Jeg har idag tilmeldt mig som æg donor :)

elvital skriver:

jeg synes det er flot at du har valgt at gøre noget så stort for at hjælpe andre mennesker. Det er en smuk tanke.

Jeg tænker dog på hvorfor folk ikke "bare" adopterer i stedet for at få sat en anden kvindes æg op? I principet er det NÆSTEN (kun næsten) det samme vel? Jeg har ingen løftet pegefinger oppe...jeg undre mig bare? Men jeg er selvfølgelig heller ikke i de ramte kvinders sko. Jeg har selv født min søn, og min drøm det er faktisk at adoptere barn nr.2. -Og det er ikke for at gøre en god gerning, men bare fordi at jeg synes det føles rigtigt for os.

Og der er jo så mangebørn der mangler nogle gode forældre... så hvorfor ikke hjælpe dem?

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke dømmer nogen blot fordi at de har et andet syn på emnet. Jeg har bare aldrig forstået hvorfor gik så langt med at få donor øg/sæd sat/lagt op, når der er flere tusinde børn der bare sidder og venter på at få en familie. Og man kan jo også adaptere børn fra de er helt spæd (næsten... 3 måneder hvertfald så).

kram fra ditte 

Det er en svær og langvarig proces at adoptere og mange sorteres fra pga. alder, kronisk sygdom, økonomi osv. Deri tror jeg jeg bla. årsagen ligger.

elvital skriver:

jeg synes det er flot at du har valgt at gøre noget så stort for at hjælpe andre mennesker. Det er en smuk tanke.

Jeg tænker dog på hvorfor folk ikke "bare" adopterer i stedet for at få sat en anden kvindes æg op? I principet er det NÆSTEN (kun næsten) det samme vel? Jeg har ingen løftet pegefinger oppe...jeg undre mig bare? Men jeg er selvfølgelig heller ikke i de ramte kvinders sko. Jeg har selv født min søn, og min drøm det er faktisk at adoptere barn nr.2. -Og det er ikke for at gøre en god gerning, men bare fordi at jeg synes det føles rigtigt for os.

Og der er jo så mangebørn der mangler nogle gode forældre... så hvorfor ikke hjælpe dem?

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke dømmer nogen blot fordi at de har et andet syn på emnet. Jeg har bare aldrig forstået hvorfor gik så langt med at få donor øg/sæd sat/lagt op, når der er flere tusinde børn der bare sidder og venter på at få en familie. Og man kan jo også adaptere børn fra de er helt spæd (næsten... 3 måneder hvertfald så).

kram fra ditte 

Det med at man kan få dem som helt små kommer an på ens alder. Kender ikke grænsen men jeg havde en bekendt hvor moren var ung (starten af 30 erne) men fordi hendes mand var meget ældre var det et eller andet med at aldersgrænsen mellem dem var så stor at de faktisk slet ikke kunne adoptere.

Et andet par i min datters børnehave kunne "kun" få et barn som var over 2 pga de var tæt på fyrrene.

Hvis du har haft f.eks kræft eller andre "farlige" sygdomme så er det tit også et nej til at du kan adoptere og det samme hvis du vejer for meget.

hvis det "kun" er donersæd, så er det jo også prisforskellen som måske er 2000 kr for at få et barn (hvis man er heldig føste gang) kontra måske 150.000 kr eller hvor meget det nu koster at adoptere samt de flere års ventetid.

Grunden til at ville få opsat et æg, tror jeg bunder i, at mange kvinder gerne vil følge det helt fra starten. Dvs graviditen, fødslen osv.

Jeg synes det er en god holdning du har med at ville adoptere, som du selv siger er der mange børn der har brug for det.

Eva. skriver:

Ok, ja, det har jeg så ikke meget forståelse for, hvis man vil det for barnets skyld også...håber ikke du tager det her ilde op, men jeg synes du skal sætte dig ind i hvad det gør ved rigtig mange donorbørn at de ikke kan finde og få afklaring i forhold til deres identitet, hvem de er og hvad de kommer af...

Jeg har en søn der er donorbarn og det er den værste beslutning jeg har taget i mit liv....det er synd for de mennesker der bliver lavet uden at kunne få afklaring.

Ved godt det ikke er dig der vælger, men forældrene...men tror ikke der er nogle der vil byde børn det min søn sidder med...og tror der er bange der ikke tænker over det, ved hvad det gør ved børnene...for det er alligevel meget nyt med al det med donor..

Men kan du, så overvej, for barnets skyld at være åben.

Men din søn har jo heller ikke nogen far. Der er da kæmpe forskel på at vokse op som donorbarn uden en far og donorbarn med en far. Du tror ikke at det faktum at din søn ikke har en far, spiller en rolle i hans ønske efter at vide hvem hans biologiske far er?

tinasmor skriver:

Det med at man kan få dem som helt små kommer an på ens alder. Kender ikke grænsen men jeg havde en bekendt hvor moren var ung (starten af 30 erne) men fordi hendes mand var meget ældre var det et eller andet med at aldersgrænsen mellem dem var så stor at de faktisk slet ikke kunne adoptere.

Et andet par i min datters børnehave kunne "kun" få et barn som var over 2 pga de var tæt på fyrrene.

Hvis du har haft f.eks kræft eller andre "farlige" sygdomme så er det tit også et nej til at du kan adoptere og det samme hvis du vejer for meget.

hvis det "kun" er donersæd, så er det jo også prisforskellen som måske er 2000 kr for at få et barn (hvis man er heldig føste gang) kontra måske 150.000 kr eller hvor meget det nu koster at adoptere samt de flere års ventetid.

Grunden til at ville få opsat et æg, tror jeg bunder i, at mange kvinder gerne vil følge det helt fra starten. Dvs graviditen, fødslen osv.

Jeg synes det er en god holdning du har med at ville adoptere, som du selv siger er der mange børn der har brug for det.

Max aldersforskel på barn og ældste forælder er 40 år.

modesty skriver:

Men din søn har jo heller ikke nogen far. Der er da kæmpe forskel på at vokse op som donorbarn uden en far og donorbarn med en far. Du tror ikke at det faktum at din søn ikke har en far, spiller en rolle i hans ønske efter at vide hvem hans biologiske far er?

Mine udsagn er jo ikke subjektive kun det følelsesmæssige da jeg jo har oplevet det på egen krop..men det er et faktum at mange donorbørn mangler noget og har en identitetskrise på et eller andet plan.

Min søn havde en far indtil aug. sidste år og havde haft det fra han var to år...så hvis du tænker at det er en faderrolle, model og det maskuline han mangler så er det ikke tilfældet...endvidere har han boet meget ved mine forældre og ser min far som en far for ham..

 

Mine udsagn er jo ikke subjektive kun det følelsesmæssige da jeg jo har oplevet det på egen krop..men det er et faktum at mange donorbørn mangler noget og har en identitetskrise på et eller andet plan.

Min søn havde en far indtil aug. sidste år og havde haft det fra han var to år...så hvis du tænker at det er en faderrolle, model og det maskuline han mangler så er det ikke tilfældet...endvidere har han boet meget ved mine forældre og ser min far som en far for ham..

Okay.

Hmm, jeg synes det er en rigtig svær diskussion. Jeg kan godt se din pointe. Men igen, tror du ikke at din søn kommer til at have et rigtig godt liv og opleve masser af kærlighed? Og tror du ikke at han kommer til at være glad for at være bragt ind i den her verden på trods af at han ikke kender sin biologiske far? Hvor gammel er han? Det kan jo også godt være at det er tanker der spøger rigtig meget i pubertets-årene for derefter at fylde mindre når man bliver mere sikker på sin egen identitet. Jeg tror at alle børn der er anderledes end "normalen" (hvad det så end er) fokuserer meget på deres "anderledeshed" i pubertets- og teenageårene. Jeg siger ikke at det er det samme at være rødhåret og være donorbarn, men blot at man ofte vil slå ned på det punkt hvor man er anderledes og være meget opmærksom på det.

EDIT

modesty skriver:

Okay.

Hmm, jeg synes det er en rigtig svær diskussion. Jeg kan godt se din pointe. Men igen, tror du ikke at din søn kommer til at have et rigtig godt liv og opleve masser af kærlighed? Og tror du ikke at han kommer til at være glad for at være bragt ind i den her verden på trods af at han ikke kender sin biologiske far? Hvor gammel er han? Det kan jo også godt være at det er tanker der spøger rigtig meget i pubertets-årene for derefter at fylde mindre når man bliver mere sikker på sin egen identitet.

modesty skriver:

Okay.

Hmm, jeg synes det er en rigtig svær diskussion. Jeg kan godt se din pointe. Men igen, tror du ikke at din søn kommer til at have et rigtig godt liv og opleve masser af kærlighed? Og tror du ikke at han kommer til at være glad for at være bragt ind i den her verden på trods af at han ikke kender sin biologiske far? Hvor gammel er han? Det kan jo også godt være at det er tanker der spøger rigtig meget i pubertets-årene for derefter at fylde mindre når man bliver mere sikker på sin egen identitet.

Altså hans liv er da helt sikkert godt, men han ville have haft en anden ro i sig hvis han var lavet med åben donor, det er som bare det jeg synes gør forskellen.

Han har i mange år, siden han var 8-9 år talt om at han manglede at vide noget om den anden halvdel af ham...men nu må vi se hvad tiden bringer...han er 14 år nu..

Synes det er kæmpe stort af dig, at du vil donere dine æg til par som har brug for dem!!