Kan ikke klare mere ! D':

sandorff skriver:

lyder det ikke som om han er blevet godt og grundigt skræmt af det ansvar der kommer med et barn og han nu reagere, voldsomt dumt, men reagere. du siger han behandler dig som en kæreste, så han holder måske tydeligvis stadig meget af dig.

kan godt fprstå du bliver frygtligt ked af han lugter af parfume når han kommer og vil kramme dig og siger han elsker dig -  det gør han sikkert, han er nok bare pisse bange for at få det barn.  ikke for at tale hans sag, men giver dig bare en mulig grund til han opføre sig som han gør. det er jo ikke sjovt for dig at han pludselig opføre sig som en komplet idiot

self. er han skræmt af sitioationen.. det kom som et kæmpe chok for os begge. syns måske bare at han tog beslutningen meget hurtigt, det virker ikke som om at han har tænkt det igennem. 

men ja, det er jo hans beslutning.. og han har ret til at vælge os fra. han burde bare kunne stå ved sin beslutning syns jeg .. han er mega jaloux når jeg er sammen med venner.. og vi snakker altså kun.. og jeg stinker ikke af dem når de går igen.. men når han kommer hjem stinker han af sprut og fremmed kvinde parfume.. og så siger han at han elsker mig ? han har lige forladt både mig og barn, han er sammen med andre, og han lyver overfor mig.. kan slet ikke se hvad det har med kærlighed at gøre, og det gør miig pisse ked af at han kan gøre det her imod mig.. det er barn nr. 2 han skrider fra. ville bare ønske han snart ville tage ansvar for det han selv har været med til at lave.. men tror heller ikke han er klar til at skulle være far, så den titel slipper han for .. bare han snart ville lade mig komme videre, og droppe det med at han elsker mig iiih og åhh så meget. jeg vbille ønske jeg kunne tro på det når han sagde det. men føler mig simpelthen så svigtet, igen. jeg tilgav ham for utroskab for under 5 måneder siden. der begik jeg så min første fejl.. min største og sidste fejl med ham var at jeg stolede på at han ville være der for mig og vores/MIT barn. 

tja.ved bare slet ikke hvad jeg skal gøre.. det hele virker så håbløst. 

MAJ*MOR skriver:

ikke undvære ham?? Bange for at miste HAM?? uddannelse osv... nu skal DU være den voksne og komme væk i en fart. Du er havnet i en situation, som ikke gavner hverken dig eller dit ufødte barn og jeg synes du skylder denne, at alt det der er muligt at få styr på er det.. Du må simpelthen sige til ham, at han kan rende og hoppe... Han skal da SLET IKKE ha sådan en dejlig pige som dig, når han opfører sig på den måde. Reaktion på det store ansvar eller ej han skal altså bare ud!!! og det kan kun gå for langsomt. når baby kommer til verden vil du takke dig selv så mange gange...

havde også smidt ham ud hvis jeg kunne.. men han ejer den her andel ligeså meget som jeg gør.. så der er desværre ikke en mulighed der.. og jeg har på ingen måde råd til både at betale husleje her, og et andet sted..

Oktoberbaby11 skriver:

Kan ikke sige så meget andet end at du bare skal sige at det er slut nu. Ellers må du vente til du bliver rigtig hidsig over ham for så er det ikke så svært, prøvede det engang med en anden , og han kan sku bare rende og hoppe nu, i starten var jeg nemlig også som dig nu, men sådan er det ikke mere og har også en anden kæreste nu , men det er nu ikke det som har gjort det for det var noget tid før jeg begyndte med min nuværende somn jeg også datede førhend og som var en rigtig drengerøv, man kan ski se forskel fra han var 21 til nu hvor han er 26 ...

Håber hvert fald du finder ud af det og siger stop hvis det bliver for meget 

det bare rigtig svært at sige slut.. jeg har været forelsket i ham siden jeg var 14.. og kender ikke til ret meget andet. 

og det er det skridt jeg har svært ved at tage, at komme videre.. men er sikker på at når/hvis han rejser til august, så bliver det nemmere . det bare hårdt her i starten. 

kæresten forlod mig for to uger siden, vi har boet sammen i et år, og kendt hianden i 6 år. 

jeg fandt for 2 måneder siden ud af at jeg var gravid. han vil så ikke have noget med mig eller barnet at gøre. så det må jeg klare selv.. MEN.... 

siden har han opført sig som en kæreste for mig, han kysser mig, han siger han elsker mig rigtig meget, og er i det hele taget ikke ændret  

lige med undtagelse af at han er begyndt at drikke MEGET ! han er droppet ud af uni og passer ikke sit arbejde.. han bor til tider i en vens lejlighed og så høre jeg ikke fra ham i flere dage.. og kan slet ikke komme i kontakt med ham . han går rigtig meget i byen, og har MEGET travlt med at ses med andre piger hele tiden, hvilket såre mig rigtig meget når han kommer hjem fra en bytur, stinker af kvinde parfume og siger han elsker mig.. kan ikke styre det her, kan slet ikke slippe ham, uanset hvor meget jeg prøver at rive mig løs, får han mig ALTID til at falde i igen Jeg vil bare gerne videre med mit liv, men kan ikke ! har stadig en masse føelser for ham, og han er trods alt far til mit kommende barn. 

nogen der har prøvet noget lignende ? nogen der kan give mig nogen gode råd om at komme videre ?

ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. det er tortur af mig selv det her. men ved bare ikke hvad fa***n jeg skal gøre ved det  

Hjælp!.....

Stort

Tror du ikke at det er fordi du har brug for trygheden? jeg mener.. jeg har selv følt at jeg ikke kunne undvære den mand der tog stoffer, drak og behandlede mig som skidt. men elskede ham, det gjorde jeg ikke. jeg var desperat for at få tryghed, og det var det helt forkerte sted at finde det, det vidste jeg også godt, men kunne ikke overskue at skulle finde det andre steder. Jeg tror at når du overlever denne situation bliver du stærk, og står stærkere på egne ben end før. jeg har lært at vælge fra, det håber jeg du bliver lige så stræk til. ved godt at det er hårdt lige nu. men det skal nok lykkes

Jeg ville flytte væk lidt, ignorerer ham, fortælle ham at han ikke skal kontakte dig før han har taget sig sammen, før vil du ikke kunne se ham som en del af dit liv. det kan være at det er det han og du har brug for. så han kan tænker over hvad han havde.

 held og lykke

WishForaMiracle skriver:

Stort

Tror du ikke at det er fordi du har brug for trygheden? jeg mener.. jeg har selv følt at jeg ikke kunne undvære den mand der tog stoffer, drak og behandlede mig som skidt. men elskede ham, det gjorde jeg ikke. jeg var desperat for at få tryghed, og det var det helt forkerte sted at finde det, det vidste jeg også godt, men kunne ikke overskue at skulle finde det andre steder. Jeg tror at når du overlever denne situation bliver du stærk, og står stærkere på egne ben end før. jeg har lært at vælge fra, det håber jeg du bliver lige så stræk til. ved godt at det er hårdt lige nu. men det skal nok lykkes

Jeg ville flytte væk lidt, ignorerer ham, fortælle ham at han ikke skal kontakte dig før han har taget sig sammen, før vil du ikke kunne se ham som en del af dit liv. det kan være at det er det han og du har brug for. så han kan tænker over hvad han havde.

 held og lykke

Jo det kan sagtens være at det er derfor. jeg ved det ikke.. det virker også bare så uoverskueligt at skulle til at flytte og sådan noget .. '

håber bare jeg snart får banket ind i knolden at det er slut, og det er sikkert til det bedste . 

stumpL skriver:

Har læst hele din tråd - stort kram til dig.Hvilken uddannelse er du igang med ?Har du snakket med din bank ? Mon ikke I kan få overtalt hans bank til at han må købe dig ud nu, hvis I fortæller hvordan det står til ?Håber du finder en løsning.Trøste-kram til dig.

HF  

har faktisk snakket med banken idag.. han prøver at finde ud af om det kan lade sig gøre at han overtager lejligheden. vi får besked om to ugers tid.. 

så  for at det hele snart går iorden.. 

gravid20 skriver:

HF  

har faktisk snakket med banken idag.. han prøver at finde ud af om det kan lade sig gøre at han overtager lejligheden. vi får besked om to ugers tid.. 

så  for at det hele snart går iorden.. 

gravid20 skriver:

HF  

har faktisk snakket med banken idag.. han prøver at finde ud af om det kan lade sig gøre at han overtager lejligheden. vi får besked om to ugers tid.. 

så  for at det hele snart går iorden.. 

Hej igen. Jeg har lige taget HF første år, tager den på 3 år, nu planlægger vi barn så jeg kan tage barsel midt imellem de sidste to år.  husk, man har hele livet foran sig, du skal nok nå det du gerne vil. tag en dag af gangen og mærk efter på dig selv. jeg har valgt at tage hf på tre år for det sidste år kan jeg nøjes med 17 timer om ugen fordi jeg har et barn under 7 år. der er fordele. prøv at find dem

stumpL skriver:

Du kan da også tage HF i Jylland kan ikke helt se problemet i det ?Håber banken kommer med et godt svar. Du må holde ud i de 2 uger.

Ikke den her  

det er en jeg kan tage på et år. og så er der efter det år direkte garanteret adgang til seminariet. den mulighed er der ikke i Jylland, eller jo, men så skal jeg helt nord på, og så det det samme om jeg bliver her.. desuden får jeg ikke pengene tilbage hvis jeg dropper ud af den :/