Hejsan... Har blev jeg lge fanget
Nu er jeg ikke noget hundemenneske -langt fra. I den gård vi bor er der en mand, der har to kamphunde. Jeg har altid været sådan rimeligt gode venner med dem, lige indtil jeg en dag fulgtes med min far. Den ene hun reagerede ved at knurre, slå ørene tilbage, halen blev stiv og man kunne tydeligt se, at den ikke kunne lide min far. Og han elsker ellers hunde. Vi måtte skynde os ud af gården, og ligeså snart vi var ude, flippede den helt ud. Bed efter os, snerrede og var bare gal!!
Siden da har jeg betragtet de hunde som helt utilregnelige og jeg tør ikke være i gården og min søn skal slet ikke derned. De har været en medvirkende årsag til vores snarlige flytning
.
Jeg ved af erfaring, at små hunde har mere tendens til at være bidske, men et stort kræ, som sådan en kamphund kan jo slå en ihjel, hvis den går amok. Det har en gravhund trods alt lidt sværere ved.
En ting er, at jeg ved, at jeg ikke skal have hund... Men det irriterer mig, at jeg skal stole på, at andre kan finde ud af at opdrage de hunde, som de skal. For det går jo galt med jævne mellemrum. Og der er sgu mange, der ikke kan finde ud af at opdrage hunde ordentligt og holde dem i snor...
Hvis man endelig gerne vil have et savlende, fældene, ildelugtende og ikke mindst tidskrævende og dyrt kræ -kan man så ikke anskaffe sig en race, hvor det letale potentiale er på et minimum? Bare for vores andre skyld?
Det er ikke for at støde hundeelskerne og alle jer, som er gode og glade hundeejere.... men... Jeg KAN bare ikke lide hunde særligt meget og slet ikke kamphunde
.
KH smølf -med adskillelige hundebid i bagagen
Anmeld
