mine forældre vil ik acceptere ham :( Lidt langt

Hvis jeg skulle lytte til min mor, havde jeg hverken mand eller barn. Hun er blevet en bitter og tvær kvinde efter min far forlod hende. Mor ved ik altid bedst! Lyt til dig selv og dine egne følelser Der er ingen der skal bestemme hvem man skal være sammen med, heller ikke ens forældre (det siger min kloge far) men de kan råde og vejlede! Synes det er dejligt hvis i kan være sammen igen og få det til at fungere.. Kram fra mig

LotteGabriella skriver:

Til trods for, at jeg ikke ved hvorfor han sidder inde, eller kender trådstarter, ja så er jeg enig

Ser selv en masse skæbner igennem mit arbejde, og jeg kan sige, at det sagtens kan lade sig gøre, kun at begå kriminalitet 1 enkelt gang og lærer af det!!!!!

Helt enig

Jonatansmor skriver:

Min umiddelbare reaktion? Det du har gang i er alt for langt ude. Ja, undskyld jeg er så bramfri... Men det synes jeg altså.

Vil du helt seriøst til at flytte en time væk til et forhold du ikke aner vil fungere (Gjorde det det sidst), hvordan vil du opbygge et forhold til en mand der sidder i fængsel? Hvordan vil du have at jeres barn skal opbygge et forhold til en mand der sidder i fængsel? Hvordan vil du sikre dig at han kan følge hans ord op med handling? Det er så rasende nemt at være en god kæreste/far, når man er 100% ansvarsløs.

Forstår simpelthen ikke hvorfor tid er sådan en fjende, hvad ville der ske ved at i satte jeres forhold på pause til han var kommet ud, og kunne se den ændring han påstår han er istand til? Synes din mor har ret. Og synes det er ufatteligt synd for dit barn at der skal foregå så meget, livet er lige begyndt?

LenaJohansen skriver:

Som sagt det var ikk kun hans skyld han røg ind og derfor ved jeg at det IKKE sker igen... 

Han har siden hun blev født set hende hver tirsdag og torsdag plus hver 3 weekend... 

det er ikke mange fædre der har kørt 25000 km på 6 mdr for at se sin datter 

Det har din kæreste da vist heller ikke?

I bor 1 times kørsel fra hinanden, dvs. ca. 100 km. Besøg 2 gange om ugen er 400 km. 400 km. i 6 mdr. er 2.400 km. Læg dertil et ekstra besøg hver 3. torsdag, - det er 1 om måneden, altså 6 besøg ekstra á 200 km = 1.200. Det vil så sige, at han har kørt 3.600 km på ½ år, - der er alligevel et stykke op til 25.000, - og desuden, hvis han sidder i fængsel, kan han vel ikke få lov at køre hele tiden?

Det kan også godt være at der ikke er mange fædre som kører 3600 km for deres børns skyld, men der er mange fædre som holder sig ude af fængsel. Det kan godt være det ikke KUN var hans skyld, men han har deltaget, - ellers kommer man ikke i fængsel.

Dette lyder hårdt, det er jeg klar over, - men jeg tror altså ikke du tænker helt klart lige nu. Ville du vælge ham, hvis nu han ikke var far til dig barn? I kunne ikke engang holde forholdet kørende indtil jeres barn blev født!

J

Jeg har kun set dit første indlæg.. 

Men jeg kan udmærket godt forstå din mor... Det er da også noget af en omvæltning for hende lige pludselig at se sin datter sammen med en mand som hun (du) har hadet.. eller givet udtryk for at hade ret så meget... 

Det kræver da tilvænning for din mor, at du er sammen med ham igen... 

derudover, så er hun nok ret bekymret for dig - om han nu behandler dig ok, osv osv.. 

Forvent ikke at din mor knuselsker ham fra første øjeblik, men giv hende tid til at vænne sig til at i er et par - en familie - igen... Hun skal jo overbevises... overbevises om at i altså holder sammen og er gode for hinanden... 

Selvom jeg er et åbent menneske af natur, så ville jeg nok reagere som hende...  

EDIT: hvad jeg selv ville gøre hvis det var mig?
Hmm.. Hvis jeg virkelig elskede manden, jamen så ville jeg blive sammen med ham, og få det til at fungere... og så håbe på at min far (i dette tilfælde) ville blive overbevist med tiden..

Jeg tror at hvis jeg fandt sammen med min X igen (faren til min søn), så ville han da også være lidt skeptisk til at starte med... Men hvis forholdet holdt, så ville han også blive overbevist.  

Peps skriver:

Efter at have læst hele tråden, bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere dette indlæg, også selvom der er risiko for klask

Jeg synes at din veninde har gjort det eneste rigtige. Hvem ved hvad denne voldtægt havde udviklet sig til, hvis hun bare var gået forbi. Jeg synes at det er ufatteligt modigt af hende at reagere på denne måde.

I mit hovede er en mand, der kan gøre disse ting mod et uskyldigt offer, der i øvrigt ikke har en chance for at komme væk, intet værd. Det er hård sagt ja, men føj hvor jeg afskyer mennesker som disse.

Det kan godt være at nogle synes at hendes handling er dum. Men ikke mig, jeg synes hun er en helt og at manden er blevet en grøntsag, er selvfølgelig ikke så godt. Men helt ærligt, så kunne han sgu da lade være med sådan nogle klamme, dumme og fuldstændig sindsyge ting  Jeg bliver så vred og synes at det er dybt uretfærdig, at en pige, der redder en anden pige, skal dømmes på den måde.

 

Jeg er fuldstændig enig med dig, og skulle til at skrive noget lign... 

Det har din kæreste da vist heller ikke?

I bor 1 times kørsel fra hinanden, dvs. ca. 100 km. Besøg 2 gange om ugen er 400 km. 400 km. i 6 mdr. er 2.400 km. Læg dertil et ekstra besøg hver 3. torsdag, - det er 1 om måneden, altså 6 besøg ekstra á 200 km = 1.200. Det vil så sige, at han har kørt 3.600 km på ½ år, - der er alligevel et stykke op til 25.000, - og desuden, hvis han sidder i fængsel, kan han vel ikke få lov at køre hele tiden?

Det kan også godt være at der ikke er mange fædre som kører 3600 km for deres børns skyld, men der er mange fædre som holder sig ude af fængsel. Det kan godt være det ikke KUN var hans skyld, men han har deltaget, - ellers kommer man ikke i fængsel.

Dette lyder hårdt, det er jeg klar over, - men jeg tror altså ikke du tænker helt klart lige nu. Ville du vælge ham, hvis nu han ikke var far til dig barn? I kunne ikke engang holde forholdet kørende indtil jeres barn blev født!

J

Hans bopæl er en time fra mig, men der hvor han er i fængsel er der altså 2 timer... mener det er omkring 250km hver vej

 

Grunden til jeg pludselig valgte at gå fra ham, var fordi jeg pludselig var alene..Og det skræmte mig og blev derfor vred på ham.. SÅ nej det er IKKE pga vores barn jeg vil være sammen med ham, men pga min kærlighed

Bare glem det. Du ser ikke sætningen som jeg har skrevet den.

Whatever.... Det er ikke mig som ikke læser men dig ...

hvad med han flytter til dig når han kommer ud ??

 

Så er din mor tæt på og måske sikker på at alt er ok , når hun selv ser en daglig dag mellem jer .

 

mortilflere skriver:

hvad med han flytter til dig når han kommer ud ??

 

Så er din mor tæt på og måske sikker på at alt er ok , når hun selv ser en daglig dag mellem jer .

 

Det vil ikk kunne lade sig gøre.. For han har to andre piger... Hvor af den ene skal flytte op til ham når han kommer ud... Og hun er ikke interesseret i at flytte skole... Og det forstår vi godt, hvilket er en lang historie... Men der er en grund til at vi ikke vil forsøge at flytte på hende...