Er jeg den eneste?

Den lykkelige skriver:

Ikke for at være sur eller noget... men synes ikke helt du har ret i at alle babyer er nemme og det kun er tigerspring osv..
Havde en lang snak med mine forældre igår om blandt andet det.. fordi jeg synes min datter er meget krævende.. og det er ikke kun i tigerspringene osv.. men er i forhold til når jeg ser andre på samme alder.. og de fik min storebror og tænkte det er da let og nemt og rigtig hyggeligt.. også fik de mig.. tornado'en som de kalder mig..  og de siger min datter er præcis som jeg var..

Til TS:
Jeg har det lidt ligesom dig.. og skal slet ikke misforståes.. elsker min datter overalt på jorden og hun gør mig sindsyg glad.. men hold da op jeg kan være træt helt ind i sjælen nogen dage og bare glæde mig til weekenden når vi er fælles om hende.. Jeg tænker tit når jeg læser folk herinde der skriver at deres barn er bare ihh og åhh så nem.. så tænker jeg tit "bare det var mig" .. har 4 som har børn på alder med min datter og der er bare sindsyg meget forskel på dem alle..

Er helt "glad" for jeg ikke er den eneste der tænker sådan. Synes også alle taler om hvor nemme deres babyer er og jeg kan heller ikke lade være med at blive lidt misundelig. Og som du også skriver har det intet med kærligheden til vores børn (for den er stor), men man bliver bare rigtig træt ind imellem.

P.s Ser også frem til weekenderne hvor man kan deles om de forskellige ting!

Den lykkelige skriver:

Ikke for at være sur eller noget... men synes ikke helt du har ret i at alle babyer er nemme og det kun er tigerspring osv..
Havde en lang snak med mine forældre igår om blandt andet det.. fordi jeg synes min datter er meget krævende.. og det er ikke kun i tigerspringene osv.. men er i forhold til når jeg ser andre på samme alder.. og de fik min storebror og tænkte det er da let og nemt og rigtig hyggeligt.. også fik de mig.. tornado'en som de kalder mig..  og de siger min datter er præcis som jeg var..

Til TS:
Jeg har det lidt ligesom dig.. og skal slet ikke misforståes.. elsker min datter overalt på jorden og hun gør mig sindsyg glad.. men hold da op jeg kan være træt helt ind i sjælen nogen dage og bare glæde mig til weekenden når vi er fælles om hende.. Jeg tænker tit når jeg læser folk herinde der skriver at deres barn er bare ihh og åhh så nem.. så tænker jeg tit "bare det var mig" .. har 4 som har børn på alder med min datter og der er bare sindsyg meget forskel på dem alle..

132319 skriver:

Nu skal du høre noget vildt

Det hjælper åbenbart at beklage sig lidt

Her til aften har hun ÆDT mad, rigtig mad. Ikke mos der er blendet til ugenkendelighed men frikadeller og frisk pasta i store stykker som hun tyggede -Jeg var målløs

Derudover slugte hun 125 ml mme med stor appetit og faldte i søvn med det samme. Hun plejer at være op til en time om at falde i søvn!

Jeg er så glad, så glad, så glad og vil nyde en stille aften -og se frem til et brag af en fest på lørdag med ro i sindet

Nej du er bestemt ikke den eneste.. Lige så fantastisk det er at være mor, lige så hårdt er det også til tider.

Herhjemme har Liva lige siden huun blev født været en MEGET viljestærk lille pige med et stort temprament. Vi har virkelig måtte tage et par kampe og prøve at finde ud af hvordan vi bedst forstod hende.. Og jo vi er da lidt klogere her 21 måneder efter, men hold op det er stadigvæk svært nogen gange.

Lige nu er hun ved at være i selvstændighedsfasen, hvor hun vil alt selv, kan blive vred/ked/hysterisk uden nogen grund og hvor det meste er en kamp.. De sidste par uger har jeg syntes det var hårdt at være mor, mest fordi jeg bruger dagen på at sige nej konstant, Liva bruger dagen på at få op til flere udbrud og så savner jeg min lille harmoniske pige.. Men ved godt at det her bare er en fase hun skal igennem i sin udvikling, men når man står midt i kaos kan det være svært at se engang imellem.

Så et kram til dig og husk du ikke er den eneste

Livas mor skriver:

Nej du er bestemt ikke den eneste.. Lige så fantastisk det er at være mor, lige så hårdt er det også til tider.

Herhjemme har Liva lige siden huun blev født været en MEGET viljestærk lille pige med et stort temprament. Vi har virkelig måtte tage et par kampe og prøve at finde ud af hvordan vi bedst forstod hende.. Og jo vi er da lidt klogere her 21 måneder efter, men hold op det er stadigvæk svært nogen gange.

Lige nu er hun ved at være i selvstændighedsfasen, hvor hun vil alt selv, kan blive vred/ked/hysterisk uden nogen grund og hvor det meste er en kamp.. De sidste par uger har jeg syntes det var hårdt at være mor, mest fordi jeg bruger dagen på at sige nej konstant, Liva bruger dagen på at få op til flere udbrud og så savner jeg min lille harmoniske pige.. Men ved godt at det her bare er en fase hun skal igennem i sin udvikling, men når man står midt i kaos kan det være svært at se engang imellem.

Så et kram til dig og husk du ikke er den eneste

Tak for . Har lige været sammen med en veninde som har en dreng på din piges aldre. Kan godt se at det bliver nemmer rent praktisk, men også noget udfordrende på andre punkter

Anonym skriver:

Uha tror måske du misforstår mit indlæg!  

Jeg kunne aldrig finde på at lade ham stå og skrige (det ville knuse mit hjerte)!! Når han er ked af det vugger jeg ham og giver ham det han har brug for! Men jeg kender også min søn så godt at jeg ved hvornår han har brug for søvn! Så er han træt bliver jeg ved med at køre barnevognen (eller vugger liften) til han falder til ro!

Ved godt hvor vigtig kropskontakt er - og giver ham også masser af det

lillepuller skriver:

men i vuggestuer lader de dem hyle sig i søvnen .. er det ikke dårligt?

Det kan jeg heldigvis sige med 100 procent sikkerhed at de ikke gør!! Har selv arbejdet 5 år i en vuggestue hvor vi absolut ikke kunne finde på at lade dem græde sig i søvn. De fik lov til at give lyd fra sig, men aldrig så de blev total ulykkelige.. Håber ikke det er noget det finder sted i andre vuggestuer...

Anonym skriver:

Er jeg den eneste der bare synes det er hårdt at være mor ind imellem? Jeg har en rigtig dejlig søn på 4,5 mdr, men hold da op jeg synes han kan trække tænder nogle gange. Hver gang jeg tror der er ved at være rytme i tingene bliver de ændret.. Han har altid været nem at putte i barnevognen, men pludselig er han ked af det når jeg putter ham. Jeg skal vugge ham i søvn og vågner ofte. Jeg elsker ham over alt på jorden, men havde nok en forkert forstilling om hvad det vil sige at være på barsel. Troede det var mere "hyggeligt". Alle jeg kender der har små børn for det til at lyde som om deres små pusser er så nemme og milde..

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg har måske bare brug for luft

jeg har altid haft det mest nemme barn man kunne forestille sig! men jeg har det også som dig engang imellem, det var bare ikke da mille var så lille, det er først kommet nu hvor hun er blevet ældre(halvandet år). men tror bare det hører med sig når man får børn :-)

Anonym skriver:

Det kan jeg heldigvis sige med 100 procent sikkerhed at de ikke gør!! Har selv arbejdet 5 år i en vuggestue hvor vi absolut ikke kunne finde på at lade dem græde sig i søvn. De fik lov til at give lyd fra sig, men aldrig så de blev total ulykkelige.. Håber ikke det er noget det finder sted i andre vuggestuer...

Forstår dig så udemærket... Silas havde fundet en rytme som hed: 8 timers søvn i TRÆK om natten... Så tog vi til kbh i fire dage... Det var den rytme... Men så tager man det jo bare som det kommer... Jeg havde også regnet med at jeg skulle trisse rundt og hygge mig herhjemme, mens han lå og puslede eller sov... Hehe, der tog jeg da fejl