Alexis - i den virtuelle verden! skriver:
Hej piger, den har sikkert været oppe at vende mere end én gang, men må simpelthen spørge igen.
Hvordan fortalte i familien at i ventede jer?
Jeg vil gerne gøre det på en yderst kreativ måde, da min Svigermor og hendes mand kommer til KBH om en lille uges tid, og vi har snakket om at fortælle det der.
Der er T-shirt metoden, som ikke dur. Og så en test i en ramme, som måske kunne være en mulighed... Men er der andre gode ideer??
På forhånd tak 
Da min storesøster pludselig skulle føde og det hele gik MEGET hurtigt, så gik min mor fra at være den fornufige bilist til at nå til sygehuset på rekordtid. Og min storesøster har nu efter maaaange år opgivet at blive gravid igen, så mine forældre har kun et barnebarn der bliver 11 her til efteråret.
Så da vi skulle fortælle det til min mor og far, havde jeg foldet et stykke pap og på forsiden havde jeg printet et kort med ruten fra Brønderslev til adressen på Herning sygehus, og der hvor der stod forventet køretid, fik jeg streget over og trak 45 min fra.
Indeni havde jeg skrevet:
Hej mormor og morfar,
Ville bare lige fortælle, at Far passer godt på Mor, og Mor passer godt på mig, men jeg regner nu alligevel med at opsige mit lejemål d. 18/9 (datoen kan dog ændres) og jeg håber I kommer forbi og ser til mig
Kærlig hilsen jeres barnebarn.
Det var min mor, der fik kortet i hænderne, og hun brugte 5 minutter på bare at kigge på kortet, og hun blev ved med at sige: Jamen skal I flytte til Herning? Indtil min far sagde: Prøv at åbne kortet. Det hjalp dog ikke så meget, da hun læste det igennem for sig selv et par gange helt forvirret og sagde "ej det forstår jeg ikke, der står jo hej mormor og morfar" mens hun forvirret kiggede på min storesøster og hendes kæreste. Da hun så læste det højt faldt ti-øren og tårerne kom frem og der skulle krammes.
Men hvis du ikke har en enormt distræt mor, så går det nok lidt hurtigere 
/Mette