Jeg må så sige at jeg er lodret uenig med dig, og synes ærlig talt det er en snæversynet og egoistisk måde at tænke på.
Min kæreste var, da vi mødte hinanden, og indtil for et år siden, ramt af en meget svær depression efter en lang periode med stress. Og fordi det næsten er umuligt at få sygepenge fra kommunen, så gik han på kontanthjælp, og fik den store sats (altså for dem over 25 år). Og med det og min ufaglærte løn har vi knap nok kunne klare os, og flere gange har vi været nødsaget til at låne penge af mine forældre, og få udsat diverse regninger osv., og vi har altså ikke levet som konger og dronninger eller noget, vi har flere gange gået i hullede bukser, indtil vi kunne få råd til at købe nyt, som skete så sjældent, vi var ude at spise 2 gange på 3-4 år, og har været i biografen 2 gange på den tid også, vi har aldrig været ude at rejse eller på anden slags ferie. Vi ville i sin tid giftes, bare sådan på rådhus og med vores forældre og søskende på middag, da vi ikke kunne finde råd til andet, men gerne ville giftes alligevel, men det måtte vi droppe, da vi opdagede at de ville tage lidt over halvdelen af Jens' kontanthjælp, hvis vi blev gift, fordi jeg så fik forsørgerpligt overfor ham. Jeg tjente ca. 11-12000 efter skat i måneden i den periode, og Jens fik 7500 udbetalt i måneden af kontanthjælp, og hvis vi blev gift ville vi få det der svarer til 7500*2, altså 15000 ca., og det ville vi aldrig kunne have klaret os for, så havde vi boet på gaden nu, hvis det var.
Så jeg må sige at jeg da føler mig ramt af sådan som du og nogle andre tænker, for vi er bestemt ikke nogle der snyder systemet og bare prøver at nasse penge, vi kan knap nok klare os, så jeg synes bestemt ikke at der skal tages mere fra der, synes derimod at det burde være muligt at være gift, uden at komme så langt ned økonomisk, bare fordi der er sket den forskel at man er blevet gift.
Anmeld