Udlands Baby-brugere :)

Siber skriver:

Jeg bor i Norge, 20 km syd for Oslo, på noget der hedder Nesbru.

Vi flyttede for at prøve noget andet og pga af arbejde. Vi havde tanker om noget mere eksotisk, men lige pludselig var afstanden til familien for stor (Alma var dengang 3 år og Johanna 1 år) vi ville gerne kunne komme hjem til fødselsdage osv. Derfor blev valget Norge, og vi har ikke fortrudt, men vi vender tilbage til DK på et tidspunkt!

Knus Siber

Sjovt med en "landsmand" herinde .

Hvor længe har i boet i Norge?

 

MariaJ skriver:

Jeg bor i Norge, så ikke så eksotisk eller varmt . Vi boede først i Trondheim i midtnorge og nu på Svalbard, laaaangt mod nord. Jeg er geolog og fik arbejde i Norge, som mange andre danske geologer, så springet lå egentlig lige for. Desuden havde vi været her meget i studietiden, og min mand er tysk, så vi har aldrig haft noget fælles tilhørsforhold til Danmark. Jeg er rigtig glad for at være her, og kan slet ikke forestille mig at komme tilbage til Danmark. Vi har boet her i snart seks år.

 

 

Uhaa det lyder koldt  
Men dejligt at i er glade for det.. Man skal jo også helst trives det sted man er

Har også en veninde der er flyttet til Tronheim, men det var fordi hun havde fundet kærligheden  

Hej - jeg kom tilbage til dk efter at have boet i USA i 8 år. Jeg rejste derover i 1999 simpelthen fordi jeg kedede mig i lille dk og ville gerne uddanne mig som frisør. Det kunne jeg gøre på kortere tid der jeg blev gift derover, mest for at få min opholdstilladelse det er et utrolig svært Land at komme ind i for at bo og det kræve virkelig meget undersøgelse og kontakter osv optil... Men mit livs bedste beslutning har det været at tage dertil men også mit livs bedste beslutning at komme hjem igen. Fandt virkelig ud af hvor meget jeg satte pris på dk efter at have boet der så mit råd er klart til ALLE at rejse væk så snart de har mulighed for det

Mvh Anita

Apples skriver:

Hej - jeg kom tilbage til dk efter at have boet i USA i 8 år. Jeg rejste derover i 1999 simpelthen fordi jeg kedede mig i lille dk og ville gerne uddanne mig som frisør. Det kunne jeg gøre på kortere tid der jeg blev gift derover, mest for at få min opholdstilladelse det er et utrolig svært Land at komme ind i for at bo og det kræve virkelig meget undersøgelse og kontakter osv optil... Men mit livs bedste beslutning har det været at tage dertil men også mit livs bedste beslutning at komme hjem igen. Fandt virkelig ud af hvor meget jeg satte pris på dk efter at have boet der så mit råd er klart til ALLE at rejse væk så snart de har mulighed for det

Mvh Anita

Lyder rigtig spændende.. 

Så har du prøvet det nogle af os herinde gerne ville.. 

Vi har nogle få kontakter i USA, men har også hørt at det skulle være svært at komme ind og bo.. Har du nogen form for info om hvad der skal til?
Og hvad har du savnet så meget siden du er rejst hjem igen?
Jeg ved der er en masse fattigdom osv i USA men hvad har rystet dig til at komme hjem igen?

Håber det er i orden jeg stiller en masse spg 

Hej piger ..

Jeg er dansker og bor i Tyskland, bor sammen med min mand i München.. Jeg venter mit første barn .. har termin til august måned .. grunden til jeg flyttet hertil var kærligheden.. .. han ville ikk flytte til DK da hele hans familie bor her.. så jeg tog beslutning om at flytte hertil i Tyskland..  München er en stor dejlig by, nyder at være her.. men Savner skønne Danmark 

Heza2410 skriver:

Hej piger ..

Jeg er dansker og bor i Tyskland, bor sammen med min mand i München.. Jeg venter mit første barn .. har termin til august måned .. grunden til jeg flyttet hertil var kærligheden.. .. han ville ikk flytte til DK da hele hans familie bor her.. så jeg tog beslutning om at flytte hertil i Tyskland..  München er en stor dejlig by, nyder at være her.. men Savner skønne Danmark 

Skønt  

Kærlighed er en god ting.. Og så har i hinanden.. Flot du har taget springet, især når du jo savner danmark

Tillykke med den kommende lillle

I 2004 pakkede mine forældre vores ting og så rejste vi til Portugal (mine forældre, min lillesøster, vores hund og jeg) . Vi havde været dernede på ferie i 3 uger (april/maj 2004) og mine forældre var så begejstrede for landet at først var det sådan noget med at vi skulle flytte når min lillesøster og jeg var færdige med skolen. (Jeg skulle starte i 6. sommeren 2004 og min lillesøster i 3.) .. Så ændrede de det til 5 år, og pludselig skulle tingene altså pakkes til at flytte d. 1 oktober 2004 . Det var MEGET svært for mig at starte i skole, det var kun engelsklærerne der kunne engelsk og jeg kunne sige ja og nej på portugisisk. Min lillesøster var i en klasse på en anden skole med en masse børn fra andre lande. Heldige hende! Jeg synes det var svært og jeg måtte gå 6 klasse om på en ny skole, da vi flyttede til Algarve (sydportugal) efter at have boet nordpå fra oktober til februar. Da jeg så startede forfra, fik jeg mange nye venner og blev rigtig god til at snakke portugisisk og blev faktisk den 2. bedste i klassen karaktermæssigt!! 

- økonomien dernede var dog noget lort. Det var kun min mor der tjente penge og det var 100 euro om ugen, 750-800kr. Dét var ikke meget!! så spørg mig lige om jeg fik pasta tilberedt på mange måder! Sommeren 2006, kom vi til DK fordi mine forældre ville arbejde en masse og så få pengene med til Portugal.. men det endte så med at vi blev i DK.. Min lillesøster og jeg boede hos vores farmor og farfar, mens mine forældre tog ned og pakkede vores ting.. Så vi boede dernede i knap 2 år.. Det var en god oplevelse, men det var utroligt svært til at starte med! Nu har jeg desværre glemt en del portugisisk, men jeg har stadig kontakt med min bedste veninde jeg havde dernede.. og hendes mor og dernæst hendes far har besøgt os så sent som i vinters.. Så kontakten er der stadig! Det var en oplevelse jeg ikke ville være foruden, er glad for at jeg har den med i bagagen. Det var lidt fra et dengang "barns" synspunkt.

nattergalen skriver:

Lyder rigtig spændende.. 

Så har du prøvet det nogle af os herinde gerne ville.. 

Vi har nogle få kontakter i USA, men har også hørt at det skulle være svært at komme ind og bo.. Har du nogen form for info om hvad der skal til?
Og hvad har du savnet så meget siden du er rejst hjem igen?
Jeg ved der er en masse fattigdom osv i USA men hvad har rystet dig til at komme hjem igen?

Håber det er i orden jeg stiller en masse spg 

hej igen- helt ok med spm

da jeg to derover var det ikke med den tanke at det skulle blive 8 år....så jeg rejste derover som turist og måtte rejse frem og tilbage hver 3 månede, for at forny mit turist visum. Efter et år ca mødte jeg min eksmand, og ham blev jeg gift med for at kunne få permanent opholdstilladdelse. Hver 3 månede blev jeg hevet til siden i lufthavnene af politi betjente for at blive udspurgt om div ting. Jeg var jo derover for "bussiness" og ikke "pleasure" (som de kalder det). Det var ikke sjovt!!! Selv efter jeg havde fået tildelt mit midlertidige greencard gik det galt, da jeg skulle over grænsen fra Mexico til CA- der kom jeg ind i en celle og sidde i Tijuana, i en dag

Så det er ikke lutter lagkage med deres udlændinge service derover, og de vil altid gøre ALT i deres magt for ikke at få flere ind....Specielt efter 9/11 skete

Jeg vil råde jer til at kontakte den amerikanske ambassade på Østerbro og spørge dem til råds- de skulle gerne kunne hjælpe jer lidt, ellers søg på "INS" hjemmeside (amerikansk immigration hjemmeside).
Jeg tog tilbage til Danmark fordi jeg følte jeg havde opnået hvad jeg skulle i Usa. Jeg blev gift, fik mit greencard, fik min uddannelse, formåede at blive sagsøgt, og sagsøge nogen, blev skilt igen, og mødte en masse stjerner- Jeg levede som en "ægte" amerikaner må man sige, på godt og ondt.
Jeg savnede dk og den danske selvstændighed. Jeg savnede at folk var ærlige over for mig og ikke "fake", jeg savnede den danske mad (HELT vildt), også savnede jeg mest af alt at have følelsen af at have 2 ben på jorden igen
USA er uden tvivl et fedt land og alle burde opleve det på et eller andet tidspunkt i sit liv, men et eller andet sted henne er jeg jo dankser og det vil jeg altid være i mit hjerte og derfor følte jeg aldrig at det var "mit hjem"

skriv endelig hvis du har flere spm

-anita

nattergalen skriver:

Uhaa det lyder koldt  
Men dejligt at i er glade for det.. Man skal jo også helst trives det sted man er

Har også en veninde der er flyttet til Tronheim, men det var fordi hun havde fundet kærligheden  

Jo, her kan være ret koldt, men også meget smukt - og fantastiske naturoplevelser lige udenfor døren .

og kærligheden er jo altid en god grund til at flytte på sig

 

Apples skriver:

hej igen- helt ok med spm

da jeg to derover var det ikke med den tanke at det skulle blive 8 år....så jeg rejste derover som turist og måtte rejse frem og tilbage hver 3 månede, for at forny mit turist visum. Efter et år ca mødte jeg min eksmand, og ham blev jeg gift med for at kunne få permanent opholdstilladdelse. Hver 3 månede blev jeg hevet til siden i lufthavnene af politi betjente for at blive udspurgt om div ting. Jeg var jo derover for "bussiness" og ikke "pleasure" (som de kalder det). Det var ikke sjovt!!! Selv efter jeg havde fået tildelt mit midlertidige greencard gik det galt, da jeg skulle over grænsen fra Mexico til CA- der kom jeg ind i en celle og sidde i Tijuana, i en dag

Så det er ikke lutter lagkage med deres udlændinge service derover, og de vil altid gøre ALT i deres magt for ikke at få flere ind....Specielt efter 9/11 skete

Jeg vil råde jer til at kontakte den amerikanske ambassade på Østerbro og spørge dem til råds- de skulle gerne kunne hjælpe jer lidt, ellers søg på "INS" hjemmeside (amerikansk immigration hjemmeside).
Jeg tog tilbage til Danmark fordi jeg følte jeg havde opnået hvad jeg skulle i Usa. Jeg blev gift, fik mit greencard, fik min uddannelse, formåede at blive sagsøgt, og sagsøge nogen, blev skilt igen, og mødte en masse stjerner- Jeg levede som en "ægte" amerikaner må man sige, på godt og ondt.
Jeg savnede dk og den danske selvstændighed. Jeg savnede at folk var ærlige over for mig og ikke "fake", jeg savnede den danske mad (HELT vildt), også savnede jeg mest af alt at have følelsen af at have 2 ben på jorden igen
USA er uden tvivl et fedt land og alle burde opleve det på et eller andet tidspunkt i sit liv, men et eller andet sted henne er jeg jo dankser og det vil jeg altid være i mit hjerte og derfor følte jeg aldrig at det var "mit hjem"

skriv endelig hvis du har flere spm

-anita

Ej, vær lige ærlig, du savnede da også din lillesøster, bar en bitte smule??