Må og skal bare ud med det så undskyld baby'er

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

13. april 2011

pussepige

Blir helt ked af det når jeg læser det.. Ved slet ikke hva jeg skal skrive. Men du får da lige en

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. april 2011

Silvermist

Puha. Jeg sidder bare her, mundlam og rørt. Jeg har sådan lyst til at skrive nogle ord til dig og vil skam også gøre et forsøg, uden at det virker for rodet. Hvad kan man dog sige til en person man ikke kender, men føler så inderligt med.

Jeg føler med dig og selvfølgelig også din søster og hele Jeres familie. Sikke en dybt sørgeligt, tragisk og hjerteskærende situation at stå i. Jeg kan slet ikke sætte ord på din styrke, dit mod, din loyalitet overfor din familie og din ærlige, åbne og varme måde at skrive på. Dit indlæg rører mig dybt, så dybt at jeg får gåsehud. Trods alt det positive du virkelig bidrager med, så er det så vigtigt at huske dig selv, at pleje og passe på dig selv. Det ved du nok godt, men jeg skriver det alligevel. Selvom du er der for alle, så er du guld værd - for dig selv og for alle dem du elsker.

Du har åbenbart været mere igennem end de fleste andre. Sikke en modvind du har mødt. Men sikke et hjerte du har. Hvad der vil ske i din families situation i fremtiden kan ingen vide, men uanset hvad, så synes jeg simpelthen at det er så positivt at du åbner dig ang. de svære ting. Det er så sundt og godt. Det giver dig forhåbentlig styrken til at forblive stærk. Jeg kan virkelig godt forstå at det hele er ved at vælte for dig, men jeg håber så inderligt at du bliver ved med at sluge al den hjælp, trøst og støtte til dig som muligt. At du aldrig føler at du står alene med det hele. Jeg ved godt at du slet ikke kender mig, men hvis du har brug for en lytter, så vil jeg altså melde mig alligevel.

Jeg har levet livet på godt og ondt og er endelig nået til det sted i livet hvor jeg har fundet ro, glæde og stabilitet. Jeg er lykkeligere end nogensinde. Jeg har opnået det jeg ønskede, men få troede ville være relevant engang. Jeg er gift, mor til de 2 skønneste piger og lever et godt liv.

Jeg ønsker ikke at uddybe mit liv herinde, da det her drejer sig om dig. Men jeg kan dog fortælle dig at jeg før i tiden har haft det meget svært. Jeg havde en svær depression og var uarbejdsdygtig i flere år. Min depression skyldtes nogle meget svære episoder i mit liv. Min familie stod magtesløs fordi at jeg havde det så svært. Jeg fandt min styrke i min mand. Han er den første mand jeg fik et normalt sexliv med, efter min lange nedtur. Han er den første mand der viste mig omsorg, forståelse og gav mig lov til at græde og komme ud med hele skidtet. Med årene, trods at jeg til tider var trodsig og svær at tackle, så var han der. Og det er han stadig. Hans stædighed og kærlighed gjorde at jeg fandt mig selv igen.

Når man har det så svært, så har man desværre en tendens til at prøve at sparke dem væk, som man elsker allermest. Det ved du nok godt. Og jo mere man prøver at sparke dem væk, jo mere ked af det bliver man. Man får dårlig samvittighed, man bliver endnu mere frustreret, endnu mere depri og føler at man er endnu mindre værd. Det bliver en ond cirkel. Man føler aldrig at man kan komme på banen igen, få det godt. Det hele ser bare sort ud.

Selvmordsforsøg er egoistiskt ja. Det synes man, når man står og frygter at miste dem man elsker. Man har ikke lyst til at stå alene tilbage. Man kæmper og kæmper og lever i en evig frygt. Ringer telefonen om aftenen, så bliver man bange.

For dem som lider, så er selvmordsforsøg ofte et råb på hjælp og opmærksomhed. Desværre er der også nogle der føler at de har behov for at straffe dem selv eller hele verdenen.

Puha. Det er så ulidelig hårdt, uanset på hvilken side man står i sådan en situation. Om man er den syge eller den pårørende og desværre ender den pårørende ofte med selv at gå ned med flaget. Det er umenneskeligt at tackle, og alle har sine grænser. Desuden er systemet svært og ofte uforståeligt. Man kan spørge sig selv, hvor meget der egentlig skal til for at der bliver reageret. Hvor meget sorg, elendighed og ødelagte liv?

Søde, jeg håber af hele mit hjerte at du bliver ved med at være stærk, selvom det er svært. For din egen skyld og for din families. Husk på at uanset hvad, så har du gjort hvad du kunne. Og hatten af for dig, da jeg kender få med så stort et hjerte, med sådan en rummelighed, ærlighed, loyalitet og mod.

Anmeld

13. april 2011

eElak

13. april 2011

quar20

Silvermist skriver:

Puha. Jeg sidder bare her, mundlam og rørt. Jeg har sådan lyst til at skrive nogle ord til dig og vil skam også gøre et forsøg, uden at det virker for rodet. Hvad kan man dog sige til en person man ikke kender, men føler så inderligt med.

Jeg føler med dig og selvfølgelig også din søster og hele Jeres familie. Sikke en dybt sørgeligt, tragisk og hjerteskærende situation at stå i. Jeg kan slet ikke sætte ord på din styrke, dit mod, din loyalitet overfor din familie og din ærlige, åbne og varme måde at skrive på. Dit indlæg rører mig dybt, så dybt at jeg får gåsehud. Trods alt det positive du virkelig bidrager med, så er det så vigtigt at huske dig selv, at pleje og passe på dig selv. Det ved du nok godt, men jeg skriver det alligevel. Selvom du er der for alle, så er du guld værd - for dig selv og for alle dem du elsker.

Du har åbenbart været mere igennem end de fleste andre. Sikke en modvind du har mødt. Men sikke et hjerte du har. Hvad der vil ske i din families situation i fremtiden kan ingen vide, men uanset hvad, så synes jeg simpelthen at det er så positivt at du åbner dig ang. de svære ting. Det er så sundt og godt. Det giver dig forhåbentlig styrken til at forblive stærk. Jeg kan virkelig godt forstå at det hele er ved at vælte for dig, men jeg håber så inderligt at du bliver ved med at sluge al den hjælp, trøst og støtte til dig som muligt. At du aldrig føler at du står alene med det hele. Jeg ved godt at du slet ikke kender mig, men hvis du har brug for en lytter, så vil jeg altså melde mig alligevel.

Jeg har levet livet på godt og ondt og er endelig nået til det sted i livet hvor jeg har fundet ro, glæde og stabilitet. Jeg er lykkeligere end nogensinde. Jeg har opnået det jeg ønskede, men få troede ville være relevant engang. Jeg er gift, mor til de 2 skønneste piger og lever et godt liv.

Jeg ønsker ikke at uddybe mit liv herinde, da det her drejer sig om dig. Men jeg kan dog fortælle dig at jeg før i tiden har haft det meget svært. Jeg havde en svær depression og var uarbejdsdygtig i flere år. Min depression skyldtes nogle meget svære episoder i mit liv. Min familie stod magtesløs fordi at jeg havde det så svært. Jeg fandt min styrke i min mand. Han er den første mand jeg fik et normalt sexliv med, efter min lange nedtur. Han er den første mand der viste mig omsorg, forståelse og gav mig lov til at græde og komme ud med hele skidtet. Med årene, trods at jeg til tider var trodsig og svær at tackle, så var han der. Og det er han stadig. Hans stædighed og kærlighed gjorde at jeg fandt mig selv igen.

Når man har det så svært, så har man desværre en tendens til at prøve at sparke dem væk, som man elsker allermest. Det ved du nok godt. Og jo mere man prøver at sparke dem væk, jo mere ked af det bliver man. Man får dårlig samvittighed, man bliver endnu mere frustreret, endnu mere depri og føler at man er endnu mindre værd. Det bliver en ond cirkel. Man føler aldrig at man kan komme på banen igen, få det godt. Det hele ser bare sort ud.

Selvmordsforsøg er egoistiskt ja. Det synes man, når man står og frygter at miste dem man elsker. Man har ikke lyst til at stå alene tilbage. Man kæmper og kæmper og lever i en evig frygt. Ringer telefonen om aftenen, så bliver man bange.

For dem som lider, så er selvmordsforsøg ofte et råb på hjælp og opmærksomhed. Desværre er der også nogle der føler at de har behov for at straffe dem selv eller hele verdenen.

Puha. Det er så ulidelig hårdt, uanset på hvilken side man står i sådan en situation. Om man er den syge eller den pårørende og desværre ender den pårørende ofte med selv at gå ned med flaget. Det er umenneskeligt at tackle, og alle har sine grænser. Desuden er systemet svært og ofte uforståeligt. Man kan spørge sig selv, hvor meget der egentlig skal til for at der bliver reageret. Hvor meget sorg, elendighed og ødelagte liv?

Søde, jeg håber af hele mit hjerte at du bliver ved med at være stærk, selvom det er svært. For din egen skyld og for din families. Husk på at uanset hvad, så har du gjort hvad du kunne. Og hatten af for dig, da jeg kender få med så stort et hjerte, med sådan en rummelighed, ærlighed, loyalitet og mod.



Jeg må indrømme dit svar rører mig SÅ dybt - det rører mig så dybt at jeg nu sidder og ser på mig selv og tænker.. TJAAA jeg er måske bare et jesus menneske som Sussie beskriver herinde..!!

Aner ikke helt hvad jeg skal svarer lige nu - lad mig tænke over det, jeg vender tilbage til det her indlæg flere gange for at læse hvad jeg selv har skrevet og læser ALLE svar igen og igen - mens for at blive bekræftet i at det er OKAY at jeg ikke kan klarer mere..!!

men dus kal have 1000 mange gange tak for di utrolig rørende svar..!! Det gør mig glad og varm..!!

Anmeld

13. april 2011

quar20

KaMa skriver:



Dvs. hun sparkede dig, så du aborterede dine tvillinger?

Jeg må sige, at du er et meget stort menneske, at du stadig er der for hende.

Jeg ved godt, at hun er syg, men der ville jeg ikke kunne være et så stort menneske, som dig. Respekt MEN pas nu på dig selv.

Kæmpe knus til dig



sparkede, slog, bed osv i over 10min. JA...!!

Der går ikke 1 dag hvor jeg ikek tænker på dem, og der går ikke 1 uge før jeg besøger dem på kirkegården..!!

 Men mange tak for de søde ord.

Anmeld

13. april 2011

Loa

Hold da op, jeg får tårer i øjenen......

Jeg er imponeret over du har kunne være der for hende så længe som du har.... Jeg tror filmen var knækket for mig meget tidligere.....

Ingen tvivl om du er en stærk person, men ingen mennesker kan eller bør tage alle verdens byrder på sine skuldre..... Og jeg tror du har taget rigeligt på dig...... (Er DYBT imponeret over din håndtering af hende, mht. tabet af dine tvillinger... Det er STORT) 

Du må ikke stå med det alene, og sørg for at snak meget med din familie/mand om det. For jeg tror det er meget svært at stå i sådan en situation, og tror sgu næsten man skal være proffessionel for at kunne håndtere en i hendes situation.....  

til dig for at du har klaret det som du har, bare pas på ikke at tag for meget på dig.....

Anmeld

13. april 2011

Vial

quar20 skriver:



sparkede, slog, bed osv i over 10min. JA...!!

Der går ikke 1 dag hvor jeg ikek tænker på dem, og der går ikke 1 uge før jeg besøger dem på kirkegården..!!

 Men mange tak for de søde ord.



Er så rystet over det, du har oplevet. Er jo selv tvillingemor og det er jo nok en hver gravids frygt at blive overfaldet.. pyhh.

Anmeld

13. april 2011

Silvermist

quar20 skriver:



Jeg må indrømme dit svar rører mig SÅ dybt - det rører mig så dybt at jeg nu sidder og ser på mig selv og tænker.. TJAAA jeg er måske bare et jesus menneske som Sussie beskriver herinde..!!

Aner ikke helt hvad jeg skal svarer lige nu - lad mig tænke over det, jeg vender tilbage til det her indlæg flere gange for at læse hvad jeg selv har skrevet og læser ALLE svar igen og igen - mens for at blive bekræftet i at det er OKAY at jeg ikke kan klarer mere..!!

men dus kal have 1000 mange gange tak for di utrolig rørende svar..!! Det gør mig glad og varm..!!



Det glæder mig at du blev glad for mit svar

Du behøver slet ikke at svare mig yderligere, undtagen du selv har tid, lyst og overskud 

Men jeg er her, hvis det er...

Anmeld

13. april 2011

misslea

Ej altså sødeste..... det var da fuldstændig forfærdeligt!!! Sikke en omgang!!! det må bare være så mega pisse svært at bevare roen, når man selv er lige ved at bryde sammen!!!!

Jeg synes du har handlet SÅ flot, og du skal være utrolig stolt af dig selv!!!

Håber virkelig, at din søster får hjælp (mere hjælp), for det lyder som om, at hun er ret langt ude... stakkels pige!!!

Og søde.... jeg håber virkelig, at du kommer igennem hele denne tromme-rum uden alt for mange ar på sjælen (hvis det overhovedet kan lade sig gøre)!!!!

Du får lige 1000

 

Anmeld

13. april 2011

Holbæktrunten

Nøøøj hvor lyder det bare forfærdelig hårdt for dig... Fik helt tårer i øjnene da jeg læste dit indlæg...

Ja, det er utroligt så meget der skal til i dag, før folk kan blive tvangsindlagt. Det er lige før at de skal have slået nogen ihjel - skræmmende!

Men midt i alt det sorte og mørke, er det trods alt positivt at din søster nu bliver ordendentlig udredt. For nej, det lyder ikke som om at hun "kun" har ADHD. 

OG hvor er du dog stærk og sej - at du husker at passe på dig selv, og ringer til din psykolog. Håber virkelig for dig at du når at tage en evt depression i opløbet. 

Kæmpe til dig... Vil tænke på dig

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.