mine forældre vil ik acceptere ham :( Lidt langt

Nu hvor jeg endelig er fundet sammen med mit barns far igen, så har min mor valgt os fra

Han sidder i fængsel, pga os begge to... Laaaaang historie.. 

Og min mor mener at han vil ryge ind igen, og det mener jeg bestemt ikke at han gør... For nu er vi blevet en familie.. Og endelig sammen igen...

Der er ingen af os der ønsker at gå fra hinanden igen... Vi elsker hinanden.. Længere er den ikke... Ville ønske min mor bare ville acceptere det... Hun behøver ikke elske ham.. Men blot være glad på mine vegne... 

Han er jo bange for at min mor vil knække mig og få mig  til at bukke under, men det kommer bare aldrig nogensinde til at ske... For jeg er sammen med ham jeg skal være sammen med..Længere er den ikke...

Jeg har ikke været så glad længe... Og ville ønske min mor ville åbne sine øjne og se det... For han gør mig bare så glad...

Min mor mener jeg har pisset på hende... Jeg gik fra ham knap en måned inden vores datter blev født, og opbyggede et had til ham, og det har min mor så hørt på... Vi var i amtet for ikke så længe siden fordi han ville have mere tid med vores datter , men vi var meget uenige om hvor længe osv.. Og det møde kørte min mor mig op til... Og nu mener hun jeg har pisset på hende og hun føler sig til grin...

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke at vi pludselig ville finde sammen igen, jeg kan jo ikke ligefrem styre mine følelser...

Jeg opbyggede simpelthen et falsk had til ham fordi jeg egentlig elskede ham... Og det fandt jeg heldigvis ud af.. Og han kunne tilgive mig.. For jeg har virkelig ikk været sød ved ham efter jeg gik fra ham... 

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, blot bare ud med mine frustrationer

Og dog, ville i ikke gøre det samme som jeg.. ? Altså blive ved ham, selvom jeres mor mente noget andet...

For min mening bliver ikk ændret... Jeg gør det her fuldt ud!

Altså et eller andet sted kan jeg jo godt forstå din mors reaktion. Du er gået fra ham, hun har været nervøs på dine vegne. Du har fortalt hende, at du har hadet ham - hvordan kan du forvente, at hun nu lige pludselig skal elske ham, som hun nok føler har gjort hendes datter ondt? og hun har lagt al sin energi i det her for at hjælpe dig og dit barn?

Bare lige en tanke.

LenaJohansen skriver:

Nu hvor jeg endelig er fundet sammen med mit barns far igen, så har min mor valgt os fra

Han sidder i fængsel, pga os begge to... Laaaaang historie.. 

Og min mor mener at han vil ryge ind igen, og det mener jeg bestemt ikke at han gør... For nu er vi blevet en familie.. Og endelig sammen igen...

Der er ingen af os der ønsker at gå fra hinanden igen... Vi elsker hinanden.. Længere er den ikke... Ville ønske min mor bare ville acceptere det... Hun behøver ikke elske ham.. Men blot være glad på mine vegne... 

Han er jo bange for at min mor vil knække mig og få mig  til at bukke under, men det kommer bare aldrig nogensinde til at ske... For jeg er sammen med ham jeg skal være sammen med..Længere er den ikke...

Jeg har ikke været så glad længe... Og ville ønske min mor ville åbne sine øjne og se det... For han gør mig bare så glad...

Min mor mener jeg har pisset på hende... Jeg gik fra ham knap en måned inden vores datter blev født, og opbyggede et had til ham, og det har min mor så hørt på... Vi var i amtet for ikke så længe siden fordi han ville have mere tid med vores datter , men vi var meget uenige om hvor længe osv.. Og det møde kørte min mor mig op til... Og nu mener hun jeg har pisset på hende og hun føler sig til grin...

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke at vi pludselig ville finde sammen igen, jeg kan jo ikke ligefrem styre mine følelser...

Jeg opbyggede simpelthen et falsk had til ham fordi jeg egentlig elskede ham... Og det fandt jeg heldigvis ud af.. Og han kunne tilgive mig.. For jeg har virkelig ikk været sød ved ham efter jeg gik fra ham... 

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, blot bare ud med mine frustrationer

Og dog, ville i ikke gøre det samme som jeg.. ? Altså blive ved ham, selvom jeres mor mente noget andet...

For min mening bliver ikk ændret... Jeg gør det her fuldt ud!

For at være helt ærlig ville jeg lytte til min mor. Mor ved altid bedst - det er en naturlov. Din mor vil altid være der - der er ingen garantier med mænd.

Hehe... Jo, jeg ville blive hos ham jeg elskede uanset hvad min mor sagde.

Det er selvfølgelig et mindre problem, at hun altid har haft ret, når hun sagde at den og den ikke var den rigtige og/eller jeg ville få problemer med ham.

Men hjertet og fornuften taler ikke altid samme sprog.

Det er synd, at din mor vælger dig fra. For uanset hvor dumme ting ens børn foretager sig er de jo stadig vores børn.

Hvis han sidder i fængsel kan jeg godt forstå, at din mor er bekymret. Det tyder jo på, at han kan være meget impulsiv og ikke tænke sine handlinger ordentligt igennem. Og sådan en svigersøn ville jeg også være meget ked af at have.

Men hun kan bare ikke gøre så meget ved det. Hun risikerer også at skubbe dig tættere på ham ved, at stille sig på bagben.

Men jeg håber det bedste for dig og din familie.

Miss T skriver:

Altså et eller andet sted kan jeg jo godt forstå din mors reaktion. Du er gået fra ham, hun har været nervøs på dine vegne. Du har fortalt hende, at du har hadet ham - hvordan kan du forvente, at hun nu lige pludselig skal elske ham, som hun nok føler har gjort hendes datter ondt? og hun har lagt al sin energi i det her for at hjælpe dig og dit barn?

Bare lige en tanke.

Jeg kan sagtens forstå min mor, men jeg vil ikke lade hende styre mit liv... 

Self kommer det os meget bag på hende.. Men hun kunne jo bare sige sin mening og lade det være ved det

LenaJohansen skriver:

Nu hvor jeg endelig er fundet sammen med mit barns far igen, så har min mor valgt os fra

Han sidder i fængsel, pga os begge to... Laaaaang historie.. 

Og min mor mener at han vil ryge ind igen, og det mener jeg bestemt ikke at han gør... For nu er vi blevet en familie.. Og endelig sammen igen...

Der er ingen af os der ønsker at gå fra hinanden igen... Vi elsker hinanden.. Længere er den ikke... Ville ønske min mor bare ville acceptere det... Hun behøver ikke elske ham.. Men blot være glad på mine vegne... 

Han er jo bange for at min mor vil knække mig og få mig  til at bukke under, men det kommer bare aldrig nogensinde til at ske... For jeg er sammen med ham jeg skal være sammen med..Længere er den ikke...

Jeg har ikke været så glad længe... Og ville ønske min mor ville åbne sine øjne og se det... For han gør mig bare så glad...

Min mor mener jeg har pisset på hende... Jeg gik fra ham knap en måned inden vores datter blev født, og opbyggede et had til ham, og det har min mor så hørt på... Vi var i amtet for ikke så længe siden fordi han ville have mere tid med vores datter , men vi var meget uenige om hvor længe osv.. Og det møde kørte min mor mig op til... Og nu mener hun jeg har pisset på hende og hun føler sig til grin...

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke at vi pludselig ville finde sammen igen, jeg kan jo ikke ligefrem styre mine følelser...

Jeg opbyggede simpelthen et falsk had til ham fordi jeg egentlig elskede ham... Og det fandt jeg heldigvis ud af.. Og han kunne tilgive mig.. For jeg har virkelig ikk været sød ved ham efter jeg gik fra ham... 

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget, blot bare ud med mine frustrationer

Og dog, ville i ikke gøre det samme som jeg.. ? Altså blive ved ham, selvom jeres mor mente noget andet...

For min mening bliver ikk ændret... Jeg gør det her fuldt ud!

Jeg synes det er umuligt at svare på, når vi ikke ved, hvorfor han sad inde, for det synes jeg nok er ret væsentligt ift. din mors holdning til tingene. Og så kan jeg udmærket forstå hendes frustration. At du har hadet ham, forbandet ham langt væk, ud over han har været fængslet, og nu er i så sammen igen Jeg synes ikke, at bare fordi hun er din mor, skal hun være enig i alt du gør. Men som sagt er det ikke noget, som jeg synes jeg kan tage endelig stilling til, når jeg ikke kender alle baggrundsfacts, som nok er væsentlige

LenaJohansen skriver:

Jeg kan sagtens forstå min mor, men jeg vil ikke lade hende styre mit liv... 

Self kommer det os meget bag på hende.. Men hun kunne jo bare sige sin mening og lade det være ved det

Det er jo ikke altid så let, bare at sige sin mening.. Det kan jo være, at hun også er bange for at hun så mister sit barnebarn?

RGN skriver:

Hehe... Jo, jeg ville blive hos ham jeg elskede uanset hvad min mor sagde.

Det er selvfølgelig et mindre problem, at hun altid har haft ret, når hun sagde at den og den ikke var den rigtige og/eller jeg ville få problemer med ham.

Men hjertet og fornuften taler ikke altid samme sprog.

Det er synd, at din mor vælger dig fra. For uanset hvor dumme ting ens børn foretager sig er de jo stadig vores børn.

Hvis han sidder i fængsel kan jeg godt forstå, at din mor er bekymret. Det tyder jo på, at han kan være meget impulsiv og ikke tænke sine handlinger ordentligt igennem. Og sådan en svigersøn ville jeg også være meget ked af at have.

Men hun kan bare ikke gøre så meget ved det. Hun risikerer også at skubbe dig tættere på ham ved, at stille sig på bagben.

Men jeg håber det bedste for dig og din familie.

han sidder ikk i fængsel fordi han alene var dum... laaaang historie...

hun er ved at skubbe mig væk.. Jeg boede jo en time fra dem da jeg var sammen med ham sidst, og valgte at flytte tilbage til familien, men nu vælger jeg at flytte tilbage til ham... For der er jo ingenting der holder mig deroppe længere... 

Det er jo ikke altid så let, bare at sige sin mening.. Det kan jo være, at hun også er bange for at hun så mister sit barnebarn?

 

hun vil jo aldrig nogensinde miste sit barnebarn

Jeg har ikke fantasi til hvordan man ellers ender i fængsel.