Hjælp piger er desperat!!!!!!!!!!!!

Eva. skriver:

Lige netop...det ahndler om anerkendelse og det er altså en forudsætning for at blive et helt menneske...og så erd er jo mange måder at mene hvad der er bedst på...og sådan er det jo bare.

Jeg siger glad og gerne undskyld til mine børn og sætter ord på og de er ret gode til det selv også...mærke hvad det er der sker når det sker...jeg håber bare det fundament jeg skaber er godt for lige netop mine børn og den måde de er på..

Nemlig at sætte ord på situationen (ikke personen) og være der på godt og ondt. Ligesom man ønsker af andre. Så kan man ikke gøre meget mere.

Vi kommer alle til at lave fejl ind imellem, det kan ikke undgåes men det at ikke være bange for at rette op på sin fejl, det er kunsten.

Men det kan være meget svært hvis man føler sig angrebet, at man ikke selv har lært at der er forskel på situationen og personen.

Og undskyld til Ts om at Eva og jeg hijacker din tråd med vores teknikker... Håber du læser med og har mod på at prøve nogle af den af hvis du ikke allerede gøre det.

Kirle skriver:

Nemlig at sætte ord på situationen (ikke personen) og være der på godt og ondt. Ligesom man ønsker af andre. Så kan man ikke gøre meget mere.

Vi kommer alle til at lave fejl ind imellem, det kan ikke undgåes men det at ikke være bange for at rette op på sin fejl, det er kunsten.

Men det kan være meget svært hvis man føler sig angrebet, at man ikke selv har lært at der er forskel på situationen og personen.

Og undskyld til Ts om at Eva og jeg hijacker din tråd med vores teknikker... Håber du læser med og har mod på at prøve nogle af den af hvis du ikke allerede gøre det.

Enig.. og ja, vi må hellere stoppe...undskyld, ts...

God weekend...

Knus..

Eva. skriver:

Enig.. og ja, vi må hellere stoppe...undskyld, ts...

God weekend...

Knus..

I lige måde

Kirle skriver:

I lige måde

Tak..

sådan har jeg også oplevet min datter i en periode, og hun er kun 3 nu.

hun havde ikke en disse respekt for mig, men havde dog for hendes far. han er ikke meget hjemme i tiden, så du kan nok forestille dig at bølgerne er gået højt herhjemme mellem mig og min datter.

jeg fandt dog ud af at timeout slet ingen effekt havde, på samme måde som dig, men har fundet en anden og langt mere effektiv metode.

hvis hun f.eks. er uartig, kan jeg finde på at sige til hende at hvis hun ikke snart opfører sig ordentligt, så kommer hun f.eks. ikke med i bogbus i denne uge. og hvis hun ikke opfører sig ordentligt herefter, så falder hammeren. så kommer hun ikke med i bogbus. hun siger at nu opfører hun sig ordentligt, men så er jeg nødt til at stå fast, for det er den eneste måde hun kan finde ud af at hendes handlinger har konsekvenser.. og efter nogen tid finder hun ud af at hun lige så godt kan give efter (så at sige) for så ved hun godt at hun mister en af hendes goder.

efterfølgende forklarer jeg hendes selvfølgelig hvorfor tingene er endt som de er, og om vi er venner igen.

håber at du kan bruge det til noget

knus charlotte

Kirle skriver:

Fordi du er stærk nok til at indse at det her ikke går som det gør nu.

Det er flot!!

Men det er jo ikke nok. Du skal jo også videre og det er jo DET som er det svære. Det er ikke svært at sige ok jeg står ved a men skal hen til b. Det er HVORDAN kommer jeg derhen. Derfor kom jeg med nogle forslag til hvordan I muligvis kunne komme videre.

Der er ingen fordømmelse her fra min side af. Mere en konstatering af at I sidder fast i nogle uheldige følelser. Og nu er det altså tid til at komme ud af det. Ellers ville du ikke spørge om hjælp.

Det at du føler at jeg siger du er en dårlig mor - hvilket jeg ikke gør - fortæller mig at du er bange for at være en dårlig mor og måske endda går rundt og føler du er en dårlig mor pga alt det her. Den følelse forstærker kun at du ikke har meget overskud, hvor situationerne opstår og så at du føler dig utilstrækkelig som mor.

Jeg har sagt du åbenbart har mistet kontrollen med situationen og at du skal få den igen. Ikke at du er en dårlig mor.

århhh jaa haha ved ikke om jeg skal grine eller græde over dit indlæg  men ok ............ haha

Alexander på 4½ er ligesådan. Han er begyndt at sige prut eller baby når han har sagt et eller andet til en anden. Og hvis jeg prøver at stoppe ham får jeg at vide jeg er dum. Og det vil jeg ikke finde mig i. Han griner også mange gange når han får skæld ud. Jeg bruger også timeout og føler det hjælper her, men primært fordi jeg holder fast i det. Hans far kan godt være mere eftergivende og så giver det jo også blandede signaler for ham.

Du er ikke en dårlig og kan godt forstå du er frustreret.

eirene skriver:

Alexander på 4½ er ligesådan. Han er begyndt at sige prut eller baby når han har sagt et eller andet til en anden. Og hvis jeg prøver at stoppe ham får jeg at vide jeg er dum. Og det vil jeg ikke finde mig i. Han griner også mange gange når han får skæld ud. Jeg bruger også timeout og føler det hjælper her, men primært fordi jeg holder fast i det. Hans far kan godt være mere eftergivende og så giver det jo også blandede signaler for ham.

Du er ikke en dårlig og kan godt forstå du er frustreret.

tak for dit indlæg et indlæg man kan bruge til noget

Mumto3 skriver:

Tja, hvad skal jeg sige....nu er der så mange der siger at time out er åhhhh og iiiihhhh så godt, men VIRKER DET?????

Hvis ikke, så vil jeg da foreslå at du prøver noget andet!!! F.eks. TIME IN istedet for time out!!

Men høre jeg jo også til dem der hverken går ind for afstraffelse eller skæld ud af børn. Jeg har bare aldrig set at det virkelig virker.

Men du lyder som om du mest er til afstraffelse (så som time out) og så må du jo bare skrue op for straffen hvis den ikke er hård nok. (hvis du altså er til den form for opdragelse)

Hvad i alverden er det for et overlegent svar til en dybt frustreret mor? Hun søger hjælp - ikke din fordømmelse.

I.E.K. skriver:

Hvad i alverden er det for et overlegent svar til en dybt frustreret mor? Hun søger hjælp - ikke din fordømmelse.

tak for det