Ville du tænde på din mand, hvis han var overvægtig?

Det er faktisk ikke helt rigtigt.. Det er medicinsk bevist at ligesom folk med et alkohol problem har et ekstra gen der gør dem "åbne" for afhængigheden, så har mange overvægtige det også... Ja Selvfølgelig er der mange hvor det er deres egen skyld, i hvert fald til dels... Men men det er at dømme folk ud fra en genneralisering samfundet har lavet og som er blevet "fakta"

Men det ændrer da ikke en pind ved at man kan tabe sig og undgå overvægt hvis man vil....ja, der er et gen for misbrug, for fedme osv osv...men det skal jo ikke være en sovepude og en forklaring på bare at stå til...mennesket har heldigvis også en vilje og så skal man altså til at overveje hvorfor der er så mange fede mennesker i dagens danmark..største andel nogensinde.

Og det der med at dømme, det er dig der dømmer mig ud fra mine holdninger og udsagn, intet andet...min indgang til mennesker er ikke begrundet i fordømmelse....men i forhold til den virkelighed vi lever i..tendensen er at man giver alle andre skylden for noget man selv må hive fat i...om overvægten så skyldes sygdom af fysisk eller psykisk karakter, så har man et ansvar selv hvis man ønsker at tabe sig og ikke mindst holde vægten.

Ærligt, så nej. Det er super dobbeltmoralsk da jeg selv vejer 10 kg for meget Det er bla. grunden til at min ex og jeg gik fra hinanden. Da jeg ikke selv kan tænde på en overvægtig, vælger jeg et liv i cølibat til jeg selv er nogenlunde tilfreds med min krop

Eva. skriver:

Men det ændrer da ikke en pind ved at man kan tabe sig og undgå overvægt hvis man vil....ja, der er et gen for misbrug, for fedme osv osv...men det skal jo ikke være en sovepude og en forklaring på bare at stå til...mennesket har heldigvis også en vilje og så skal man altså til at overveje hvorfor der er så mange fede mennesker i dagens danmark..største andel nogensinde.

Og det der med at dømme, det er dig der dømmer mig ud fra mine holdninger og udsagn, intet andet...min indgang til mennesker er ikke begrundet i fordømmelse....men i forhold til den virkelighed vi lever i..tendensen er at man giver alle andre skylden for noget man selv må hive fat i...om overvægten så skyldes sygdom af fysisk eller psykisk karakter, så har man et ansvar selv hvis man ønsker at tabe sig og ikke mindst holde vægten.

Min syddom er af fysisk karakter og der er intet at gøre ved det, den kommer til at tage livet af mig en dag og der er intet jeg kan gøre ved det.. Men tak for lige at få klarlagt at det er mit ansvar at dø med værdighed!

Nu er min mand ikke overvægtig, men jeg tror rent faktisk godt at jeg kunne tænde på en overvægtig mand.... Selvfølgelig ikke hvis han var EKSTREMT overvægtig, men ellers tror jeg godt at jeg kunne. Så længe han havde et dejligt sind, et glimt i øjet, og ellers velsoigneret og pæn

Jeg vil gerne undskylde den dårlige stemning jeg eventuelt har skabt herinde, det var ikke min hensigt da jeg ytrede min mening! Det er tydeligvis et meget ømt punkt for mig som må være meget svært at sætte sig ind i for udenforstående, hvilket der ikke er noget at sige til! Set i bakspejlet skulle jeg nok have holdt mig fra denne debat! Undskyld mange gange

Nej, ikke kraftig overvægtig. Men lidt fedt hist og her skræmmer mig ikke.
Jeg er af den overbevising at man skal gøre noget for sin partner og sørge for man er attraktiv. Jeg vill ikke kunne leve med en doven mand der ikke gjorde noget ved sit udseende, gik i jogging eller arbejdstøj konstant og ikke gjorde så jeg synes han var lækker.
Jeg gør selv noget ud af mig selv og elsker når min mand bliver ellevild over at kigge på mig. At gå rundt i mandens joggingbukser og t shirts uden makeup og en kam i håret er dalige til at sexlivet ryger sig en tur, med mindre det er det man tænder på
Man kan stadig være lækker selvom man er en smule overvægtig, men må sige hvis min mand på 1,85 røg op på 115+ så ville jeg måske hjælpe ham med at tabe sig lidt.

Min syddom er af fysisk karakter og der er intet at gøre ved det, den kommer til at tage livet af mig en dag og der er intet jeg kan gøre ved det.. Men tak for lige at få klarlagt at det er mit ansvar at dø med værdighed!

Hvis du nu valgte at læse det svar jeg skrev til dig første gang i stedet for at forholde dig personligt til det jeg skriver og ikke mindst blive følelsesmæssigt påvirket...det er virkelig ikke muligt at skrive eller debattere med dig hvis du mener jeg skal forholde mig til din sag og din sygdom, det kan jeg af gode grunde ikke...jeg kan forholde mig overordnet til problematikken om fedme og største delen af alle fede kan faktisk  gøre noget...af der så findes en lille del der skiller sig ud, det ændrer stadig ikke ved at størstedelen faktisk kan.

 

Anne85 skriver:

Jeg HAR børn - to styks faktisk - og det er små børn på 10 mdr og 3 år - MEN det er da ikke en undskyldning for at "lade stå til" - tværtimod - det er da netop nu endnu vigtigere end nogensinde at jeg lever sundt - jeg skal være rollemodel for mine børn og vise dem hvor vigtigt det er at dyrke motion og spise sundt.
Mine børn oplever deres mors glæde efter en løbetur og ser hvor skønt og energigivende det er at dyrke motion.
Alt andet er simpelthen bare dårlige undskyldninger - og føler mig sig stresset er det jo NETOP der man skal ud og motionere - man kommer jo hjem med dobbelt så meget energi og overskud til sine børn

Det var nu heller ikke lige dig jeg tænkte på, da jeg faktisk syntes du ikke havde svaret som jeg skrev.. 

 

Men så vil jeg så sige at det er enormt nemt for dig at sige det er dovenskab hvis man ikke kommer ud og motionere, jeg har fx. ikke de samme muligheder som du har, idet jeg altid har mit barn, så og tage en tur i svømmehallen (er gammel svømmer) alene er noget der kan ske når jeg tager til jylland og besøger mine forældre - så helt fint at du har overskuddet og muligheden, men du må altså huske at ikke alle har de samme ressourcer som du er så heldig at have. 

N&J skriver:

Det var nu heller ikke lige dig jeg tænkte på, da jeg faktisk syntes du ikke havde svaret som jeg skrev.. 

 

Men så vil jeg så sige at det er enormt nemt for dig at sige det er dovenskab hvis man ikke kommer ud og motionere, jeg har fx. ikke de samme muligheder som du har, idet jeg altid har mit barn, så og tage en tur i svømmehallen (er gammel svømmer) alene er noget der kan ske når jeg tager til jylland og besøger mine forældre - så helt fint at du har overskuddet og muligheden, men du må altså huske at ikke alle har de samme ressourcer som du er så heldig at have. 

Man kan løbe eller gå med en klapvogn...det gjorde jeg da jeg tabte de der 30 kg...gik lange ture og intet andet..

Jeg har aldrig tændt på en fyr der var ikke var veltrænet, og dermed havde lidt for meget ”til gården og gaden”. Og det ville slet ikke passe til min kæreste og min livsstil, hvis vi tog på.  Så vi vil ikke tænde på hinanden – dog er det ikke det samme som at holde mindre af hinanden!