Lad nu være med at være så hys :p

Wimmie skriver:

Jaja, dette er bare lige et lille "opstød" og jeg får sikkert smæk for det, but here goes:

Jeg synes dagligt jeg læser herinde om gravide kvinder der bliver hys over deres vægt under graviditeten. Det er som om man forventer ikke at tage et kilo på selvom man er højgravid - eller måske højst et par kilo i hvert fald.

Har man slet ikke læst omkring graviditet og vægt i forvejen? Ved man slet ikke at det er helt normalt at tage på, og at man, hvis man er normalvægtig, gerne må tage 10-15 kilo på?

Ved man ikke at baby + fostervand + moderkage også vejer, så det ikke er rent fedt man går og tager på?

Jeg kan da godt forstå man bekymrer sig lidt over måske at tage for meget på og hvad det gør ved éns krop (det gør jeg da også selv), men her bliver oprettet debat på debat om at man er i panik over hvert kilo der ryger på - og oftest synes jeg så det viser sig at vedkommende faktisk har taget langt under det gennemsnitlige på

Vi kvinder er besatte nok af vores vægt i forvejen, og jeg synes der er stor tendens til herinde at poste "gæt hvad jeg vejer"-debatter og "Har jeg ikke taget alt for meget på?"-debatter (ofte startet af slanke sylfider uden noget at bekymre sig om)

Hvorfor denne besættelse af anerkendelse? Er det fordi man er stolt af sin krop og gerne vil vise den frem, men janteloven siger at man ikke må vise hvor stolt man er, så man nedgør sig selv for at få andre til at booste selvtilliden?

Eller er det for at strø salt i såret på de der rent faktisk vejer for meget og har taget alt for meget på i graviditeten?

Jeg er helt enig 

Forstår det heller ik.. Hvis man er så bange for at tage på, så gør dog noget ved det bagefter eller adopter!

morethanperfect skriver:

Jeg var da slank før jeg blev gravid , men kan slet ik forholde mig til folk der syns det at bli tyk(gravid) er forfærdeligt .. 

Sådan er vi jo så forskellige 

Jeg kan sagtens sætte sig ind i det selvom jeg aldrig har ligget til den slanke side. Jeg har brugt meget energå på at vælge at acceptere min krop som den var, men synes da stadig at det er ubehageligt at se den røde nål på badevægten gå opad.

Tag ikke fejl, jeg vidste godt hvad jeg gik ind til, og vil hellere tage lidt for meget på end lidt for lidt - baby skal jo have det godt. Og er stolt over baby-hulen. Men ændrer ikke på at jeg synes det er ubehageligt at miste den smule kontrol jeg havde inden - og er bange for at babyfedtet bliver siddende bagefter...

Det er ikke alle det magter at køre intensivt træningsprogram og få smidt kiloene efter fødsel - og Ja, jeg er sgu doven af natur, og livsnyder - ælsker god mad og rødvin

Som sagt forstår jeg sagtens bekymringerne omkring vægten; dem har jeg skam også selv (har selv været overvægtig), men dét jeg ikke forstår er den trang til at eksponere sig selv og sin krop herinde. Mange poster hvad de vejer og spørger hvorvidt det er for meget, hvor en hurtig google-søgning på vægt+graviditet hurtigt kan fortælle dem om det er... og ofte er det slet ikke

Så har jeg også lagt mærke til "Hvad tror I jeg vejer"-debatter fra åleslanke piger (som ikke er gravide), og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv "hvorfor?" Hvorfor dette behov for at vise kroppen frem og høre hvad andre tror man vejer?

Holbæktrunten skriver:

Sådan er vi jo så forskellige 

Jeg kan sagtens sætte sig ind i det selvom jeg aldrig har ligget til den slanke side. Jeg har brugt meget energå på at vælge at acceptere min krop som den var, men synes da stadig at det er ubehageligt at se den røde nål på badevægten gå opad.

Tag ikke fejl, jeg vidste godt hvad jeg gik ind til, og vil hellere tage lidt for meget på end lidt for lidt - baby skal jo have det godt. Og er stolt over baby-hulen. Men ændrer ikke på at jeg synes det er ubehageligt at miste den smule kontrol jeg havde inden - og er bange for at babyfedtet bliver siddende bagefter...

Det er ikke alle det magter at køre intensivt træningsprogram og få smidt kiloene efter fødsel - og Ja, jeg er sgu doven af natur, og livsnyder - ælsker god mad og rødvin

Heh .. Jeg mangler stadig og smide 13 kilo ..

Wimmie skriver:

Jaja, dette er bare lige et lille "opstød" og jeg får sikkert smæk for det, but here goes:

Jeg synes dagligt jeg læser herinde om gravide kvinder der bliver hys over deres vægt under graviditeten. Det er som om man forventer ikke at tage et kilo på selvom man er højgravid - eller måske højst et par kilo i hvert fald.

Har man slet ikke læst omkring graviditet og vægt i forvejen? Ved man slet ikke at det er helt normalt at tage på, og at man, hvis man er normalvægtig, gerne må tage 10-15 kilo på?

Ved man ikke at baby + fostervand + moderkage også vejer, så det ikke er rent fedt man går og tager på?

Jeg kan da godt forstå man bekymrer sig lidt over måske at tage for meget på og hvad det gør ved éns krop (det gør jeg da også selv), men her bliver oprettet debat på debat om at man er i panik over hvert kilo der ryger på - og oftest synes jeg så det viser sig at vedkommende faktisk har taget langt under det gennemsnitlige på

Vi kvinder er besatte nok af vores vægt i forvejen, og jeg synes der er stor tendens til herinde at poste "gæt hvad jeg vejer"-debatter og "Har jeg ikke taget alt for meget på?"-debatter (ofte startet af slanke sylfider uden noget at bekymre sig om)

Hvorfor denne besættelse af anerkendelse? Er det fordi man er stolt af sin krop og gerne vil vise den frem, men janteloven siger at man ikke må vise hvor stolt man er, så man nedgør sig selv for at få andre til at booste selvtilliden?

Eller er det for at strø salt i såret på de der rent faktisk vejer for meget og har taget alt for meget på i graviditeten?

Nå nå da! Jeg er en af dem der har haft spurgt, om jeg har taget for meget på. Jeg vil gerne tage max 15 kilo på, og ved du hvorfor? Fordi jeg har været fed og har været alt alt for meget, og fordi jeg var igennem et stort vægttab lige inden min graviditet, hvor jeg LIGE nåede at blive normalvægtig inden bettepigen havnede i mavsen.

Jeg synes faktisk, at dit indlæg virker rimelig dømmende. Der er nogen der er måske har brug for anerkendelse, og nogen der måske er hys, men vi er altså også nogen, som har haft massive problemer med vægten i en meget lang periode, og helst vil undgå at falde i samme fælde igen.

Jeg er i hvert fald ked af at blive kaldt hys blot fordi jeg er obs og bekymret. Jeg vil ikke skulle stå og tabe de samme knap 30 kilo igen efter lillepigen er født, for det var fucking hårdt, og jeg ville være ked af at skulle starte helt forfra. Derfor er jeg opmærksom og bekymret og absolut ikke hys.

Er helt enig med dig.

Synes det er vildt åndssvagt at gå så meget op i det.. Man er jo gravid, og ja, man tager på, og ofte rigtig mange kilo. Men sådan er det.. Kroppen reagerer jo forskelligt på graviditeter..

Selv tog jeg 25 kg på, vejede 58 kg, og jeg synes da jeg var enorm, men det gik mig nu altså bare slet ikke på..

Jeg bliver faktisk lidt ked af at læse den her debat, når folk bliver ved med at understrege at man er hysterisk, at det er åndssvagt at tænke på osv. Det er bestemt ikke åndssvagt at tænke på at begrænse det, så længe man tager det på man skal. Der er jo en grund til det anbefales at man holder normalvægten og er obs på ikke at tage for meget på. Jeg har det fint med at i andre er ligeglade, men jeg er hverken hysterisk eller åndssvag fordi jeg gerne vil tage max 15 kilo, som sagt fordi jeg ikke vil stå i vægttabshelvedet igen bagefter, hvor alt det hårde arbejde jeg brugte et år på er fuldstændig spildt.

Secrets skriver:

Jeg bliver faktisk lidt ked af at læse den her debat, når folk bliver ved med at understrege at man er hysterisk, at det er åndssvagt at tænke på osv. Det er bestemt ikke åndssvagt at tænke på at begrænse det, så længe man tager det på man skal. Der er jo en grund til det anbefales at man holder normalvægten og er obs på ikke at tage for meget på. Jeg har det fint med at i andre er ligeglade, men jeg er hverken hysterisk eller åndssvag fordi jeg gerne vil tage max 15 kilo, som sagt fordi jeg ikke vil stå i vægttabshelvedet igen bagefter, hvor alt det hårde arbejde jeg brugte et år på er fuldstændig spildt.

Er også enig. Selvfølgelig skal man ikke kun kigge på badevægten når man er gravid. Har aldrig vejet over 60kg og pludselig havde jeg taget 18kg på ved uge 40+5, og var da lidt trist, men man kunne vitterligt kun se baby maven, så det var jo ikke fordi jeg havde proppet alt lort i hovedet, for havde spist sundt og spist hvad JEG skulle have. Baby sørger jo for sig selv.
Men ja, man gider jo heller ikke kæmpe en krig bagefter med unødvendige kilo.
Som ts skriver er hver kvinde forskellig og hver kvinde tager forskelligt på. thats the deal

Secrets skriver:

Jeg bliver faktisk lidt ked af at læse den her debat, når folk bliver ved med at understrege at man er hysterisk, at det er åndssvagt at tænke på osv. Det er bestemt ikke åndssvagt at tænke på at begrænse det, så længe man tager det på man skal. Der er jo en grund til det anbefales at man holder normalvægten og er obs på ikke at tage for meget på. Jeg har det fint med at i andre er ligeglade, men jeg er hverken hysterisk eller åndssvag fordi jeg gerne vil tage max 15 kilo, som sagt fordi jeg ikke vil stå i vægttabshelvedet igen bagefter, hvor alt det hårde arbejde jeg brugte et år på er fuldstændig spildt.

Hvordan holder man vægten? 

Jeg kan f.eks ikke styre kiloerne der flyver på mig for tiden... Jeg kan heller ikke styre vandet, blodet osv der kommer ekstra af... 

Håber godt ikke mit svar tidligere i tråden er dømmende på nogen måder...