baby og institution?

Folk er så vidt forskellige hvad angår børn, og hvornår de føler for at sende dem afsted.

Vores den ældste var 11 måneder da hun kom afsted, hun var en anelse svær at kører ind, i overdrevet, men var bevidst om at mor og far gik.

Den mindste kom afsted da han var 8 måneder, da jeg simpelthen havde brug for at blive aflastet lidt, går sygemeldt pga min ryg, men også fordi jeg jo havde gået hjemme i 3 år, da der kun er 1½ år imellem dem

Cajsa var 6 mdr da hun kom afsted, og det var hun, fordi den store flyttede hjem.. Isabella havde brug tid sammen med mig, og med Cajsa herhjemme, gik det op i hvornår Cajsa skulle sove, hvornår Cajsa skulle spise, om Cajsa var træt idag, om Cajsa.... Cajsa, Cajsa, Cajsa... Så vi valgte at få hende i dp, så jeg kunne koncentrere mig om Isabella, i den første vigtige tid.

Det var ekstremt hårdt at skulle aflevere Cajsa så tidligt, og var ved at hoppe fra efter dag nr.2, men havde en lang god snak med dp'en.. Ikke kun om Cajsa, men også om Isabella.. I starten følte jeg, at vi havde fået Cajsa på bekostning af Isabella, fordi vi snakkede hjemgivelse lige før jeg blev gravid. Da jeg så blev gravid, ville de først se hvordan dét gik, så hjemgivelsen (ved dog ikke om hun reelt kunne være blevet hjemgivet før) blev udskudt til efter jeg havde født. Så går hjemgivelsen igang, også følte jeg, at Isabella kom hjem, på bekostning af Cajsa..

Jeg havde regnet med, at jeg skulle gå herhjemme med Cajsa indtil sept. og så skulle jeg ellers bare nyde den tid, jeg ikke fik med Isabella da hun var på den alder.. Men sådan kom det ikke til at gå, og så er jeg glad for, at hun endte i den dp som hun gjorde, for hun har virkelig tilgodeset Cajsa..

Jeg har siddet mange søndage og tænkt "er weekenden allerede slut??", men i sidste ende, så har jeg gjort det bedste jeg kunne, i den situation vi har været i herhjemme.. Desuden så aftalte vi fra start, at hvis Cajsa ændrede den mindste smule personlighed, og vi kunne mærke, at det ikke var det optimale for hende, så ville vi afbryde dp'en, og have hende hjemme indtil sept. alligevel. Men hun har taget det super flot, og har hygget sig derude, og været den samme glade lille engel, som hun var før hun startede.. Vi havde en lidt længere indkørings periode, men det tror jeg vi ville have fået uanset..

  

Forstår ikke hvorfor der bliver oprettet disse og lign debatter. Det er jo alligevel ikke "lovligt" i følge største delen af folk herinde, at sende sit barn i vuggestue, bare fordi man ikke har lyst til at gå derhjemme og være husmor.

Jeg VALGTE at sende Isabella afsted som 7 1/2 måned, så jeg kunne starte før på arbejde/uddannelse og færdiggøre den.

Jeg GIDER ikke gå derhjemme, og jeg kunne ikke drømme om at gå derhjemme med hverken hende eller fremtidige børn til de er 1-2-3 år... Niksen det er bare ikke mig. Jeg skal ud og bruge hovedet, og lave andet end at skifte ble og snakke babysprog hele dagen.

Accepter nu bare vi alle er forskellige og nogle har de fint med at gå hjemme og andre har det ikke.

Som en også nævner, så er børn tidligere blevet afleveret fra 3-6 måneders alderen, og de er da bådet overlevet og blevet helt normale mennesker.....

min datter kom afsted da hun var lidt over et halvt år gammel. grunden var at jeg skulle ha været startet i skole men fik ikk plads og startede først da hun var lidt over 1 år.

men vi har nu været meget glade for hun kom afsted i den alder, vi ahr ingen problemer med at få hende aflevere hun ahr mere travlt med at lege end med at være ked af at mor og far er gået og hun skal være ved DPmor.

den første måned i DP var hun det eneste barn så hun blev knyttet til DPmor og derfor også tryk ved hende.
men da far går hjemme hele tiden er hun jo ikk afsted i mange mange timer og jamen er der ferie eller sygdom holder vi hende jo hjemme.

den næste skal også afsted når hun er omkring et halvt år da vi kun har god erfaring med det.

Loa skriver:

Forstår ikke hvorfor der bliver oprettet disse og lign debatter. Det er jo alligevel ikke "lovligt" i følge største delen af folk herinde, at sende sit barn i vuggestue, bare fordi man ikke har lyst til at gå derhjemme og være husmor.

Jeg VALGTE at sende Isabella afsted som 7 1/2 måned, så jeg kunne starte før på arbejde/uddannelse og færdiggøre den.

Jeg GIDER ikke gå derhjemme, og jeg kunne ikke drømme om at gå derhjemme med hverken hende eller fremtidige børn til de er 1-2-3 år... Niksen det er bare ikke mig. Jeg skal ud og bruge hovedet, og lave andet end at skifte ble og snakke babysprog hele dagen.

Accepter nu bare vi alle er forskellige og nogle har de fint med at gå hjemme og andre har det ikke.

Som en også nævner, så er børn tidligere blevet afleveret fra 3-6 måneders alderen, og de er da bådet overlevet og blevet helt normale mennesker.....

Det er lige akkurat disse svar jeg ville frabedes! Jeg skriver blot at jeg forsøger at forstå!!!!! Jeg er ikke ude på at hænge nogle ud, at du og andre har taget andre valg end mig er mig ligegyldig!!! Jeg prøver bare at forstå hvad der kan ligge til grund for at man tager den beslutning.

Ja der var en gang hvor vi blev sendt af sted som 3 mdr.... men forksning har jo vist at dette netop ikke er godt for barnet hvorfor man har ændret barselsloven. Og ja måske er vi blevet "normale" mennesker, men hvem skal have lov at difinere hvad der er normalt? Jeg kan kun svare på egne vegne og jeg er da slet ikke i tvivl om at min situation havde været anderledes hvis jeg havde haft mine primære omsorgspersoner længere tid.

Nå men når det er sagt, så er det eneste formål med debatten at høre hvilke overvejelser der ligger til grund for at man vælger at afbryde sin barsel når man har ret til DP fra kommunen. Som skrevet MANGE gange i debatten så forstår jeg godt at økonomien kan ligge til grund herfor, at der kan være andre faktorer der spiller ind. Men som sagt referere jeg til de mennesker der HAR mulighed, HAR råd men som alligevel vælger det fra.. (læs: min veninde)

Tag sablen ned, denne debat skal ikke udfolde sig som mange andre på baby.

NNM skriver:

min datter kom afsted da hun var lidt over et halvt år gammel. grunden var at jeg skulle ha været startet i skole men fik ikk plads og startede først da hun var lidt over 1 år.

men vi har nu været meget glade for hun kom afsted i den alder, vi ahr ingen problemer med at få hende aflevere hun ahr mere travlt med at lege end med at være ked af at mor og far er gået og hun skal være ved DPmor.

den første måned i DP var hun det eneste barn så hun blev knyttet til DPmor og derfor også tryk ved hende.
men da far går hjemme hele tiden er hun jo ikk afsted i mange mange timer og jamen er der ferie eller sygdom holder vi hende jo hjemme.

den næste skal også afsted når hun er omkring et halvt år da vi kun har god erfaring med det.

Jeg kan forstå at der er mange der vælger DP i forbindelse med tidlig inst. start og det tror jeg også er en bedre løsning end en vuggestue hvor nedskæringerne er primo motor for hvilke aktiviteter der kan sættes i gang og hvormange hænder man er i felten.

Zeus skriver:

Cajsa var 6 mdr da hun kom afsted, og det var hun, fordi den store flyttede hjem.. Isabella havde brug tid sammen med mig, og med Cajsa herhjemme, gik det op i hvornår Cajsa skulle sove, hvornår Cajsa skulle spise, om Cajsa var træt idag, om Cajsa.... Cajsa, Cajsa, Cajsa... Så vi valgte at få hende i dp, så jeg kunne koncentrere mig om Isabella, i den første vigtige tid.

Det var ekstremt hårdt at skulle aflevere Cajsa så tidligt, og var ved at hoppe fra efter dag nr.2, men havde en lang god snak med dp'en.. Ikke kun om Cajsa, men også om Isabella.. I starten følte jeg, at vi havde fået Cajsa på bekostning af Isabella, fordi vi snakkede hjemgivelse lige før jeg blev gravid. Da jeg så blev gravid, ville de først se hvordan dét gik, så hjemgivelsen (ved dog ikke om hun reelt kunne være blevet hjemgivet før) blev udskudt til efter jeg havde født. Så går hjemgivelsen igang, også følte jeg, at Isabella kom hjem, på bekostning af Cajsa..

Jeg havde regnet med, at jeg skulle gå herhjemme med Cajsa indtil sept. og så skulle jeg ellers bare nyde den tid, jeg ikke fik med Isabella da hun var på den alder.. Men sådan kom det ikke til at gå, og så er jeg glad for, at hun endte i den dp som hun gjorde, for hun har virkelig tilgodeset Cajsa..

Jeg har siddet mange søndage og tænkt "er weekenden allerede slut??", men i sidste ende, så har jeg gjort det bedste jeg kunne, i den situation vi har været i herhjemme.. Desuden så aftalte vi fra start, at hvis Cajsa ændrede den mindste smule personlighed, og vi kunne mærke, at det ikke var det optimale for hende, så ville vi afbryde dp'en, og have hende hjemme indtil sept. alligevel. Men hun har taget det super flot, og har hygget sig derude, og været den samme glade lille engel, som hun var før hun startede.. Vi havde en lidt længere indkørings periode, men det tror jeg vi ville have fået uanset..

 

hjemgivet? Hvad mener du?

Anonym skriver:

Jeg kan forstå at der er mange der vælger DP i forbindelse med tidlig inst. start og det tror jeg også er en bedre løsning end en vuggestue hvor nedskæringerne er primo motor for hvilke aktiviteter der kan sættes i gang og hvormange hænder man er i felten.

jep.
vi valgte også DP fordi at det er det jeg har hørt mest bedst om og gik selv i DP og snakker stadig med min gamle DPmor. og har det bedre med at det er 1 der tager sig af min datter og kun 1, det er hende der ser det ske hvis min datter falder eller kommer til skade, det er hende der trøster og fortæller os det hvis det er. i stedet for i en vuggestue at det kan være en voksen der har set det ske, en anden der trøster og en helt tredje der fortæller det til forældrene.

føler også selv der er mere ro i dagpleje når der ikk er mere end max 5 børn og der er tid hver enkelte barn. men kan ikk snakke meget om det da jeg ikk ved hvordan det er i en vuggestue. men der har alle vel deres farvoritter og erfaringer.

Åh ja, det er jo et svært spørgsmål... Både fordi børn er så forskellige, men også vi forældre....

Min mor havde kun to mdr barsel med mig dengang, så kom jeg i dagpleje.. Det var så ved min farmor, som har passet børn siden hun var femten og selv har fået 5 børn, så hun er meget kompetent... (synes jeg jo)

Hun siger at det ret generelt er meget nemmere at passe de børn, der kommer forholdsvis tidligt ud, da de ikke når at blive mor-syge, hvis de dag ud og dag ind kun ser deres mor og ikke ser og leger med andre børn hver dag...

Personligt synes jeg da også seks mdr er lige tidligt nok, men børnene tager jo ikke skade af det... Det er simpelthen så sundt for dem at være sammen med andre børn; det udvikler de sig rigtig godt af...

Ofte er det jo nok os som forældre, der synes det er hårdt at undvære de små... Men hvis vi skal tænke på deres ve og vel og sociale kompetencer senere hen, så synes jeg det er bedst for dem at komme ud og lære at gebærde sig mellem andre mennesker... I forhold til at gå hjemme og kukkelure hos mor i tre år... Det er da fedt, hvis man har råd og lyst til det, men man kan jo som et voksent menneske ikke give sit barn det, som andre børn kan...

Men som sagt, der er jo GIGA forskel på børn og man skal jo helt klart gøre det, man synes er bedst for lige éns eget barn... Man er jo som forældre den bedste til at vurdere det...

Anonym skriver:

Det er lige akkurat disse svar jeg ville frabedes! Jeg skriver blot at jeg forsøger at forstå!!!!! Jeg er ikke ude på at hænge nogle ud, at du og andre har taget andre valg end mig er mig ligegyldig!!! Jeg prøver bare at forstå hvad der kan ligge til grund for at man tager den beslutning.

Ja der var en gang hvor vi blev sendt af sted som 3 mdr.... men forksning har jo vist at dette netop ikke er godt for barnet hvorfor man har ændret barselsloven. Og ja måske er vi blevet "normale" mennesker, men hvem skal have lov at difinere hvad der er normalt? Jeg kan kun svare på egne vegne og jeg er da slet ikke i tvivl om at min situation havde været anderledes hvis jeg havde haft mine primære omsorgspersoner længere tid.

Nå men når det er sagt, så er det eneste formål med debatten at høre hvilke overvejelser der ligger til grund for at man vælger at afbryde sin barsel når man har ret til DP fra kommunen. Som skrevet MANGE gange i debatten så forstår jeg godt at økonomien kan ligge til grund herfor, at der kan være andre faktorer der spiller ind. Men som sagt referere jeg til de mennesker der HAR mulighed, HAR råd men som alligevel vælger det fra.. (læs: min veninde)

Tag sablen ned, denne debat skal ikke udfolde sig som mange andre på baby.

Dvs. det er disse svar, som at man vælger at sende sit barn i vs. bare fordi man ikke gider gå hjemme, du vil have frabedt?

I skriver jo netop og klapper hinanden på ryggen over dem der vælger at holde sit barn hjemme i flere år fordi det er det bedste. Så må man vel også skrive hvorfor man gør det modsatte??