Jeg har idag tilmeldt mig som æg donor :)

Skide flot

www.stjerneleg.dk

modesty skriver:

Okay.

Hmm, jeg synes det er en rigtig svær diskussion. Jeg kan godt se din pointe. Men igen, tror du ikke at din søn kommer til at have et rigtig godt liv og opleve masser af kærlighed? Og tror du ikke at han kommer til at være glad for at være bragt ind i den her verden på trods af at han ikke kender sin biologiske far? Hvor gammel er han? Det kan jo også godt være at det er tanker der spøger rigtig meget i pubertets-årene for derefter at fylde mindre når man bliver mere sikker på sin egen identitet. Jeg tror at alle børn der er anderledes end "normalen" (hvad det så end er) fokuserer meget på deres "anderledeshed" i pubertets- og teenageårene. Jeg siger ikke at det er det samme at være rødhåret og være donorbarn, men blot at man ofte vil slå ned på det punkt hvor man er anderledes og være meget opmærksom på det.

EDIT

Det er nemlig præcis det. I puberteten og præpuberteten fylder det meget hos barnet. Kan det gøre.

De fleste børn forliger sig med tanken, når de bliver lidt ældre. Det er hvad jeg har fået at vide af en fertilitetslæge, der har arbejdet mange år med at lave donorbørn.

Jeg er selv mor til donorbørn.

Det er i øvrigt rigtig vigtigt at forældrene kan stå inde for deres valg, da det er med til at barnet føler, at det er "rigtigt" lavet.

elvital skriver:

jeg synes det er flot at du har valgt at gøre noget så stort for at hjælpe andre mennesker. Det er en smuk tanke.

Jeg tænker dog på hvorfor folk ikke "bare" adopterer i stedet for at få sat en anden kvindes æg op? I principet er det NÆSTEN (kun næsten) det samme vel? Jeg har ingen løftet pegefinger oppe...jeg undre mig bare? Men jeg er selvfølgelig heller ikke i de ramte kvinders sko. Jeg har selv født min søn, og min drøm det er faktisk at adoptere barn nr.2. -Og det er ikke for at gøre en god gerning, men bare fordi at jeg synes det føles rigtigt for os.

Og der er jo så mangebørn der mangler nogle gode forældre... så hvorfor ikke hjælpe dem?

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke dømmer nogen blot fordi at de har et andet syn på emnet. Jeg har bare aldrig forstået hvorfor gik så langt med at få donor øg/sæd sat/lagt op, når der er flere tusinde børn der bare sidder og venter på at få en familie. Og man kan jo også adaptere børn fra de er helt spæd (næsten... 3 måneder hvertfald så).

kram fra ditte 

Jeg forstår godt de forældre som gerne vil bruge doner frem for adoption. Vi har selv stået i overvejelserne. Det er vigtigt at kunne bærer sit barn i graviditeten, at føde og opleve de første måneder med barnet. Ved adoption får du også et barn som har oplevet meget, og måske svigt. Som altid vil være anderledes end andre og det skal man også kunne tackle. Desuden er der faktisk alt for få børn som bliver frigivet til adoption, så man kan sagtens risikere at skulle vente flere år på at få et barn. Og så er det jo en hel del dyrer at adoptere som at være i fertilitetsbehandling.

Altså hans liv er da helt sikkert godt, men han ville have haft en anden ro i sig hvis han var lavet med åben donor, det er som bare det jeg synes gør forskellen.

Han har i mange år, siden han var 8-9 år talt om at han manglede at vide noget om den anden halvdel af ham...men nu må vi se hvad tiden bringer...han er 14 år nu..

Tror du, at den ro ville indfinde sig hos din søn, hvis han som 8-årige fik at vide, at han om 10 år kunne få et møde plus en bunke papirer om donoren?

Jeg tænker, at det bliver nogle lange 10 år, hvor man vil holde liv i en forestilling og en forventning om en FAR.

Din fortrydelse af at vælge anonym donor tror jeg, påvirker din søn meget - og kan være med til at forstærke hans manglende følelse af ro.

Det er den tanke, som jeg tit sidder med, når jeg læser disse her indlæg fra dig. Det er så ENORMT vigtigt, at barnets forælder kan stå 100 pct inde for valget. Det er jo en kæmpe nitte, at mor fortryder, hvordan man kom til. At man møder ham i, at det er skrækkeligt osv.

Det er i øvrigt rigtig vigtigt at forældrene kan stå inde for deres valg, da det er med til at barnet føler, at det er "rigtigt" lavet.

Godt skrevet!

KaMa skriver:

Tror du, at den ro ville indfinde sig hos din søn, hvis han som 8-årige fik at vide, at han om 10 år kunne få et møde plus en bunke papirer om donoren?

Jeg tænker, at det bliver nogle lange 10 år, hvor man vil holde liv i en forestilling og en forventning om en FAR.

Din fortrydelse af at vælge anonym donor tror jeg, påvirker din søn meget - og kan være med til at forstærke hans manglende følelse af ro.

Det er den tanke, som jeg tit sidder med, når jeg læser disse her indlæg fra dig. Det er så ENORMT vigtigt, at barnets forælder kan stå 100 pct inde for valget. Det er jo en kæmpe nitte, at mor fortryder, hvordan man kom til. At man møder ham i, at det er skrækkeligt osv.

 

Hvem siger, at man holder liv i en forestilling om en FAR, blot fordi barnet har udsigt til at få at vide, at han/hun kan få en bunke papirer og evt. et møde med donor ti år frem i tiden???

Det er bestemt ikke derfor jeg valgte en åben donor.

Eva. skriver:

Jamen, det tror jeg også de fleste tænker...jeg tænker bare hvad og hvilke betingelser disse børn må leve under og med, hvad det gør ved mennesker at vokse op uden at kende sin historie....men hvis du er åben donor så er det jo en anden sag..det er kun med det anonyme at jeg får det skidt på børnenes vegne...

Det er ikke tilladt at være åben æg donor, kun anonymt...

dorthemus skriver:

Hvem siger, at man holder liv i en forestilling om en FAR, blot fordi barnet har udsigt til at få at vide, at han/hun kan få en bunke papirer og evt. et møde med donor ti år frem i tiden???

Det er bestemt ikke derfor jeg valgte en åben donor.

 

Det er heller ikke det jeg mener, er morens intention - men måske noget, som et 8-årigt barn kan få af forventninger, når det der har uro i sit liv.

KaMa skriver:

Det er heller ikke det jeg mener, er morens intention - men måske noget, som et 8-årigt barn kan få af forventninger, når det der har uro i sit liv.

 

Jo men det er jo netop min opgave, at fortælle Runa hvad hun kan forvente på det realistiske plan.

dorthemus skriver:

Jo men det er jo netop min opgave, at fortælle Runa hvad hun kan forvente på det realistiske plan.

 

Ja, det er i hvert fald vigtigt at få det med. Gud ved hvor gammel hun er, når I tager den snak - eller ret og sagt begynder på den snak.

Det er jeg spændt på herhjemme.