mine forældre vil ik acceptere ham :( Lidt langt

Først elskede du ham - så gik du fra ham og mente, du hadede ham - nu elsker du ham igen. Parallelt med dette lod du først din mor være din støtte, da du hadede ham - eller mente, du hadede ham - og nu er HUN din "fjende", fordi hun ikke bakker dig op i dit nye syn på manden.

For mig at høre er du meget usikker og alt for let at påvirke - du går fra at elske og til at hade og til at elske igen, og hvornår kan din mor egentlig vide, at du er tilregnelig? Hvordan kan hun fæste lid til, at NU er dine følelser ægte - og at de ikke svinger tilbage igen om en tid? Du har sågar trukket din mor ind i sagen om samvær - du har involveret Statsamtet og, undskyld mig, spildt deres tid med en sag, som du nu ser helt anderledes på, fordi du pludselig har fået øjnene op for, at han er en fremragende far... Skal din mor ændre fuldstændigt syn på ham på rekordtid og opfatte det, som om det er DIG, der i hele "had-perioden" har taget fejl? Det er store krav at stille til en bekymret mor!!

Jeg ville helt afgjort gøre som din mor, hvis min datter stod i en tilsvarende situation - ikke på vilkår, om jeg ville kunne slå en streg over alt det, der var passeret, og stole på, hun pludselig så klart og var i stand til at træffe den rigtige beslutning.

At han sidder i fængsel pga. "jer begge to" ville selvfølgelig heller ikke gøre sagen bedre - det er ikke ligefrem et tegn på, at I er gode for hinanden, set udefra.

Jeg mener helt grundlæggende, at du er nødt til at klappe hesten og besinde dig, før du træffer nogle afgørende beslutninger om din OG DIN DATTERS fremtid. Hvordan kan du vide, at du ikke om en måned eller to "opdager", at du har opbygget en falsk kærlighed til ham nu?

MoarMaiken skriver:

Ej nu stopper festen!!Min svigermor hader mig som pesten, - jeg har absolut intet gjort hende!Eller jo - jeg tog hendes eneste søn og og fil et barn med ham.. Av av Hun har flere gange sagt til ham at jeg ikke er den rette for ham, og han skulle gå fra mig... Skulle han også gå fra mig, fordi hun siger det? - fordi mor ved bedst og mor er der aaaltid. Modsat en kæreste!!? He better not! TS, det er en meget svær situtation du står i. Og det er hverken fair for dig, din mor, din kæreste eller din datter! Din mor elsker dig, og vil gøre alt for at passe på dig. Det er dét vi mødre er til for. Prøv at sæt dig i hendes sted.. Hvordan ville du have det? Håber i finder ud af det sammen! Ellers, giv hende noget tid - måske den bare skal sluges?

LenaJohansen skriver:

Jeg kan overhovedet ikke give dig ret i noget af det.. nu kender jeg ham altså, og han er bestemt en go mand.. Den bedste far... Bare fordi man sidder i fængsel behøver man bestemt ikk være et dårligt menneske... Han gør alt for sine piger... Og længere er den ikke... 

Han sidder i fængsel pga os begge...

Vi starter på en frisk, uden kriminalitet... Folk kan altså sagtens komme vider... Du snakker jo som om du kender ham..

Han er en meget arbejdssom mand... Og han skal nok finde et godt arbejde.. Er jeg ikke det mindste i tvivl om...

Det at man overhovedet ender i fængsel siger noget om ens evne til at overskue og forudsige events, der egentligt burde være en selvfølge. Der er ingen i det danske retssystem der bliver uretmæssigt dømt - er din kæreste det, vil jeg da råde ham til at tage kontakt til advokatlauget og få en procesadvokat til at se på hans sag.
Jeg snakker ikke som om jeg kender ham, jeg svarede dig på hvad jeg synes i denne situation og der er meldingen ret så klar:

Er jeres kærlighed ikke stærk nok til at vente til han kommer ud af fængsel og efter tid hvor han kan bevise sit værd, er det bare ikke kærlighed nok.

Du er dybt uansvarlig og uendeligt egoistisk, det eneste du har for øje ligenu er at modbevise din mor, absolut underordnet at du fjerner en 7 mdr ung sjæl en time væk fra hendes dagligdag. Kan ikke finde på ord til den handling, du burde skamme dig.

MoarMaiken skriver:

Ej nu stopper festen!!Min svigermor hader mig som pesten, - jeg har absolut intet gjort hende!Eller jo - jeg tog hendes eneste søn og og fil et barn med ham.. Av av Hun har flere gange sagt til ham at jeg ikke er den rette for ham, og han skulle gå fra mig... Skulle han også gå fra mig, fordi hun siger det? - fordi mor ved bedst og mor er der aaaltid. Modsat en kæreste!!? He better not! TS, det er en meget svær situtation du står i. Og det er hverken fair for dig, din mor, din kæreste eller din datter! Din mor elsker dig, og vil gøre alt for at passe på dig. Det er dét vi mødre er til for. Prøv at sæt dig i hendes sted.. Hvordan ville du have det? Håber i finder ud af det sammen! Ellers, giv hende noget tid - måske den bare skal sluges?

Vil bare lige kommentere, at jeg ikke mener at man bare blindt skal gøre som ens mor siger. I dette tilfælde taler vi dog ikke om et normalt kærestepar, men om et par der

- har forsøgt at være sammen, men ikke kunne få det til at fungere

- har hadet hinanden ("falsk had" er i min verden det samme som had. Had er en følelse som man har i nuet)

- har været i statsforvaltning og kæmpet en væmmelig kamp

- hvor manden pt er i fængsel (og jeg gider overhovedet ikke tage stilling til hvad han sidder der for)

- hvor moren er blevet trukket ind over sagen, hver gang kvinden har haft brug for støtten - men udelukkes når hun forsøger at give råd senere hen

Jeg håber ikke I opfylder samme kriterier, for i så fald ville jeg give din svigermor ret. Sorry to say.

Til TS er jeg ked af min holdning i denne sag. Dit spørgmål gik på din mor og hende synes jeg du skal respektere (hvilket ikke altid er det samme som at adlyde). Jeg håber I får det til at fungere nu hvor I prøver.

Jonatansmor skriver:

Min umiddelbare reaktion? Det du har gang i er alt for langt ude. Ja, undskyld jeg er så bramfri... Men det synes jeg altså.

Vil du helt seriøst til at flytte en time væk til et forhold du ikke aner vil fungere (Gjorde det det sidst), hvordan vil du opbygge et forhold til en mand der sidder i fængsel? Hvordan vil du have at jeres barn skal opbygge et forhold til en mand der sidder i fængsel? Hvordan vil du sikre dig at han kan følge hans ord op med handling? Det er så rasende nemt at være en god kæreste/far, når man er 100% ansvarsløs.

Forstår simpelthen ikke hvorfor tid er sådan en fjende, hvad ville der ske ved at i satte jeres forhold på pause til han var kommet ud, og kunne se den ændring han påstår han er istand til? Synes din mor har ret. Og synes det er ufatteligt synd for dit barn at der skal foregå så meget, livet er lige begyndt?

What's the rush????

Fru.F.O.N.2011 skriver:

Øhhh hun skrev da ellers lige at hendes mor IKKE behøver at elske ham, men blot acceptere at de er sammen...?

Det er en talemåde! Hun behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis at elske ham. Jeg kan godt forstå, at moderen har sine betænkeligheder ved det.. men det er også ud fra de oplysninger, der er givet..

june1987 skriver:

Jeg må være enig 

Jeg er trods alt glad for at høre, at jeg ikke er den eneste af den holdning

Miss T skriver:

Jeg er trods alt glad for at høre, at jeg ikke er den eneste af den holdning

ja det andet er da ikke til at finde ud af, man skal jo ikke gå fra had til at elske sin svigersøn efter hvad han har gjort

Mor og meget mere skriver:

Først elskede du ham - så gik du fra ham og mente, du hadede ham - nu elsker du ham igen. Parallelt med dette lod du først din mor være din støtte, da du hadede ham - eller mente, du hadede ham - og nu er HUN din "fjende", fordi hun ikke bakker dig op i dit nye syn på manden.

For mig at høre er du meget usikker og alt for let at påvirke - du går fra at elske og til at hade og til at elske igen, og hvornår kan din mor egentlig vide, at du er tilregnelig? Hvordan kan hun fæste lid til, at NU er dine følelser ægte - og at de ikke svinger tilbage igen om en tid? Du har sågar trukket din mor ind i sagen om samvær - du har involveret Statsamtet og, undskyld mig, spildt deres tid med en sag, som du nu ser helt anderledes på, fordi du pludselig har fået øjnene op for, at han er en fremragende far... Skal din mor ændre fuldstændigt syn på ham på rekordtid og opfatte det, som om det er DIG, der i hele "had-perioden" har taget fejl? Det er store krav at stille til en bekymret mor!!

Jeg ville helt afgjort gøre som din mor, hvis min datter stod i en tilsvarende situation - ikke på vilkår, om jeg ville kunne slå en streg over alt det, der var passeret, og stole på, hun pludselig så klart og var i stand til at træffe den rigtige beslutning.

At han sidder i fængsel pga. "jer begge to" ville selvfølgelig heller ikke gøre sagen bedre - det er ikke ligefrem et tegn på, at I er gode for hinanden, set udefra.

Jeg mener helt grundlæggende, at du er nødt til at klappe hesten og besinde dig, før du træffer nogle afgørende beslutninger om din OG DIN DATTERS fremtid. Hvordan kan du vide, at du ikke om en måned eller to "opdager", at du har opbygget en falsk kærlighed til ham nu?

millemai skriver:

Vil bare lige kommentere, at jeg ikke mener at man bare blindt skal gøre som ens mor siger. I dette tilfælde taler vi dog ikke om et normalt kærestepar, men om et par der

- har forsøgt at være sammen, men ikke kunne få det til at fungere

- har hadet hinanden ("falsk had" er i min verden det samme som had. Had er en følelse som man har i nuet)

- har været i statsforvaltning og kæmpet en væmmelig kamp

- hvor manden pt er i fængsel (og jeg gider overhovedet ikke tage stilling til hvad han sidder der for)

- hvor moren er blevet trukket ind over sagen, hver gang kvinden har haft brug for støtten - men udelukkes når hun forsøger at give råd senere hen

Jeg håber ikke I opfylder samme kriterier, for i så fald ville jeg give din svigermor ret. Sorry to say.

Til TS er jeg ked af min holdning i denne sag. Dit spørgmål gik på din mor og hende synes jeg du skal respektere (hvilket ikke altid er det samme som at adlyde). Jeg håber I får det til at fungere nu hvor I prøver.

Neej nej, vores sag er på ingen måde som deres!

Vi har været sammen  5 år uden pause, vi er helt enige omkring vores søn, han har aldrig været inde og sidde og vi har aldrig hadet hinanden!

- I kører meget i af man har været/ er i fængsel. Hurra for fordomme

- Hun har brug for støtte, og bruger sin mor. Det er vel normalt! Men i sidste ende er det hende valg - og ikke mors! Mor skal give gode råd og støtte, men ikke forvente at hun har det afgørende ord. Sådan er det bare!