Endnu et indlæg om parforhold :(

Anonym skriver:

Gosh   jeg er seriøst trist og træt af ham   er begyndt at støvsuge min tlf for gamle elskere , det varer ik længe før end jeg skal på "venindeaften"

No offense, men hvis du overhovedet overvejer at ødelægge dit forhold med at være utro, så elsker du vist ikke din mand mere, i hvert fald ikke på den rigtige måde.

SÅ vigtigt er sex altså ikke.. han har det tydeligvis ikke helt let. Hvis man f.eks. er stresset eller deprimeret forsvinder sexlysten jo som regel, og så er det vel ikke fair at ens partner bare smutter?

Husk nu, i medgang og modgang.. og det rent fysiologiske kan man jo klare med en vibrator

Anonym skriver:

Du rammer hovedet på sømmet   omsorg , tryghed, bekræftigelse

Har manglet det alt alt for længe , det gør mig trist helt ind i hjertet

Jeg elsker ham og tænder stadig helt vildt på ham , men føler ikke det er gensidigt og har prøvet at tage snakken 100 gange ,, Efter sådan en snak " tager han sig lidt sammen" og så kører det lidt igen . Men ingen skal tage sig sammen til mig   Jeg skal ikke være en sur pligt for nogen ..

"ingen skal tage sig sammen til mig - jeg skal ikke være en sur pligt for nogen" er noget af det jeg ville fortælle ham... At han får dig til at føle at du er en sur pligt. Men husk at være åben overfor at han måske slet ikke kan forstå at du føler det sådan, og at han har et andet syn på sagen.... Tænker at når det kommer til sex-delen der skriver du at du ikke VIL leve uden den... Fik JEG det at vide af min mand, ville det slukke enhver gnist jeg end måtte føle. Jeg vil ikke presses eller trues til sex, og jeg vil fandme ikke have sex medmindre jeg har lyst til det ( og jo, nogen gange daler min sexlyst, og så må JEG ha fokus på at komme igang igen). Det er et stykke arbejde, men et arbejde der viser min mand og mig selv at det her stadig er det rigtige for os, og at jeg stadig vil ham. Nå, nu blev det vist noget rod jeg fik skrevet :0) tror jeg kom til at sætte mig i din mands sted, er ikke sikker på at det er sådan han har det jo, men kunne forestille mig det som en mulighed. Hovedsagen er at I skal få snakket om det.... Evt med en prof. Du skriver at du har prøvet at få hul på bylden mange gange, men at han ikke rigtig åbner op... Måske er det en på forhånd tabt kamp (håber det virkelig ikke for dig), men hvis du vitterlig beslutter dig for at det her forhold ikke er nok for dig som det kører nu, må du jo gøre ham forståelig at du mener business. Evt pakke en taske, forklare ham at du har behov for at i taler sammen, og at ham kan sige til når han er klar, for nu tager du over til en veninde...

Anonym skriver:

Det har været sådan her rigtigt længe og har taget snakken rigtigt mange gange , så tror han at han har stress .. Så måske lidt små dep.  Så er selvtilliden dårlig over der er kommet et par kg for meget  ,, nu føler han sig ikke som et sexuelt objekt ?????

Er det hele ikke bare undskyldninger for ikke at tænde på sin kæreste mere ??

Hvis han har taget lidt på, så kan det altså sagtens være det, da det rent fysisk påvirker hormonerne og lysten til sex....

FruRafn skriver:

No offense, men hvis du overhovedet overvejer at ødelægge dit forhold med at være utro, så elsker du vist ikke din mand mere, i hvert fald ikke på den rigtige måde.

SÅ vigtigt er sex altså ikke.. han har det tydeligvis ikke helt let. Hvis man f.eks. er stresset eller deprimeret forsvinder sexlysten jo som regel, og så er det vel ikke fair at ens partner bare smutter?

Husk nu, i medgang og modgang.. og det rent fysiologiske kan man jo klare med en vibrator

Hvis jeg nu fortæller at det har varet 3 år ud af de 5 ? Jeg elsker mit barns far men mangler nu omsorg og nærhed hvilket er en menneskeret   tror man skal have prøvet at være i denne situation for at virkelig kunne føle hvordan det er

FruRafn skriver:

Hvis han har taget lidt på, så kan det altså sagtens være det, da det rent fysisk påvirker hormonerne og lysten til sex....

Jo han har taget lidt på men har næsten også tabt det hele igen , jeg fortæller ham dagligt jeg syntes han er lækker og dejlig at se på   Han kommer aldrig med kompliment til mig overhoved , spurgte ham forleden hvornår jeg sidst havde sagt noget godt om ham ,, Han kunne svare ,, det var i dag .. Spurgte ham om han kunne huske hvornår han havde sagt noget godt om mig ??? Det anede han ikke   jeg kan huske hvornår han sagde noget om mig , det var for 3 uger siden da vi skulle ud , da bemærkede han en kæmpe bums på min kind og sagde den var så stor at man skulle tro det var en byld . Godt være det lyder skægt , men jeg føler han afskyer mig inderst inde,

Sådan et forhold har jeg levet i!

Kom ud af det, hurtigt!!

Jeg tog til takke med et forhold uden sex og kærtegn i et helt år og det brød mit selvværd helt ned og resulterede i at jeg tog 15 kg på

Holbæktrunten skriver:

"ingen skal tage sig sammen til mig - jeg skal ikke være en sur pligt for nogen" er noget af det jeg ville fortælle ham... At han får dig til at føle at du er en sur pligt. Men husk at være åben overfor at han måske slet ikke kan forstå at du føler det sådan, og at han har et andet syn på sagen.... Tænker at når det kommer til sex-delen der skriver du at du ikke VIL leve uden den... Fik JEG det at vide af min mand, ville det slukke enhver gnist jeg end måtte føle. Jeg vil ikke presses eller trues til sex, og jeg vil fandme ikke have sex medmindre jeg har lyst til det ( og jo, nogen gange daler min sexlyst, og så må JEG ha fokus på at komme igang igen). Det er et stykke arbejde, men et arbejde der viser min mand og mig selv at det her stadig er det rigtige for os, og at jeg stadig vil ham. Nå, nu blev det vist noget rod jeg fik skrevet :0) tror jeg kom til at sætte mig i din mands sted, er ikke sikker på at det er sådan han har det jo, men kunne forestille mig det som en mulighed. Hovedsagen er at I skal få snakket om det.... Evt med en prof. Du skriver at du har prøvet at få hul på bylden mange gange, men at han ikke rigtig åbner op... Måske er det en på forhånd tabt kamp (håber det virkelig ikke for dig), men hvis du vitterlig beslutter dig for at det her forhold ikke er nok for dig som det kører nu, må du jo gøre ham forståelig at du mener business. Evt pakke en taske, forklare ham at du har behov for at i taler sammen, og at ham kan sige til når han er klar, for nu tager du over til en veninde...

Jeg har taget den med ham   har sagt at jeg ikke vil være en sur pligt for ham , har også kommet til at sige jeg ikke vil leve uden sex for altid   jeg kan ikke bare smutte hjem til en veninde pga hans arbejde og vores fælles barn   Kan heller ikke efterlade mit eget barn her . Men tror ellers det ville sætte nogle tanker i gang , hvis jeg kunne pakke en taske og lade ham tænke lidt over tingene.

132319 skriver:

Sådan et forhold har jeg levet i!

Kom ud af det, hurtigt!!

Jeg tog til takke med et forhold uden sex og kærtegn i et helt år og det brød mit selvværd helt ned og resulterede i at jeg tog 15 kg på

DEt jo sådan noget jeg frygter   Men elsker ham , og vi har barn og hus sammen.

modesty skriver:

At true ham og virke sur og utilfreds er det værste du kan gøre. Det vil bare få ham til at føle sig utilstrækkelig.

Jeg forstår ikke helt alle elementerne i dit indlæg. Først skriver du at han slutter alle SMS'er af med "jeg elsker dig" - dernæst brokker du dig over at han ikke siger "jeg elsker dig" i en specifik samtale? Han kommer med blomster på jeres 5-års dag efterfulgt af spørgsmålstegn. Hvad betyder det? At du er glad eller ikke er glad for blomsterne?

Anyways, sådan som jeg ser det: Det er skidesvært for kvinden når det er manden der ikke tager initiativ til sex. "Normen" er jo ligesom at manden er viril og altid har lyst og at kvinden er en bly viol der skal tages. Sådan er det bare ikke altid. Ja, der er nok gået hverdag i den. Nogle mænd har svært ved at se deres kvinder som seksuelle objekter efter noget tid. Men det behøver ikke nødvendigvis være en katastrofe.

Mit spørgsmål til dig er: Har I sex? Afviser han dig når du tager initiativ, eller er han med på legen? Har I stadig god sex? Det er selvfølgelig aldrig som den første hede sex, men fungerer det sådan nogenlunde?

Det kan godt være at du skal affinde dig med at det er dig der må tage initiativ i jeres sexliv. Det har jeg affundet mig med herhjemme, efter en lang krise hvor jeg havde kæmpe mindreværdskomplekser og var hysterisk og græd og var sur og mut og truede med det ene og det andet. Hvilket kun førte dårligdom med sig. Indtil jeg snakkede med min psykolog som sagde til mig: Prøv at affinde dig med at det er dig der tager initiativet. Lad være med at føle det som en fiasko. Tag det som en udfordring. Sådan er det bare med nogle mænd. Så længe han rent faktisk tænder på dig når I har sex, så handler det ikke om at han ikke begærer dig.

Det har hjulpet gevaldigt herhjemme. Er det optimalt? Nej. Men min mand kommer aldrig til at være ham der frådende kaster mig ned på sengen to gange om dagen. Og det kan jeg så enten gå og være sur over, eller jeg kan acceptere det som et vilkår i vores parforhold, og få det bedste ud af situationen. Jeg har valgt det sidste. Det er ikke altid nemt, men det er klart den bedste løsning for mig, og os.

Årh tak for svar   Har taget det til mig , må lige høre , var din mand sådan fra starten ???

At du skulle tage initiativ hver gang ??

Holder han nogensinde om dig og fortæller at han elsker dig ?

Krammer i og putter ??

Det jo alt sådan noget jeg også mangler

DEt jo sådan noget jeg frygter   Men elsker ham , og vi har barn og hus sammen.

Ja og jeg elskede min kæreste højt men når han fik mig til at føle mug så ussel og grim, kunne jeg ikke blive

Jeg kæmper stadig med vægten og mit selvbillede. Jeg var/er lidt nået dertil hvor jeg er ligeglad med mig selv. Ligeglad med hvordan jeg ser ud ìg hvad jeg spiser osv.

Det var hårdt at erkende at han bare ikke elskede mig for mig men sådan var det altså!