nogle med clairvoyante evner herinde...?

Hej.

Først vil jeg lige sige at en clairvoyant ikke spår om fremtiden, de kan fortælle dig hvad du har af muligheder. Du kan ikke spå om fremtiden da folk har deres egen personlige vilje til at vælge til eller fra... men som clairvoyant kan man se hvilke muligheder, og hvor man er på vej hen... :-)

Chrissie skriver:

Hej.

Først vil jeg lige sige at en clairvoyant ikke spår om fremtiden, de kan fortælle dig hvad du har af muligheder. Du kan ikke spå om fremtiden da folk har deres egen personlige vilje til at vælge til eller fra... men som clairvoyant kan man se hvilke muligheder, og hvor man er på vej hen... :-)

Lyder også helt fint for mig. Kan du det

Kloster skriver:

Lyder også helt fint for mig. Kan du det

Ja skulle jeg da mene, har gået 2 år på clairvoyance skole...

kirsti skriver:

Ja lige præcis, den logiske sans er jo ikke slået ind i før-skolealderen!

Man kan bruge mange spirituelle hjælpemidler til at lære sig selv bedre at kende ting som meditation, drømmerejser tarot o.lign er genialt da det jo er ens underbevidsthed der går ind og arbejder.

Jeg tror det er sundt med en vis skepsis overfor tingene for ligesom også at bevare begge ben på jorden. I spirituelle miljøer er der efter min mening en del der måske flyver lidt højere end hvad jeg anser for realistisk -men igen det er jo min verden jeg ser det ud fra, det er ikke ens betydenden med at mit syn på tingene er mere rigtigt

tak for svar

Clairvoyant er så mange forskellige ting. Jeg har en rigtig god sjette sans, men ellers kommer tingene til mig i mine drømme, lidt ligesom i serien "Medium", men ikke så voldsomt.

Jeg har også gået på clairvoyant skole, og fik på et tidspunkt helt uforvarent kontakt med en på den anden side. Jeg blev så forskrækket at jeg aldrig har prøvet igen

Jeg har tit tænkt på, om jeg er på samme måde. For jeg har det som du beskriver det. Hvordan afgør man, om man er empat på den måde? Jeg har nemlig altid synes det var et problem, især fordi det gør, at jeg døjer rigtig meget med skyldfølelse. - Over ting, som ikke har noget med mig at gøre. Fx da min bror var blevet lovet noget i julegave, som han virkelig havde glædet sig til, og fik strømper i stedet. (Av, den gør faktisk lidt ondt at tænke på) - Så fik jeg sådan en underlig følelse af dårlig samvittighed, fordi han blev så ked af det, men det havde jo ikke noget med mig at gøre. Jeg får det også rigtig ubehageligt, hvis andre får skældud. Som om, at det er mig, der er blevet skældt ud. Kan få helt ondt i maven. Og bærer meget rundt på andres ting - Tager andres problemer til mig, fordi kan kan mærke dem..

Nå, det blev en sludder for en sladder. Men hvad "gør man ved det", hvis man har de evner? Synes nemlig det er lidt belastende mange gange. Tænker tit på, om det mon også er derfor, at jeg ikke rigtig orker at være social og ses med folk, fordi det er meget energikrævende for mig.. (Altså ud over de grunde med, at jeg blev drillet og mobbet i sin tid)

du beksriver noget jeg virkelig genkender. og godt spørgsmål....hvad gør man "ved det".

M.h.t. det sociale så startede jeg sidste år (efter anbefaling) med at meditere. Det har hjulpet mig bl.a. m.h.t. når jeg er sammen med andre...at huske at respektere mit "eget personlige felt", så jeg ikke tager alles "problemer/udfordringer" til mig, og forsøger at løse dem...eller bliver påvirket lige så meget af andres humør....men det går bedre i nogle perioder end andre. Ligeledes springer jeg ikke bare længere ind i diskussioner...men når nogle gange lige at trække følehornene til mig inden jeg tilkendegiver mine meninger holdninger etc...når lige at spørge mig selv, hvad det er jeg vil med det her, og om det kan bidrage til noget konstruktivt for mig eller andre....det har gjort at jeg f.eks. nogle gange har skrevet noget eller tænkt noget.....og så egentlig tænkt at det var nok. Det fik jeg det bedre af og så har jeg ikke trykket på send eller åbnet munden.......Det gør at jeg ikke længere bare fortæller alle alt om mig eller kaster mig ud i f.eks. debatter, hvor jeg ved at jeg måske bliver såret.......Nogle gange...For nogle gange skal man også bare vove pelsen og turde synes jeg. Det er jo den jeg er. (hold op et langt indlæg til et spørgsmål du ikke har stillet) Men altså meditation var godt her

Min ringe respekt for mine personlige grænser bunder dog nok i en opvækst, der tydeligt bar præg af at mine grænser konstant blev overtrådt.

tazz skriver:

Clairvoyant er så mange forskellige ting. Jeg har en rigtig god sjette sans, men ellers kommer tingene til mig i mine drømme, lidt ligesom i serien "Medium", men ikke så voldsomt.

Jeg har også gået på clairvoyant skole, og fik på et tidspunkt helt uforvarent kontakt med en på den anden side. Jeg blev så forskrækket at jeg aldrig har prøvet igen

det lyder spændende Hvordan var det en forskrækkelse ?

Er det sådan at du genkender ting/situationer du har drømt om eller hvordan?

Tak for svar

Chrissie skriver:

Hej.

Først vil jeg lige sige at en clairvoyant ikke spår om fremtiden, de kan fortælle dig hvad du har af muligheder. Du kan ikke spå om fremtiden da folk har deres egen personlige vilje til at vælge til eller fra... men som clairvoyant kan man se hvilke muligheder, og hvor man er på vej hen... :-)

tak for svar

Hvordan "ser" du ? Er det følelser eller syn eller hvordan.? og skal personen f.eks. være fysisk tilstede før du kan sige noget om ham/hende ?

moars skriver:

Jeg har ikke kun et.....men et par stykker dog er det nogle spørgsmål som hvis jeg mærker rigtigt efter...kan jeg finde svaret på dem inde i mig selv.

Dog tænker jeg meget på engle i øjeblikket, og om der er nogen som "holder hånden over os", og skæbne osv. osv. og om nogle af de mærkelige ting man oplever ind imellem skyldes at der er mere mellem himmel og jord eller har mere rationelle forklaringer ?

Der er nogle der siger, at man er meget "åben åndelig" når man er nybagt mor....at man mærker mere end andre. Jeg synes det er en tiltrækkende tanke....min rationelle hjerne siger mig dog at det jo er helt naturligt fordi beskytterinstinktet vækkes endnu engang og alle alarmknapper er i beredskab for at få det her lille væsen til at " overleve"

puha det er bare en masse tanker sikke ting der spindes når man sidder og ammer og ammer og ammer

Og vil gerne høre andres tanker omkring det...især hvis nogen har evner indenfor det....

Dog tænker jeg meget på engle i øjeblikket, og om der er nogen som "holder hånden over os", og skæbne osv. osv. og om nogle af de mærkelige ting man oplever ind imellem skyldes at der er mere mellem himmel og jord eller har mere rationelle forklaringer ?

Ja jeg tror jo på, at der findes engle, åndelig vejledere, der ind imellem prøver at guide os, og hjælpe os og holde hånden over os i forskellige situationer, alt efter hvad der er meningen du skal prøve og erfare her i livet. Samt i forhold til din livskontrakt, som du lavede som sjæl inden du kom ned i din krop.

Nu ved jeg jo ikke hvilke mærkelig ting du oplever ind i mellem, er det noget du har lyst til at dele ?

SussieThyssen skriver:

Hvis man er mor, så kan mærke at ens barn er ulykkeligt...hvis det græder, også selvom man ikke er lige i nærheden.
Følelsen af at nogen har været i ens hus, følelsen af at "vide" nogen er ked af det i ens nærhed.

Sådan føles det.
Man "ved" bare hvad andre føler inden i.
Man danner billeder af hvad de oplever eller har oplevet...sorger, glæder, modgang og medgang. Mærker andre som de har været i kontakt med, og som positivt eller negativt, har påvirket deres liv.

.

jeg har prøvet noget lignende.

Et eks. den anden dag taler min mand i tlf. med hans mor. jeg kan høre i hans tonefald at "han bider hende af til sidst" i samtalen.....da han har lagt på bliver han sur over noget med aftensmaden (noget meget banalt)....Jeg spørger om han blev ked af det over noget i samtalen med hans mor. Han lød ked af det bag alt det sure. Han sagde selvfølgelig nej (han er den type der er stor og meget stærk og aldrig græder)....Men jeg kan mærke hans "ked af det hed" når han f.eks. taler om hans barndom osv. hvor han vist har følt at han var mest i vejen efter forældrene blev skilt.

En gang spurgte jeg en kæreste om han havde svært ved at tilgive sin mor ud af det blå.....Han kiggede op på mig og var stille længe, og spurgte hvor jeg vidste det fra...(og han "behandlede" ikke sin mor som om han havde svært ved at tilgive hende osv..) Samme kæreste sagde også at jeg ikke skulle kigge ham sådan i øjenene, for det var som om mine øjne kiggede igennem ham....(det skulle senere vise sig at vi ikke var "gode for hinanden")

Er det sådan "det" er/ kan føles?