Nu har jeg ikke læst hele den omtalte tråd, da den var lidt lang at komme igennem, men læste noget af den og hoppede lidt i tråden.
Jeg har (desværre) kendt et par 'lystløgnere' eller flere. Jeg har endda været kæreste med én
Uden at latterligøre dem, så må jeg sige, at der (når jeg tænker tilbage, og (heldigvis nu) kan grine af det - for det kunne jeg bestemt ikke mens det stod på) er en vis underholdningsværdi i det, da det var de mest utrolige, slet ikke gennemtænkte historier, der kom ud af deres mund! Der var bl.a. en der fortalte, at hun ikke vidste hun var gravid før hun fødte, fordi hun har to livmodere
Grunden til, at jeg bliver nød til at "grine af det" er, at det faktisk er noget så ubehageligt, at være tæt knyttet til sådan et menneske (og det må selvsagt være enormt hårdt for dem selv, at have det sådan!). Det er ubeskriveligt hårdt, ikke at vide, om dét personen fortæller nu er sandt, eller om det er løgn. For det ender med, at man slet ikke stoler på vedkommende, og regner med, at alt der kommer ud af deres mund, er løgn. Og det er virkelig ikke rart, at have det sådan med én man holder rigtig meget af, eller elsker højt. Men noget af det der er generelt, for dem jeg har kendt/kender, er, at de som oftest ikke kan holde styr på deres løgne. De har, desværre for dem selv, ikke lavet et manuskript på deres historie, og derfor er der altid ændringer i historien eller også bliver der ændret totalt på historien fra gang til gang de fortæller den, eller fra person til person de fortæller den til.
Var der variation i TS's historie? Udover, at hun angiveligt forvekslede hendes to veninders børns navne? Hang hendes historie ellers sammen? For som en anden påpeger, så ville det være virkeligt trist, hvis det faktisk slet ikke drejer sig om én, som har løjet... Og det er enormt trist, hvis hun faktisk har løjet,og har 'holdt jer for nar'...
Anmeld