nogle med clairvoyante evner herinde...?

Michael healer skriver:

Dog tænker jeg meget på engle i øjeblikket, og om der er nogen som "holder hånden over os", og skæbne osv. osv. og om nogle af de mærkelige ting man oplever ind imellem skyldes at der er mere mellem himmel og jord eller har mere rationelle forklaringer ?

Ja jeg tror jo på, at der findes engle, åndelig vejledere, der ind imellem prøver at guide os, og hjælpe os og holde hånden over os i forskellige situationer, alt efter hvad der er meningen du skal prøve og erfare her i livet. Samt i forhold til din livskontrakt, som du lavede som sjæl inden du kom ned i din krop.

Nu ved jeg jo ikke hvilke mærkelig ting du oplever ind i mellem, er det noget du har lyst til at dele ?

tak for svar....se forrige indlæg

det lyder spændende Hvordan var det en forskrækkelse ?

Er det sådan at du genkender ting/situationer du har drømt om eller hvordan?

Tak for svar

Vi var igang med en øvelse hvor vi skulle se, om vi kunne lukke op til vores vejledere i den åndelige verden, da det pludselig var som om nogen blændede mig med billygter. Jeg blev superforskrækket, men der kom en ung gut hen, tog mig i hånden og satte mig ned på en stol. Jeg troede at det var min vejleder, så jeg skældte ham lidt ud for, at have forskrækket mig. Men det var så ikke en vejleder, det en en nyligt afdød, som viste mig sin død i en bilulykke.
Jeg var slet ikke forberedt på det, så det skræmte mig halvt til døde. Derudover klæbede han sig så til mig, så jeg måtte have hjælp til, at få ham over på den anden side igen... totalt skræmmende. Det vil jeg aldrig opleve igen.
Det var dog sjovt at opleve ånden. Han var virkelig kold, og man kunne afgrænse hvor i rummet han stod, så det prøvede mine medelever også at føle.

Mine drømme er sjove. Hvis jeg går i seng og tænker "Gad vide hvor mange penge jeg har på min konto" så drømmer jeg beløbet helt ned til ørerne  En dag drømte jeg, at en kollega gik ind til vores chef og sagde op. Jeg spurgte hende et par uger efter og det passede - hun var rimelig overrasket over at jeg havde fornemmet det, for hun havde bare en dag fået nok af virksomheden og taget beslutningen på et øjeblik.
En anden gang - den var også ret skræmmende - var da den lille dreng Oliver var blevet kidnappet. Jeg drømte at jeg stod og talte med en politibetjent. Han pegede over på en bygning (som jeg havde boet i nærheden af kort før) og sagde "Han er derinde, og vi henter ham nu. Det er *navn* og *navn* der har gjort det, og dem henter vi også nu". Jeg kan ikke huske navnene, andet end at de var udlandske. Jeg "så" også da de blev bragt ud af bygningen. Og morgenen efter havde de været inde i lige præcis den bygning, og det var nogen med udenlandsk klingende navne.... det var klamt. Og jeg har heldigvis aldrig drømt det siden!!

Michael healer skriver:

Dog tænker jeg meget på engle i øjeblikket, og om der er nogen som "holder hånden over os", og skæbne osv. osv. og om nogle af de mærkelige ting man oplever ind imellem skyldes at der er mere mellem himmel og jord eller har mere rationelle forklaringer ?

Ja jeg tror jo på, at der findes engle, åndelig vejledere, der ind imellem prøver at guide os, og hjælpe os og holde hånden over os i forskellige situationer, alt efter hvad der er meningen du skal prøve og erfare her i livet. Samt i forhold til din livskontrakt, som du lavede som sjæl inden du kom ned i din krop.

Nu ved jeg jo ikke hvilke mærkelig ting du oplever ind i mellem, er det noget du har lyst til at dele ?

og ja jeg har ikke bare flere men mange gange følt at noget "holdt hånden over" mig og mine børn f.eks. uden at komme nærmere ind på det.

Jeg er et sted i mit liv hvor jeg godt kunne bruge noget "guidning", og det er derfor at jeg spørger ind til det spirituelle....Det interesserer mig

moars skriver:

jeg har prøvet noget lignende.

Et eks. den anden dag taler min mand i tlf. med hans mor. jeg kan høre i hans tonefald at "han bider hende af til sidst" i samtalen.....da han har lagt på bliver han sur over noget med aftensmaden (noget meget banalt)....Jeg spørger om han blev ked af det over noget i samtalen med hans mor. Han lød ked af det bag alt det sure. Han sagde selvfølgelig nej (han er den type der er stor og meget stærk og aldrig græder)....Men jeg kan mærke hans "ked af det hed" når han f.eks. taler om hans barndom osv. hvor han vist har følt at han var mest i vejen efter forældrene blev skilt.

 

En gang spurgte jeg en kæreste om han havde svært ved at tilgive sin mor ud af det blå.....Han kiggede op på mig og var stille længe, og spurgte hvor jeg vidste det fra...(og han "behandlede" ikke sin mor som om han havde svært ved at tilgive hende osv..) Samme kæreste sagde også at jeg ikke skulle kigge ham sådan i øjenene, for det var som om mine øjne kiggede igennem ham....(det skulle senere vise sig at vi ikke var "gode for hinanden")

 

Er det sådan "det" er/ kan føles?

Ja lyder da som om du har evnerne til at mærke hvordan andre føler og har det i nogle situationer :-)

Så hvis du interesser dig for det, kan du jo udvilkle denne evne, eller andre, og blive bedre inde for dette område, alt efter hvad du har lyst til.

tazz skriver:

Vi var igang med en øvelse hvor vi skulle se, om vi kunne lukke op til vores vejledere i den åndelige verden, da det pludselig var som om nogen blændede mig med billygter. Jeg blev superforskrækket, men der kom en ung gut hen, tog mig i hånden og satte mig ned på en stol. Jeg troede at det var min vejleder, så jeg skældte ham lidt ud for, at have forskrækket mig. Men det var så ikke en vejleder, det en en nyligt afdød, som viste mig sin død i en bilulykke.
Jeg var slet ikke forberedt på det, så det skræmte mig halvt til døde. Derudover klæbede han sig så til mig, så jeg måtte have hjælp til, at få ham over på den anden side igen... totalt skræmmende. Det vil jeg aldrig opleve igen.
Det var dog sjovt at opleve ånden. Han var virkelig kold, og man kunne afgrænse hvor i rummet han stod, så det prøvede mine medelever også at føle.

Mine drømme er sjove. Hvis jeg går i seng og tænker "Gad vide hvor mange penge jeg har på min konto" så drømmer jeg beløbet helt ned til ørerne  En dag drømte jeg, at en kollega gik ind til vores chef og sagde op. Jeg spurgte hende et par uger efter og det passede - hun var rimelig overrasket over at jeg havde fornemmet det, for hun havde bare en dag fået nok af virksomheden og taget beslutningen på et øjeblik.
En anden gang - den var også ret skræmmende - var da den lille dreng Oliver var blevet kidnappet. Jeg drømte at jeg stod og talte med en politibetjent. Han pegede over på en bygning (som jeg havde boet i nærheden af kort før) og sagde "Han er derinde, og vi henter ham nu. Det er *navn* og *navn* der har gjort det, og dem henter vi også nu". Jeg kan ikke huske navnene, andet end at de var udlandske. Jeg "så" også da de blev bragt ud af bygningen. Og morgenen efter havde de været inde i lige præcis den bygning, og det var nogen med udenlandsk klingende navne.... det var klamt. Og jeg har heldigvis aldrig drømt det siden!!

kan du kun fornemme tingen ved nærkontakt ??

Vi var igang med en øvelse hvor vi skulle se, om vi kunne lukke op til vores vejledere i den åndelige verden, da det pludselig var som om nogen blændede mig med billygter. Jeg blev superforskrækket, men der kom en ung gut hen, tog mig i hånden og satte mig ned på en stol. Jeg troede at det var min vejleder, så jeg skældte ham lidt ud for, at have forskrækket mig. Men det var så ikke en vejleder, det en en nyligt afdød, som viste mig sin død i en bilulykke.
Jeg var slet ikke forberedt på det, så det skræmte mig halvt til døde. Derudover klæbede han sig så til mig, så jeg måtte have hjælp til, at få ham over på den anden side igen... totalt skræmmende. Det vil jeg aldrig opleve igen.
Det var dog sjovt at opleve ånden. Han var virkelig kold, og man kunne afgrænse hvor i rummet han stod, så det prøvede mine medelever også at føle.

Mine drømme er sjove. Hvis jeg går i seng og tænker "Gad vide hvor mange penge jeg har på min konto" så drømmer jeg beløbet helt ned til ørerne  En dag drømte jeg, at en kollega gik ind til vores chef og sagde op. Jeg spurgte hende dagen efter og det passede - hun var rimelig overrasket over at jeg havde fornemmet det, for hun havde bare en dag fået nok af virksomheden og taget beslutningen på et øjeblik.
En anden gang - den var også ret skræmmende - var da den lille dreng Oliver var blevet kidnappet. Jeg drømte at jeg stod og talte med en politibetjent. Han pegede over på en bygning (som jeg havde boet i nærheden af kort før) og sagde "Han er derinde, og vi henter ham nu. Det er *navn* og *navn* der har gjort det, og dem henter vi også nu". Jeg kan ikke huske navnene, andet end at de var udlandske. Jeg "så" også da de blev bragt ud af bygningen. Og morgenen efter havde de været inde i lige præcis den bygning, og det var nogen med udenlandsk klingende navne.... det var klamt. Og jeg har heldigvis aldrig drømt det siden!!

det lyder spændende men kan også godt forstå at du blev skræmt...det må have været en vild oplevelse..især det at han så "klæbede til dig"

Michael healer skriver:

Ja lyder da som om du har evnerne til at mærke hvordan andre føler og har det i nogle situationer :-)

Så hvis du interesser dig for det, kan du jo udvilkle denne evne, eller andre, og blive bedre inde for dette område, alt efter hvad du har lyst til.

ja samtidig er jeg også lidt "bange" for det.....Og noget skeptisk...og ville ønske at jeg nogle gange bare tog tingene for det de umiddelbart er, og der synes jeg meditation har hjulpet lidt. Det er dog lidt i baggrunden med en tumling og et spædbarn...Men samtidig har fødslerne af mine børn også gjort at jeg er blevet mere forstående eller måske tør være mere forstående...sådan er det nok bedre at udtrykke det

moars skriver:

ja samtidig er jeg også lidt "bange" for det.....Og noget skeptisk...og ville ønske at jeg nogle gange bare tog tingene for det de umiddelbart er, og der synes jeg meditation har hjulpet lidt. Det er dog lidt i baggrunden med en tumling og et spædbarn...Men samtidig har fødslerne af mine børn også gjort at jeg er blevet mere forstående eller måske tør være mere forstående...sådan er det nok bedre at udtrykke det

Hvad er du bange for der kan ske ?

Ja kan godt forstå det er lidt svære at gøre det når du har børn, men hvad med at meditere om aften, når de små er faldet i søvn ?

Frøken J. skriver:

Jeg har tit tænkt på, om jeg er på samme måde. For jeg har det som du beskriver det. Hvordan afgør man, om man er empat på den måde? Jeg har nemlig altid synes det var et problem, især fordi det gør, at jeg døjer rigtig meget med skyldfølelse. - Over ting, som ikke har noget med mig at gøre. Fx da min bror var blevet lovet noget i julegave, som han virkelig havde glædet sig til, og fik strømper i stedet. (Av, den gør faktisk lidt ondt at tænke på) - Så fik jeg sådan en underlig følelse af dårlig samvittighed, fordi han blev så ked af det, men det havde jo ikke noget med mig at gøre. Jeg får det også rigtig ubehageligt, hvis andre får skældud. Som om, at det er mig, der er blevet skældt ud. Kan få helt ondt i maven. Og bærer meget rundt på andres ting - Tager andres problemer til mig, fordi kan kan mærke dem..

Nå, det blev en sludder for en sladder. Men hvad "gør man ved det", hvis man har de evner? Synes nemlig det er lidt belastende mange gange. Tænker tit på, om det mon også er derfor, at jeg ikke rigtig orker at være social og ses med folk, fordi det er meget energikrævende for mig.. (Altså ud over de grunde med, at jeg blev drillet og mobbet i sin tid)

Sådan har jeg det også, andres følelser kan gøre mere ondt eller godt end mine egne. Jeg kan godt abstrahere fra det og være ligeglad, men det gør mig kold og til en person jeg ikke synes om. Men hvordan man lige finder en ballance ved jeg ikke.

Ih altså hvor er jeg glad for at der er andre der oplever det samme.

Jeg har en masse småting i hverdagen som jeg ikke rigtig deler med andre for at de ikke skal tro at jeg er tosset.

Jeg ser hverken spøgelesr eller er clairvoiant. Men bl.a. ved jeg stortset altid hvem det er der ringer. Hvis jeg tænker på et brev jeg har ventet på et par uger dukker det op den dag jeg tænker på det.

Jeg har prøvet at være ca. 3 km væk fra mit barn og kunne mærke og se for mit indre blik at hun falder ned af stolen i køkkenet. Det var så tydeligt at jeg ikke kunne lukke for tanken. Derefter ser jeg hende sidde på håndvasken på badeværelset med lidt blod ud af munden. Da jeg kommer hjem viste det sig at alt var sket som jeg havde set det.  Det er sket flere gange at jeg har mærket mine børn over store afstande.

Da jeg var gravid med min yngste kunne jeg få hende til at sparke ved at tænke på det.

Jeg kan altid fornemme om min mand er i huset eller om han er kørt på arbejde.

Værst er at jeg også fornemmer en helt masse gnidninger blandt mine kolleger og det frustrerer mig fordi det er svært at lægge fra sig. Jeg havde i nogle år forsøgt at helt lægge låg på hvad jeg fornemmede hos andre fordi jeg følte jeg tog for meget til mig. Men i stedet endte det med at jeg slet ikke kunne forstå eller læse folk og misforstod ret ofte. Så jeg prøver igen at finde en balance og indtil videre går det godt. Jeg er ved at lære at det ikke er alle fornemmelser jeg behøver at reagere på. Og at det ikke er alt der skal siges.