Jeg har idag tilmeldt mig som æg donor :)

Jeg tilslutter mig lige koret der synes at det er fantastisk flot at der findes mennesker som vil donere så vigtig en del af sig selv til andre.

Personligt kunne jeg aldrig gøre det.

Min ældste søn døde af kræft for få år siden, 3 mdr efter han blev storebror for første gang. Jeg er nu forældre til 2 små drenge på 2½ og 4 år, som jo aldrig rigtig har kendt deres storebror, og som heller ikke deler biologisk far med ham.

Ikke desto mindre kan både min mand og jeg se at Sebastian på 4 år, er begyndt både udseendemæssigt og personlighedsmæssigt at minde utroligt meget om den søn jeg mistede. Især ligheden imellem mimikken er slående, og vi har faktisk billeder af Tobias (ham vi mistede) og sidenhen billeder af Sebastian, hvor deres ansigtisudtryk er nærmest identiske.

Lillebror Victor på 2 år er derimod stadig meget mere et billede af sin far, og minder meget lidt om mig og endnu mindre om Tobias.

Det har for mig været et levende bevis for at det lille bitte æg der startede det hele, er så meget mere end grundstammen i udviklingen af et foster. Det er ganske enkelt den del der gør at mine børn er en del af mig. - Og det er noget jeg aldrig ville kunne få mig selv til at forære andre.

På samme måde har jeg svært ved at forestille mig at jeg ville kunne knytte mig 100% til børn jeg havde født, som var undfanget ved donoræg, for jeg ville jo aldrig nogensinde kunne kigge på det barn og se mine egne træk i det.

I bund og grund er jeg nok egentlig bare fuld af respekt overfor både donorer og forældre til donorbørn som får den slags til at fungere, for personligt ville jeg hellere adoptere tror jeg.

Maja_4000 skriver:

  

Har selv overvejet det , men har ikke rigtig mod på alle de gu'er

Dumt spørgsmål , men får man penge for det ? Ligesom sæddonerer ? :b

hejsa.... man får ikke decideret penge for det som sådan- men vist nok 500 kr tror jeg men de fleste gør det jo af et godt hjerte , men det burde være bedre "lønnet" end en sæddonation- lidt mere arbejde og mindre fornøjelse end mændene

Thalia skriver:

Jeg tilslutter mig lige koret der synes at det er fantastisk flot at der findes mennesker som vil donere så vigtig en del af sig selv til andre.

Personligt kunne jeg aldrig gøre det.

Min ældste søn døde af kræft for få år siden, 3 mdr efter han blev storebror for første gang. Jeg er nu forældre til 2 små drenge på 2½ og 4 år, som jo aldrig rigtig har kendt deres storebror, og som heller ikke deler biologisk far med ham.

Ikke desto mindre kan både min mand og jeg se at Sebastian på 4 år, er begyndt både udseendemæssigt og personlighedsmæssigt at minde utroligt meget om den søn jeg mistede. Især ligheden imellem mimikken er slående, og vi har faktisk billeder af Tobias (ham vi mistede) og sidenhen billeder af Sebastian, hvor deres ansigtisudtryk er nærmest identiske.

Lillebror Victor på 2 år er derimod stadig meget mere et billede af sin far, og minder meget lidt om mig og endnu mindre om Tobias.

Det har for mig været et levende bevis for at det lille bitte æg der startede det hele, er så meget mere end grundstammen i udviklingen af et foster. Det er ganske enkelt den del der gør at mine børn er en del af mig. - Og det er noget jeg aldrig ville kunne få mig selv til at forære andre.

På samme måde har jeg svært ved at forestille mig at jeg ville kunne knytte mig 100% til børn jeg havde født, som var undfanget ved donoræg, for jeg ville jo aldrig nogensinde kunne kigge på det barn og se mine egne træk i det.

I bund og grund er jeg nok egentlig bare fuld af respekt overfor både donorer og forældre til donorbørn som får den slags til at fungere, for personligt ville jeg hellere adoptere tror jeg.

hejsa...

jeg forstår godt at du har respekt for dem der donerer, men er bestemt ikke ening i den del, hvor du siger man ikke kan elske et barn, der ikke genetisk er ens eget, lige så højt som et genetisk barn

Vi fik 1 december vores lille Maya, og jeg mener virkelig VORES jeg har båret hende i min mave, ventet på hende og drømt om hende- men ægget der har været en del af hende kom fra en anonym donor, og gud hvor jeg også er hende taknemlig, for vi elskede vores lille prinsesse fra 1 sekund, og allerede inden jeg kunne ikke have elsket hende højere. .... Hun var vores pige, og hvis du tror man ikke kan elske et donorbarn ligeså højt, mener jeg du tager fejl- det er jo så vores mening herhjemme

Vi har så desværre mistet hende kun 20 dage gammel- og jeg tror ikke jeg havde været mindre ulykkelig hvis ægget var mit eget...JEG ELSKEDE HENDE AF HELE MIT HJERTE OG HUN VAR VORE SKØNNE DEJLIGE PRINSESSE

Lone H. skriver:

Jeg har som skrevet, idag tilmeldt mig som ægdonor, og skal allerede have taget æg ud i næste periode
Jeg er virkelig stolt af mig selv og har hele min families støtte og min kærestes

Skal til samtale og undersøgelse den 31 maj så 14 dage efter skal mine æg tages ud og gives til det par der står øverst på listen

Og hende jeg snakkede med i telefonen var vildt glad for at jeg ville gøre det, og fortalte at der var stor mangel på donoræg i danmark, og de glædede sig vildt meget til at se mig

ja det fortæller vist min mening om din gode gerning godt nok