Tja.. Tjo...
Altså, mine svigerforældre er meget søde, og er glade for mig, og vil os det bedste, men jeg kan bare ikke holde ud at være sammen med dem! Min svigermor har haft epilepsi som barn, og er i flere årtier blevet over- og forkert medicineret, først mod allergi (hvilket gav hende epilepsi), så mod epilepsi, og de sidste MANGE år mod depression, angst og jeg ved ikke hvad. Og alt det, kombineret med et lavt selvværd (pga. ordblindhed og alle hendes andre problemer) har gjort, at hun lever i sin egen lille verden. Hun går hjemme, men kan ikke komme i gang med noget som helst. Hun laller, og fjoller, og man kan ikke føre en fornuftig samtale med hende - i hvert fald ikke i de dårligere perioder. Hun er fed (bruger str. 56), men kan ikke selv se det. Og så bruger hun rigtig småbarnlige måder at få kontakt på - niver og kilder.
Og min svigerfar er bare fordummet i takt med hende! Han har arbejde, men skal samtidigt også lave alt det huslige, så han har ikke rigtig overskud til noget, og kan ikke komme ud, uden at hun skal med, fordi hun ikke kan/ vil være alene.
Og så har de bare ingen situationsfornemmelse! De kan ikke forstå, at de ikke bare kan blive hele dagen, når de er inviteret til frokost eller kaffe, eller at man ikke bare tager med, når søn ogsvigerdatter kigger på hus sammen med en ejendomsmægler...!
Sorry, surt opstød!
Jeg skal til Fyn med dem i dag, og har set dem ret meget de sidste måneder, så jeg har nok en lidt kort lunte mhp. dem....
Anmeld