Hej Allesammen.
Sikke en stor mundfuld og læse 17 sider igennem.
Nu er det sådan at JEG er HOMOSEKSUEL! Det er ikke noget jeg ligger skjul på. Men denne diskution vil aldrig tage en ende. Folk har mange meninger omkring adoption. Jeg er selv 100 % ja i denne debat. Ik kun fordi jeg er homoseksuel. Det er ikke noget man "vælger" og være. Det er noget med ens kærlighed til den anden part.
Jeg vil sige at jeg er noget skuffet over de folk som har stemt nej. Det skal ikke lyde som jeg er sur / Skuffet, men nok mere chokeret. Det er jeg på den baggrund:
Hvad nu hvis i selv en dag falder for samme køn? Og i brændende ønsker et barn? Hvordan vil jeres holdning / Mening så se ud? Nu er det sådan at jeg er "heldig" og være en kvinde og kan blive insemineret. Men hvad med Bøsserne? Den eneste mulighed de har er adoption, hvis de selvfølgelig ikke finde en Rugemor eller lesbiske som vil "dele" sig om barnet.
Jeg vil sige at selvom vi er homoseksuelle så lever vi på samme måde som alle andre hetro gør. Vi har også kærlighed til et barn. Det kan godt være at barnet skal vokset op med 2 ens forældre. Men undskyld mig, der er ALDRIG nogen der har taget skade af de børn jeg kender som har homoseksuelle forældre. Hvad med de børn som kommer fra andre lande eller som bor på børnehjem. skal de ikke mærke og føle hvordan det er og være et barn som er elsket? Det er den mulighed som homoseksuelle har.
Dette var lige et lille indslag og en mening fra min side.
Men husk, vi har alle hver vores mening.. !!

Anmeld