nogle med clairvoyante evner herinde...?

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..hvordan føles det

Hvis man er mor, så kan mærke at ens barn er ulykkeligt...hvis det græder, også selvom man ikke er lige i nærheden.
Følelsen af at nogen har været i ens hus, følelsen af at "vide" nogen er ked af det i ens nærhed.

Sådan føles det.
Man "ved" bare hvad andre føler inden i.
Man danner billeder af hvad de oplever eller har oplevet...sorger, glæder, modgang og medgang. Mærker andre som de har været i kontakt med, og som positivt eller negativt, har påvirket deres liv.

Hvis man er empat, så føler man alt hvad andre føler...ganske enkelt.
Det er en gave, men kan også være et helvede, hvis man ikke lærer at kontrolere det...lærer at beskytte sig.

Jeg har været det hele mit liv. Jeg kan ikke huske, jeg ikke har følt kontakten til alt levende nogen sinde. Heldigvis havde og har jeg forældre, der selv havde ikke-sete evner som mig, så jeg er vokset op i et hjem, hvor det blev anset for at være helt normalt, og min far hjalp mig med at arbejde med mine evner.
Senere i livet, dukkede de rette lærere og hjælpere op på de rigtige tidspunkter og giv mig flere redskaber til at arbejde videre med mine evner, så jeg altid har kunnet bruge dem til gavn for andre.

Kan du så svare på et spørgemål som fx kun den clairvoyante kan?

VH Kloster - der også kun har et par enkelte spørgsmål til dem, der kan føle sig ind i fremtiden

I bund og grund har de fleste evnerne, der er ofte bare blevet lukket af for dem.

Små børn er meget visuelle og audiotive i og med de ser alt i billeder og endnu ikke kan læse f.eks. Ofte har børn ret veludviklede evner inden for f.eks clairvoyance men i og med at børn ikke bliver støttet i at udvikle evnerne så går de i en vis udstrækning tabt hen af vejen når de lære at læse, og får indsigt i hvad den største del af befolkningen kalder logik og mulige hændelser m.m

Hvor mange børn har f.eks ikke haft usynlige venner, måske er det bare fantasi men måske ikke (:

Nå men min pointe er at alle kan kalde evnerne frem hvis de vil det er bare lettere for nogen end andre.

Personligt har jeg altid kunne føle om der var gode eller dårlige energier et sted men jeg har ikke før nu turde gå videre med det. Er slet ikke noget langt nok i mit studie af mig selv og eventuelle evner til at kunne svare på noget som helst men i kan jo selv prøve jer frem

Kloster skriver:

Kan du så svare på et spørgemål som fx kun den clairvoyante kan?

VH Kloster - der også kun har et par enkelte spørgsmål til dem, der kan føle sig ind i fremtiden

Nej, modsat en clair voyant ser jeg ikke ind i fremtiden, som sådan. Men jeg kan føle, om den jeg har overfor mig, går en god eller en dårlig vej i livet. Somme tider får jeg små glimt, men det er ikke altid.

Jeg har ofte haft folk overfor mig, der ville vide om de ville få fx børn, og det har jeg ret tit kunne fortælle dem, men det hænger sammen med, at jeg kan føle deres krop og om den fx ikke kan lave børn eller om de laver mentale blokader, så de ikke vil få nogle, eller om den vej de går i livet vil være en forhindring.

Når jeg har et menneske foran mig, arbejder jeg altid med nu'et, og hvad man kan gøre for et bedre liv, løsningsmodeller osv. Det indbefatter også at kigge bagud i fortiden. Igennem disse ting, kan jeg mærke, hvad der vil være bedst at gøre fremover, og derigennem får jeg som sagt små glimt et kort stykke tid fremover.

Det kan være let nok at se fremad, hvis man har evnen, men hele livet består af valg. Hvergang man tager at valg, ændrer man på vejen man går, og det er disse ubekendte faktiorer, der gør at det kan være utroligt svært at se fremad.
Det er derfor jeg ikke beskæftiger mig med den langtrækkende fremtid, det er jeg for ærlig til.
Der findes meget få clair voyante, der har eller havde evnen til at se hele vejen igennem menneskers liv til facit på bundlinjen, resten kan måske nok opfatte brudstykker, men de kan ikke se ned til facit.

Håber det giver mening.

SussieThyssen skriver:

Nej, modsat en clair voyant ser jeg ikke ind i fremtiden, som sådan. Men jeg kan føle, om den jeg har overfor mig, går en god eller en dårlig vej i livet. Somme tider får jeg små glimt, men det er ikke altid.

Jeg har ofte haft folk overfor mig, der ville vide om de ville få fx børn, og det har jeg ret tit kunne fortælle dem, men det hænger sammen med, at jeg kan føle deres krop og om den fx ikke kan lave børn eller om de laver mentale blokader, så de ikke vil få nogle, eller om den vej de går i livet vil være en forhindring.

Når jeg har et menneske foran mig, arbejder jeg altid med nu'et, og hvad man kan gøre for et bedre liv, løsningsmodeller osv. Det indbefatter også at kigge bagud i fortiden. Igennem disse ting, kan jeg mærke, hvad der vil være bedst at gøre fremover, og derigennem får jeg som sagt små glimt et kort stykke tid fremover.

Det kan være let nok at se fremad, hvis man har evnen, men hele livet består af valg. Hvergang man tager at valg, ændrer man på vejen man går, og det er disse ubekendte faktiorer, der gør at det kan være utroligt svært at se fremad.
Det er derfor jeg ikke beskæftiger mig med den langtrækkende fremtid, det er jeg for ærlig til.
Der findes meget få clair voyante, der har eller havde evnen til at se hele vejen igennem menneskers liv til facit på bundlinjen, resten kan måske nok opfatte brudstykker, men de kan ikke se ned til facit.

Håber det giver mening.

Mange tak for svar....

SussieThyssen skriver:

Nej, modsat en clair voyant ser jeg ikke ind i fremtiden, som sådan. Men jeg kan føle, om den jeg har overfor mig, går en god eller en dårlig vej i livet. Somme tider får jeg små glimt, men det er ikke altid.

Jeg har ofte haft folk overfor mig, der ville vide om de ville få fx børn, og det har jeg ret tit kunne fortælle dem, men det hænger sammen med, at jeg kan føle deres krop og om den fx ikke kan lave børn eller om de laver mentale blokader, så de ikke vil få nogle, eller om den vej de går i livet vil være en forhindring.

Når jeg har et menneske foran mig, arbejder jeg altid med nu'et, og hvad man kan gøre for et bedre liv, løsningsmodeller osv. Det indbefatter også at kigge bagud i fortiden. Igennem disse ting, kan jeg mærke, hvad der vil være bedst at gøre fremover, og derigennem får jeg som sagt små glimt et kort stykke tid fremover.

Det kan være let nok at se fremad, hvis man har evnen, men hele livet består af valg. Hvergang man tager at valg, ændrer man på vejen man går, og det er disse ubekendte faktiorer, der gør at det kan være utroligt svært at se fremad.
Det er derfor jeg ikke beskæftiger mig med den langtrækkende fremtid, det er jeg for ærlig til.
Der findes meget få clair voyante, der har eller havde evnen til at se hele vejen igennem menneskers liv til facit på bundlinjen, resten kan måske nok opfatte brudstykker, men de kan ikke se ned til facit.

Håber det giver mening.

tak for dine gode uddybende svar....

skal du have personen i din fysiske nærhed for at kunne føle dem...?

synes det er så vildt at f.eks. nogle af de clairvoyante jeg har læst om kan lave sittings over mail f.eks.

og tak fordi du gider svare

kirsti skriver:

I bund og grund har de fleste evnerne, der er ofte bare blevet lukket af for dem.

Små børn er meget visuelle og audiotive i og med de ser alt i billeder og endnu ikke kan læse f.eks. Ofte har børn ret veludviklede evner inden for f.eks clairvoyance men i og med at børn ikke bliver støttet i at udvikle evnerne så går de i en vis udstrækning tabt hen af vejen når de lære at læse, og får indsigt i hvad den største del af befolkningen kalder logik og mulige hændelser m.m

Hvor mange børn har f.eks ikke haft usynlige venner, måske er det bare fantasi men måske ikke (:

Nå men min pointe er at alle kan kalde evnerne frem hvis de vil det er bare lettere for nogen end andre.

Personligt har jeg altid kunne føle om der var gode eller dårlige energier et sted men jeg har ikke før nu turde gå videre med det. Er slet ikke noget langt nok i mit studie af mig selv og eventuelle evner til at kunne svare på noget som helst men i kan jo selv prøve jer frem

tak for svarjeg deler meget din holdning, og tror mange af de svar man søger findes i en selv...men jeg tror vi nogle gange har brug for guidning til at finde svarene i os selv...

men er så nysgerrig på den spirituelle verden samtidig med at jeg også er skeptisk...men det er nok denne skepsis børn ikke besidder siden de er "mere åbne" som regel

AstridM herinde har clayvoint evner

moars skriver:

tak for svarjeg deler meget din holdning, og tror mange af de svar man søger findes i en selv...men jeg tror vi nogle gange har brug for guidning til at finde svarene i os selv...

men er så nysgerrig på den spirituelle verden samtidig med at jeg også er skeptisk...men det er nok denne skepsis børn ikke besidder siden de er "mere åbne" som regel

Ja lige præcis, den logiske sans er jo ikke slået ind i før-skolealderen!

Man kan bruge mange spirituelle hjælpemidler til at lære sig selv bedre at kende ting som meditation, drømmerejser tarot o.lign er genialt da det jo er ens underbevidsthed der går ind og arbejder.

Jeg tror det er sundt med en vis skepsis overfor tingene for ligesom også at bevare begge ben på jorden. I spirituelle miljøer er der efter min mening en del der måske flyver lidt højere end hvad jeg anser for realistisk -men igen det er jo min verden jeg ser det ud fra, det er ikke ens betydenden med at mit syn på tingene er mere rigtigt

Samus1983 skriver:

AstridM herinde har clayvoint evner

tak

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..hvordan føles det

Hvis man er mor, så kan mærke at ens barn er ulykkeligt...hvis det græder, også selvom man ikke er lige i nærheden.
Følelsen af at nogen har været i ens hus, følelsen af at "vide" nogen er ked af det i ens nærhed.

Sådan føles det.
Man "ved" bare hvad andre føler inden i.
Man danner billeder af hvad de oplever eller har oplevet...sorger, glæder, modgang og medgang. Mærker andre som de har været i kontakt med, og som positivt eller negativt, har påvirket deres liv.

Hvis man er empat, så føler man alt hvad andre føler...ganske enkelt.
Det er en gave, men kan også være et helvede, hvis man ikke lærer at kontrolere det...lærer at beskytte sig.

Jeg har været det hele mit liv. Jeg kan ikke huske, jeg ikke har følt kontakten til alt levende nogen sinde. Heldigvis havde og har jeg forældre, der selv havde ikke-sete evner som mig, så jeg er vokset op i et hjem, hvor det blev anset for at være helt normalt, og min far hjalp mig med at arbejde med mine evner.
Senere i livet, dukkede de rette lærere og hjælpere op på de rigtige tidspunkter og giv mig flere redskaber til at arbejde videre med mine evner, så jeg altid har kunnet bruge dem til gavn for andre.

Jeg har tit tænkt på, om jeg er på samme måde. For jeg har det som du beskriver det. Hvordan afgør man, om man er empat på den måde? Jeg har nemlig altid synes det var et problem, især fordi det gør, at jeg døjer rigtig meget med skyldfølelse. - Over ting, som ikke har noget med mig at gøre. Fx da min bror var blevet lovet noget i julegave, som han virkelig havde glædet sig til, og fik strømper i stedet. (Av, den gør faktisk lidt ondt at tænke på) - Så fik jeg sådan en underlig følelse af dårlig samvittighed, fordi han blev så ked af det, men det havde jo ikke noget med mig at gøre. Jeg får det også rigtig ubehageligt, hvis andre får skældud. Som om, at det er mig, der er blevet skældt ud. Kan få helt ondt i maven. Og bærer meget rundt på andres ting - Tager andres problemer til mig, fordi kan kan mærke dem..

Nå, det blev en sludder for en sladder. Men hvad "gør man ved det", hvis man har de evner? Synes nemlig det er lidt belastende mange gange. Tænker tit på, om det mon også er derfor, at jeg ikke rigtig orker at være social og ses med folk, fordi det er meget energikrævende for mig.. (Altså ud over de grunde med, at jeg blev drillet og mobbet i sin tid)