Anonym skriver:
Hej Allesammen!
Syns vi skal ha et lille emne om opdragelse af de helt små, da jeg håber der sidder nogen der ligesom mig er meget i tvivl omkring hvad der er ok og hvad der ik er.
Jeg har valgt at være anonym af personlige årsager, det er muligt at svare anonymt i debatten.
Ingen skal stemples i debatten her, det er blot en snak om hvorvidt vi gør tingene og opfatter tingene forskelligt.
Jeg kan starte ud med at sige at min mand og jeg, fx. har et meget forskelligt syn på tingene hvad angår børneopdragelse, eller dvs. vi er egentlig langt hen af vejen enige, men han er nok lidt mere hård end mig. På den anden side, er jeg også meget uenig med min mor som jeg tit taler med omkring dette, der er jeg for hård ifølge hendes mening.
Så tøser hvad mener i ? Hvor meget kan man opdrage på et barn der er lidt over 1 år til halvandet? (tager lige udgangspunkt i dette da min egen er 16 mdr.)
Er godt klar over man ikke kan opdrage meget på en 1 årig, men min er altså begyndt at blive ret så skarp syns jeg, og man skal jo påbegynde opdragelsen før eller siden, og helst inden det er for sent ?
Hvor meget skal gråd tages alvorligt? Kan et barn få for meget opmærkesomhed? Hvad er jeres meninger? Skal et barn på 15-16-17 mdr. kunne lege selv? Hvad kan konsekvenserne være for sådan en lille en der ikke hører efter? Hvad gør man hvis afledning ikke virker? Forstår de overhovedet sammenhængen mellem handling og konsekvens?
Sorry hvis afstemningen er lidt skør. Men håber i gider være med på denne. 
Selvfølgelig kan man da opdrage på en et årig..man kan opdrage på dem fra de bliver født, men der er naturligvis forskel på måden, så den tilpasser man hen ad vejen.
Man opdrager jo på dem mht rutiner og sovetider m.m.
Det er også et led i opdragelsen.
Og så hænger det også sammen med udviklingsniveau, som er meget forskellig fra barn til barn.
Mine har tidligt lært at man ikke må pille ved ting, som står fremme, at man spiser pænt, og når sproget begyndte at komme til, hvad det har gjort tidligt hos mine, jamen så har de lært at tale ordentligt og hvad man IKKE siger.
Mange små ting hen ad vejen.
Timeout er blevet brugt, så snart jeg vurderede at nu var tiden inde til det, og det dukkede gerne op samtidigt med at de begyndte at gå osv.
For mig har det altid været af stor betydning, at de var en fornøjelse at have dem med nogen steder han, sådan at folk kunne sige om mine børn: Hvor var det dejligt at have besøg, kom endelig igen!
Og de umulige perioder har de bare ikke kommet med, men er blevet passet hjemme af en babysitter.
Som jeg ser på børneopdragelse, så er der forskel på børn og voksne. Børn skal ikke med til alt.
De skal ikke altid indvies i voksenverdenen. Det er de voksne, der bestemmer hvor skabet skal stå. Så sikrer man dem faste rammer, og noget at holde sig til, og det har de lært tidligt.
Man skal ikke diskutere alt. De skal også lære, at nej er nej, og så er den diskussion ude.
En etårig forstår glimrende ordet NEJ, så selvfølgelig kan man opdrage på dem også der.
Kærligst
Sussie
