, så der går nok liiiige et par år før det sker.

- Jeg kan huske da jeg gik i folkeskole havde jeg en klassekammerat, og han gik ud i vores have i skolen, og spiste (lyver ikke) FEM regnorme i træk, se DÉT er klamt! Om man vil det eller ej.. Føj for filan.. Ved ikke hvorfor han gjorde det, men ad for ....

Anonym skriver:

Hej Allesammen!

Syns vi skal ha et lille emne om opdragelse af de helt små, da jeg håber der sidder nogen der ligesom mig er meget i tvivl omkring hvad der er ok og hvad der ik er.

Jeg har valgt at være anonym af personlige årsager, det er muligt at svare anonymt i debatten.

Ingen skal stemples i debatten her, det er blot en snak om hvorvidt vi gør tingene og opfatter tingene forskelligt.

Jeg kan starte ud med at sige at min mand og jeg, fx. har et meget forskelligt syn på tingene hvad angår børneopdragelse, eller dvs. vi er egentlig langt hen af vejen enige, men han er nok lidt mere hård end mig. På den anden side, er jeg også meget uenig med min mor som jeg tit taler med omkring dette, der er jeg for hård ifølge hendes mening.

Så tøser hvad mener i ? Hvor meget kan man opdrage på et barn der er lidt over 1 år til halvandet? (tager lige udgangspunkt i dette da min egen er 16 mdr.)

Er godt klar over man ikke kan opdrage meget på en 1 årig, men min er altså begyndt at blive ret så skarp syns jeg, og man skal jo påbegynde opdragelsen før eller siden, og helst inden det er for sent ?

Hvor meget skal gråd tages alvorligt? Kan et barn få for meget opmærkesomhed? Hvad er jeres meninger? Skal et barn på 15-16-17 mdr. kunne lege selv? Hvad kan konsekvenserne være for sådan en lille en der ikke hører efter? Hvad gør man hvis afledning ikke virker? Forstår de overhovedet sammenhængen mellem handling og konsekvens?

Sorry hvis afstemningen er lidt skør. Men håber i gider være med på denne.

Jeg opdrager det jeg nu føler jeg kan nu hvor Laura snart er et år.

Eksempler fra denne tid:

Laura slår gerne ud efter mig - det synes jeg er rigtig ubehageligt (jeg ved godt at hun ikke gør det af ondskab .. ) ..men jeg vil ikke have det og jeg fjerne hende fra mig når hun gør det efter at have sagt nej til hende tre gange og flyttet hendes hånd.

Laura vil rigtig gerne pille på mine hylder med forskellige ting (ja jeg kunne bare fjerne tingene, men ved fra min mor at jeg ligeså godt kan lære hende nu at der findes noget der er hendes og noget der er mit)
Jeg siger STOP (og viser hende stoptegnet med håndfladen) til Laura når hun er på vej til at pille i noget hun ikke skal - det er tydeligt at hun forstår og så bliver hun sur og stikker i skrig.
Tager hende ikke op, men sætter mig ned ved siden af hende og fortæller hende at det må hun ikke - for det er mors.
Ofte ender det med at Laura selv kommer hen og vil kramme (føles som en slags undskyldning) og så siger jeg tak til hende.

Jeg ved godt at hun ikke forstår det jeg siger til hende, men jeg er ikke i tvivl om at hun ved hvad jeg mener jf. mit blik, stemme og kropssprog. 

 

Hvis dit barn tager hånden ned ved numsen under skiftning af stort, siger du så, ''Ej skatter det må du ikke. Det er vel nok spændende, lad os kigge på det sammen'' ??
- Gør min datter det, siger jeg ''Ad Jasmina, det er ulækkert. '' Thats it. Og.. En skovsnegl ÉR ulækker. Der er jo ikke nogen grund til at pakke tingene ind. Vær dog ærlig, og fortæl dem hvad der er ad, rigtigt og forkert.

 

i det konkrete eksempel.. griber jeg hånden og ryster på hovdet og siger.. at jeg skal lige vaske din rumpe..jeg vil nødigt at de forbinder det med at lave lort med noget der er ulækket... jo lort er ulækket. men barnet skal ikke føle det har gjort noget ulækkert eller er ulækker forde det har skidt i bleen

og skovsnegle, tusser, frøer regnorme osv.. må mine børn hjertens gerne udforske og lege med.. bare de ikke æder dem..

Anneiris skriver:

Måske spørger jeg dumt, men går ''seng'' ikke inde under ''møbler''?? Eller er jeg helt forskruet?

hej fru ordkløver 

jo en seng er et møbel... men mine børn kan godt skeldne sofaer og senge.. så kloge er de faktisk de kan se forskel., også selvom jeg ikke har råbt nej.. og ad af dem... og de forstår sætningen lad vær at hoppe i stuemøblerne...

og her er det ok at hoppe i sengen...

Anonym skriver:

Hej Allesammen!

Syns vi skal ha et lille emne om opdragelse af de helt små, da jeg håber der sidder nogen der ligesom mig er meget i tvivl omkring hvad der er ok og hvad der ik er.

Jeg har valgt at være anonym af personlige årsager, det er muligt at svare anonymt i debatten.

Ingen skal stemples i debatten her, det er blot en snak om hvorvidt vi gør tingene og opfatter tingene forskelligt.

Jeg kan starte ud med at sige at min mand og jeg, fx. har et meget forskelligt syn på tingene hvad angår børneopdragelse, eller dvs. vi er egentlig langt hen af vejen enige, men han er nok lidt mere hård end mig. På den anden side, er jeg også meget uenig med min mor som jeg tit taler med omkring dette, der er jeg for hård ifølge hendes mening.

Så tøser hvad mener i ? Hvor meget kan man opdrage på et barn der er lidt over 1 år til halvandet? (tager lige udgangspunkt i dette da min egen er 16 mdr.)

Er godt klar over man ikke kan opdrage meget på en 1 årig, men min er altså begyndt at blive ret så skarp syns jeg, og man skal jo påbegynde opdragelsen før eller siden, og helst inden det er for sent ?

Hvor meget skal gråd tages alvorligt? Kan et barn få for meget opmærkesomhed? Hvad er jeres meninger? Skal et barn på 15-16-17 mdr. kunne lege selv? Hvad kan konsekvenserne være for sådan en lille en der ikke hører efter? Hvad gør man hvis afledning ikke virker? Forstår de overhovedet sammenhængen mellem handling og konsekvens?

Sorry hvis afstemningen er lidt skør. Men håber i gider være med på denne.

JA børn skal opdrages uanset alder, det er et BEHOV de har som giver dem en vigtig form for tryghed men nu er der jo mange måder at opdrage på, herhjemme er vi strenge men uden at råbe skrige og te os tosset. Og opdragelse skal følge med deres alder, dengang Daniella var ca. 1-1½ år hvis hun gik i en skuffe hun ikke måtte fortale vi hende at det vil VI ikke ha også flyttet vi hende og det kunne vi gentag mange gange, men f.eks nu hvis hun kaster med en ting som man bare ikke kaster med f.eks skas så kommer den på pause hylden og alt efter hvor slemt vi syntes det hun har gjort er kan den ligger der alt fra et par timer til dage.

Men derudover så mener jeg man skal reger på et barns gråd men igen bedømme hvad det er for en gråd hvis det er en gråd der fortæller jeg har brug for dig ja så skal du sku være der men græder de f.eks fordi du flytter dem fra skuffen med slik og samtidig med at du siger det vil jeg ikke have så er det jo fordi de fortæller dig jeg er sur og det skal de have lov at være og der skal du også anakende dem i den følelse sæt dig evt. på gulvet og lad dem vide du er der og at når de er klar og har raset ud så er du der...

Og ja børn skal kunne lege alene det styrker deres fantasi...

og ja sådan et lille barn kan godt høre efter og sådan et lille barn forstår godt og det har også godt af at lære fra starten af hvor jeres grænser går, men igen alting med måde...

raca skriver:

hej fru ordkløver 

jo en seng er et møbel... men mine børn kan godt skeldne sofaer og senge.. så kloge er de faktisk de kan se forskel., også selvom jeg ikke har råbt nej.. og ad af dem... og de forstår sætningen lad vær at hoppe i stuemøblerne...

og her er det ok at hoppe i sengen...

Ordkløver, vil jeg så ikke kalde mig selv.

- Men det er da fint at dine unger må hoppe i sengen. Den kommer dog ikke til at gå hjemme hos os. Det er farligt, og de kan komme til skade. En eller anden dag, går det galt. Gud forbyde at det gør.

Hjemme os os, da jeg var lille, måtte man ikke hoppe i møblerne. Senge, sofaer.. You name it.. Det er jo ikke legetøj

Tina&Laura skriver:

Jeg opdrager det jeg nu føler jeg kan nu hvor Laura snart er et år.

Eksempler fra denne tid:

Laura slår gerne ud efter mig - det synes jeg er rigtig ubehageligt (jeg ved godt at hun ikke gør det af ondskab .. ) ..men jeg vil ikke have det og jeg fjerne hende fra mig når hun gør det efter at have sagt nej til hende tre gange og flyttet hendes hånd.

Laura vil rigtig gerne pille på mine hylder med forskellige ting (ja jeg kunne bare fjerne tingene, men ved fra min mor at jeg ligeså godt kan lære hende nu at der findes noget der er hendes og noget der er mit)
Jeg siger STOP (og viser hende stoptegnet med håndfladen) til Laura når hun er på vej til at pille i noget hun ikke skal - det er tydeligt at hun forstår og så bliver hun sur og stikker i skrig.
Tager hende ikke op, men sætter mig ned ved siden af hende og fortæller hende at det må hun ikke - for det er mors.
Ofte ender det med at Laura selv kommer hen og vil kramme (føles som en slags undskyldning) og så siger jeg tak til hende.

Jeg ved godt at hun ikke forstår det jeg siger til hende, men jeg er ikke i tvivl om at hun ved hvad jeg mener jf. mit blik, stemme og kropssprog. 

 Det samme gør jeg, når min datter er på vej over til DVD filmene på tv-bordet, eller vasketøjet (som hun i øvrigt elsker at hive ned fra stativet). Min mor siger også at, hvis man fjerner tingene lære de det ikke. Ligger der ting på bordet som er mors, og som hun ikke må lege med, skal hun lære at det gerne må ligge der, uden hun skal pille ved det.

Anneiris skriver:

Ordkløver, vil jeg så ikke kalde mig selv.

- Men det er da fint at dine unger må hoppe i sengen. Den kommer dog ikke til at gå hjemme hos os. Det er farligt, og de kan komme til skade. En eller anden dag, går det galt. Gud forbyde at det gør.

Hjemme os os, da jeg var lille, måtte man ikke hoppe i møblerne. Senge, sofaer.. You name it.. Det er jo ikke legetøj

at hoppe er en sund aktivitet og i en seng på 230x200cm og soveværelsert inrettet så de ikke kan komme alvorligt tilskade.. jojo de kan få et par buler og sikkert også brække en arm hvis de er uheldige..

men jeg vil ikke lade mine børn undgå alle aktiviteter hvor de hvis de er uheldige kan brække arme, ben, få skrammer eller buler..

for så er der snart kun pc spil højtlæsning af stofbøger og pusselsil og spil tilbage..

raca skriver:

at hoppe er en sund aktivitet og i en seng på 230x200cm og soveværelsert inrettet så de ikke kan komme alvorligt tilskade.. jojo de kan få et par buler og sikkert også brække en arm hvis de er uheldige..

men jeg vil ikke lade mine børn undgå alle aktiviteter hvor de hvis de er uheldige kan brække arme, ben, få skrammer eller buler..

for så er der snart kun pc spil højtlæsning af stofbøger og pusselsil og spil tilbage..

Ja ja, de kan brække en arm.. Men de kan sku også få hjernerystelse, brække mere end ''bare'' en arm. Men det er jo dine børn, og dine regler.

- Min holdning er bare at man ikke hopper i møblerne.
Og så kan et godt være at, at hoppe er en sund aktivitet, men så kan de fise ud og hoppe i haven og i vandpytter.

http://voresborn.dk/tumling-psykologi-og-udvikling/7572-nar-baby-far-en-mening-sadan-siger-du-nej-til-en-1-arig?Udvikling=