moars skriver:
det lyder spændende...hvordan "føles det"...og har du altid haft denne evne osv..ja fortæl mere
...hov hvis du vil selvfølgelig
Tjaaa..hvordan føles det 
Hvis man er mor, så kan mærke at ens barn er ulykkeligt...hvis det græder, også selvom man ikke er lige i nærheden.
Følelsen af at nogen har været i ens hus, følelsen af at "vide" nogen er ked af det i ens nærhed.
Sådan føles det.
Man "ved" bare hvad andre føler inden i.
Man danner billeder af hvad de oplever eller har oplevet...sorger, glæder, modgang og medgang. Mærker andre som de har været i kontakt med, og som positivt eller negativt, har påvirket deres liv.
Hvis man er empat, så føler man alt hvad andre føler...ganske enkelt.
Det er en gave, men kan også være et helvede, hvis man ikke lærer at kontrolere det...lærer at beskytte sig.
Jeg har været det hele mit liv. Jeg kan ikke huske, jeg ikke har følt kontakten til alt levende nogen sinde. Heldigvis havde og har jeg forældre, der selv havde ikke-sete evner som mig, så jeg er vokset op i et hjem, hvor det blev anset for at være helt normalt, og min far hjalp mig med at arbejde med mine evner.
Senere i livet, dukkede de rette lærere og hjælpere op på de rigtige tidspunkter og giv mig flere redskaber til at arbejde videre med mine evner, så jeg altid har kunnet bruge dem til gavn for andre.

Anmeld