ville du finde dig i???

Anonym skriver:

Jeg har søskende, men ikke nogle som jeg kan bo hos og jeg har ingen veninder. Faktisk så har jeg ikke nogle venner eller veninder fordi jeg ikke har oveerskud eller tid til at pleje dem.

Men kan de ikke hjælpe dig med at komme ud af forholdet? Moralsk og praktisk opbakning tænker jeg. Og hvad siger de til situationen som den er nu?

Jeg tror altså du er noget værre stillet end du lige forestiller dig og jeg synes du skal tage kontakt til et krisecenter om ikke andet så for at få talt ud om situationen med folk der har erfaringer i den slags forhold. Og som kan hjælpe dig videre. For ud det skal du helt sikkert!

Jetjen skriver:

Men kan de ikke hjælpe dig med at komme ud af forholdet? Moralsk og praktisk opbakning tænker jeg. Og hvad siger de til situationen som den er nu?

Jeg tror altså du er noget værre stillet end du lige forestiller dig og jeg synes du skal tage kontakt til et krisecenter om ikke andet så for at få talt ud om situationen med folk der har erfaringer i den slags forhold. Og som kan hjælpe dig videre. For ud det skal du helt sikkert!

Jeg ved det ikke... Mine søstre har bare Så meget med deres eget at jeg ikke vil belemre dem med mit. De hader min kæreste og jeg er sikker på at de ville blive lykkelige hvis vi gik fra hinanden. Men da jeg ikke har nogle steder at gå hen og de bor 50 km fra mig ser det bare helt håbløst ud. Jeg kan muligvis tage hjem til en af dem, men hva så når jeg skal hjem igen.. Så er han her jo alligevel.

Anonym skriver:

Det følels bare som om jeg er låst fast i forholdet.

Livet er for kort til det her, faktisk er det slet ikke et liv..


Hvis nu bare der var et sted jeg kunne gå hen hvor de kunne hjælpe mig, men det er der åbenbart kun hvis man bliver slået..

Ja livet er nemlig for kort til sådan noget, så du må se at komme ud af det.

Nu er det slet ikke for at lyde hård, men hvis ikke andre vil hjælpe dig må du simpelthen selv tage ansvar for dit liv, det er jo i bund og grund kun dig selv der kan gøre noget ved det, så du bliver glad igen. Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men du skylder dig selv og dit barn det. Du vil få det meget bedre når du kommer ud på den anden side!

Jeg håber virkelig for dig at du tager affære og kommer væk fra ham som holder dig sådan nede

Hybjerg skriver:

Ja livet er nemlig for kort til sådan noget, så du må se at komme ud af det.

Nu er det slet ikke for at lyde hård, men hvis ikke andre vil hjælpe dig må du simpelthen selv tage ansvar for dit liv, det er jo i bund og grund kun dig selv der kan gøre noget ved det, så du bliver glad igen. Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men du skylder dig selv og dit barn det. Du vil få det meget bedre når du kommer ud på den anden side!

Jeg håber virkelig for dig at du tager affære og kommer væk fra ham som holder dig sådan nede

Jeg ville rigtig gerne tage ansvar og gøre det rigtige, men jeg kan mærke at jeg har brug for hjælp og den kan jeg ikke finde..

Jeg ville bestemt ikke blive! Man skal kunne snakke sammen i et forhold, det kan godt være han siger det ikke er nødvendigt medmindre der er et problem. Men der er ALTID noget at snakke om når man bor sammen og har et barn. Og der skal være kærlighed i forholdet. 

Anonym skriver:

Jeg ved det ikke... Mine søstre har bare Så meget med deres eget at jeg ikke vil belemre dem med mit. De hader min kæreste og jeg er sikker på at de ville blive lykkelige hvis vi gik fra hinanden. Men da jeg ikke har nogle steder at gå hen og de bor 50 km fra mig ser det bare helt håbløst ud. Jeg kan muligvis tage hjem til en af dem, men hva så når jeg skal hjem igen.. Så er han her jo alligevel.

Kan sørme godt forstå de hader din kæreste. Prøv at se på hvad han har gjort ved dig!

Jeg ville gribe knoglen og ringe til dem. Uanset hvor meget de har om ørerne tror jeg de smider alt de har i hænderne hvis du har brug for hjælp. Det kan godt være svært at bede om hjælp men du er nød til det i den her situation.

Anonym skriver:

Jeg ville rigtig gerne tage ansvar og gøre det rigtige, men jeg kan mærke at jeg har brug for hjælp og den kan jeg ikke finde..

Nu ved jeg slet ikke hvordan din situation er, men har du ikke mulighed for at finde en billig lejlighed alene og søge boligtilskud og evt. finde en job på 37 timer? Så var det da en mulighed for at komme væk

Anonym skriver:

Det er virkelig også en tanke jeg har haft tit, men jeg vil alligevel ikke resikere at han bruger det imod mig overfor vores søn.

Tanken om at han vil forsøge at tage min dreng fra mig hvis jeg er ham utro er bare slet ikke til at bære

Han kan ikke tage din søn fra dig, fordi du er utro Kender flere der har gjort det, og ingen af dem har fået fjernet deres børn

Ved du hvad, du kan meget mere selv! Du har samme ret til at bestemme over dit eget liv som alle andre, men det kan være, du lige skal tage det med lidt små skridt her til at begynde med, før du bliver vant til det.

Punkt en: Du kan gøre absolut alt uden hans accept. Om han vil acceptere, at det er slut er faktisk hans problem og ikke noget, du er forpligtet til at løse. Alt du skal fokusere på nu er, at komme dig væk og få skabt et godt liv for dig selv og din dejlige søn!

Min anbefaling: Tag en telefon til et krisecenter. Det kan være de netop kan give dig den hjælpende hånd, du har brug for lige nu. De ved i hvert fald, hvordan man går frem for at komme sig væk fra et forhold, man er fanget i!

Næste punkt bliver at få kontrol over dine egne penge. Du behøver ikke en gang at snakke med hans forældrer om det. Banken kan oprette en ny konto til dig, mens du sidder på en stol og venter. Derefter ber du om, at dine penge blir betalt ind på den konto. Færdig. Det er ordnet på et par timer, så nu må du ikke give op.

Der er abselut ingen fysisk grund til, at du ikke skal klare eller have ret til, at leve dit eget liv, som du selv ønsker! Detteher kan du klare!

Du skal ikke være sammen med en som gør dig så ulykkelig som du lyder til at være. Hellere ensom alene end ensom sammen med en partner.