Er der ingen nedre grænse for at få hjælp til at få børn...?

Eva. skriver:

Så meget koster det ikke...så et par på 18 år ville som nok også kunne finde penge til det...men du kan gå ind som 18-20 årig og få hjælp til feks et donorbarn...

Så du mener at de historier og fortællinger jeg har hørt om udgifter for de barnløse er en and?

Synes da jeg har hørt fra flere at det (kan) koste deropaf.. og det er da noget som er værd at overveje.. :-)

Eva. skriver:

Hvis der ikke er det, mener I så det er ok at man kan få hjælp til at få børn når man er 18-20 år...burde der være en nedre grænse også...eller er det helt fint at en på 18 år kan vælge at få hjælp af det offentlige til at få børn...?

Kom lige til at tænke på det da jeg flere gange har læst og oplevet at meget unge piger får denne hjælp...

Her sidder jeg snart højgravid og 22 år gammel, fik faktisk at vide lidt ved et tilfælde at jeg ikke kunne få flere børn efter jeg havde født min store datter. Snakkede med lægen om at jeg nu alligevel ville give det chancen til jeg i hvert fald var 25 år før jeg ville få hjælp da jeg meget gerne ville give min datter en bror eller søster. Synes personligt at der burde hedde en grænse på omkring de 25 ( ved ikke liiiiige hvorfor det skal være 25 men ja) Og endte da også med at blive gravid på den naturlige måde. Fik grunden at der jo alligevel kan ske meget med kroppen og hormonerne da man som 18-20årig stadig er meget ung og der stadig sker mange forandringer. Gav det mening? God dag til alle

Stéphanie

KaLee skriver:

Så du mener at de historier og fortællinger jeg har hørt om udgifter for de barnløse er en and?

Synes da jeg har hørt fra flere at det (kan) koste deropaf.. og det er da noget som er værd at overveje.. :-)

Jeg har ikke hørt at det er deroppe af.. men well...om de unge har råd eller ej, var ikke så meget min pointe og der mine overvejelser gik på..

Insimination er ikke dyrt og ejheller at få et donorbarn...hvis vi skal se på det økonomiske aspekt i det..

momse22 skriver:

Her sidder jeg snart højgravid og 22 år gammel, fik faktisk at vide lidt ved et tilfælde at jeg ikke kunne få flere børn efter jeg havde født min store datter. Snakkede med lægen om at jeg nu alligevel ville give det chancen til jeg i hvert fald var 25 år før jeg ville få hjælp da jeg meget gerne ville give min datter en bror eller søster. Synes personligt at der burde hedde en grænse på omkring de 25 ( ved ikke liiiiige hvorfor det skal være 25 men ja) Og endte da også med at blive gravid på den naturlige måde. Fik grunden at der jo alligevel kan ske meget med kroppen og hormonerne da man som 18-20årig stadig er meget ung og der stadig sker mange forandringer. Gav det mening? God dag til alle

Stéphanie

Ja, jeg tænker også sådan noget...ud fra hvor man er som ung, udfra at man jo ike bliver en dårligere mor ved at vente, udfra det du skriver med at man jo sikert bliver gravid, og udfra en masse andet...jeg tænker også de 25 år ville være et ok skæringssted og med en gennemsnitsalder som førstegangsfødende på omkring de 30 år, så er det jo langt fra sent..

Jeg synes lidt det er en vurderingssag. Det er forskelligt hvordan man opfører sig som 18-20 årig. Hvor moden man er, hvor etableret man er, og hvordan man brænder for det.

Jeg var 25 da vi fik hjælp, og der er mange der har givet udtryk for at de synes det var alt for ungt. Det synes jeg nu ikke, og  glad for at blive mor som 26 årig, hvilket jeg ikke ser noget unaturligt i overhovedet.

Jeg synes i flere henseender at det ville være OK at lave en form for screening af de par man sender videre. Både med hensyn til alder, men også mentalt. Jeg tænker bl.a. på de børn der er blevet til ved hjælp af behandling, og efterfølgende er tvangsfjernet ved fødslen. Det synes jeg ikke er OK! En form for lægesamtale, som en vurdering.. Det synes jeg vil være OK!

Det havde nok bare været nemmere at gennemføre tidligere, da der ikke var brugerbetaling. Nu, hvor folk selv skal betale kan man jo komme til, hvis man har pengene... "Har du penge, kan du få. Har du ingen, må du gå...", egnet eller ej..

kitty skriver:

Jeg synes lidt det er en vurderingssag. Det er forskelligt hvordan man opfører sig som 18-20 årig. Hvor moden man er, hvor etableret man er, og hvordan man brænder for det.

Jeg var 25 da vi fik hjælp, og der er mange der har givet udtryk for at de synes det var alt for ungt. Det synes jeg nu ikke, og  glad for at blive mor som 26 årig, hvilket jeg ikke ser noget unaturligt i overhovedet.

Jeg synes i flere henseender at det ville være OK at lave en form for screening af de par man sender videre. Både med hensyn til alder, men også mentalt. Jeg tænker bl.a. på de børn der er blevet til ved hjælp af behandling, og efterfølgende er tvangsfjernet ved fødslen. Det synes jeg ikke er OK! En form for lægesamtale, som en vurdering.. Det synes jeg vil være OK!

Det havde nok bare været nemmere at gennemføre tidligere, da der ikke var brugerbetaling. Nu, hvor folk selv skal betale kan man jo komme til, hvis man har pengene... "Har du penge, kan du få. Har du ingen, må du gå...", egnet eller ej..

Det der med vurdering det synes jeg egentlig der burde for alle.... altså ligesom når man adopterer så burde folk der får hjælp til børn også igennem nogle tests og kontrol, samtaler osv....for det er jo lidt skidt at sætte børn til verden som ikek burde...om man har penge eller ej. Men det koster sikkert for mange penge at gøre..

Dog synes jeg godt man kunne lave en helt klar nedre grænse, alene ud fra alder...

Når man er 18, er man voksen. Så jeg mener at grænsen bare burde ligge der. Men tror nu heller ikke en 16 årig ville kunne få hjælp

Det er jo ikke alder, men modenhed der er afgørende. Og den er jo svær at bedømme fra fagfolk der ikke kender dem personligt.

Jeg ville selv ikke være moden nok til et barn da jeg var 18. Langt fra! Men der er jo mange 18 årige der klarer det skide godt!

Så jeg mener bare at man skal være voksen. Altså 18 år

Eva. skriver:

Det der med vurdering det synes jeg egentlig der burde for alle.... altså ligesom når man adopterer så burde folk der får hjælp til børn også igennem nogle tests og kontrol, samtaler osv....for det er jo lidt skidt at sætte børn til verden som ikek burde...om man har penge eller ej. Men det koster sikkert for mange penge at gøre..

Dog synes jeg godt man kunne lave en helt klar nedre grænse, alene ud fra alder...

Jeg mener bestemt også at alle par skal igennem sådan en samtale eller vurdering. Det mener jeg skal være lige for alle.

En nedre grænse? Tjoh, det kunne man godt.. Men hvor? 18 som ved kørekort og adgang til disco, eller...? Jeg synes det er svært at sætte en alder på, men jeg forstår godt din tanke!

Happiness skriver:

Når man er 18, er man voksen. Så jeg mener at grænsen bare burde ligge der. Men tror nu heller ikke en 16 årig ville kunne få hjælp

Det er jo ikke alder, men modenhed der er afgørende. Og den er jo svær at bedømme fra fagfolk der ikke kender dem personligt.

Jeg ville selv ikke være moden nok til et barn da jeg var 18. Langt fra! Men der er jo mange 18 årige der klarer det skide godt!

Så jeg mener bare at man skal være voksen. Altså 18 år

Nu var det ikke så meget det jeg havde i mine overvejelser...men sådan mere overordnet set...præcis som når der er en øvre grænse, det handler jo heller ikke om modenhed eller egnethed..

kitty skriver:

Jeg mener bestemt også at alle par skal igennem sådan en samtale eller vurdering. Det mener jeg skal være lige for alle.

En nedre grænse? Tjoh, det kunne man godt.. Men hvor? 18 som ved kørekort og adgang til disco, eller...? Jeg synes det er svært at sætte en alder på, men jeg forstår godt din tanke!

Ja, det er det også...men jeg synes faktisk det er skræmmende og måske lige hurtigt nok at hjælpe teenagere til at få børn...over 25 år synes jeg ville være passende..