Hjælp piger er desperat!!!!!!!!!!!!

Mumto3 skriver:

Fint, DU synes du sætter grænser, jeg synes noget andet!

 straf er at slå og gøre ting som er meget værre!!!!!! grænser er at lære sine børn hva de må og ikke må!!!!!!!!!! GRÆNSER ER LIGE SÅ VIGTIGT SOM KÆRLIGHED!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

linemus skriver:

Det lyder da meget spændende. Jeg ville ønske, der ikke var behov for skæld ud her i huset. Hvad gør du i stedet? Fx når barnet for 5. gang ikke gør hvad der bliver sagt, eller når storesøster bider babyen i fingeren? Jeg synes jo heller ikke ligefrem de skal belønnes med opmærksomhed for at være nogle rødder.

- Line

 TAK lige mine ord........

Mumto3 skriver:

Tja, hvad skal jeg sige....nu er der så mange der siger at time out er åhhhh og iiiihhhh så godt, men VIRKER DET?????

Hvis ikke, så vil jeg da foreslå at du prøver noget andet!!! F.eks. TIME IN istedet for time out!!

Men høre jeg jo også til dem der hverken går ind for afstraffelse eller skæld ud af børn. Jeg har bare aldrig set at det virkelig virker.

Men du lyder som om du mest er til afstraffelse (så som time out) og så må du jo bare skrue op for straffen hvis den ikke er hård nok. (hvis du altså er til den form for opdragelse)

time in og time out hva mener du er forskellen????

linemus skriver:

Det lyder da meget spændende. Jeg ville ønske, der ikke var behov for skæld ud her i huset. Hvad gør du i stedet? Fx når barnet for 5. gang ikke gør hvad der bliver sagt, eller når storesøster bider babyen i fingeren? Jeg synes jo heller ikke ligefrem de skal belønnes med opmærksomhed for at være nogle rødder.

- Line

Hvis storbror/søster bider baby i fingerene, så sætter jeg mig ned sammen med barnet og kigger på babyen. Se, baby græder!!! Det gør ondt i babys finger fordi du bed. Nu skal vi trøste baby, og så får storbror/søster lov til at side med en skrigende baby i armenen imens jeg sidder lige ved siden af, og så forsøger vi at trøste baby sammen. Det lykkedes sikkert ikke helt, men det er ikke rart at få baby til at græde og det er slet ikke rart at sidde med en grædende baby man ikke kan få holde op til at græde, og på den måde at mine de store ihvertfald lært ikke at bide (eller andet) mod baby.

Nu hvor baby ikke er baby mere, så køre jeg stadig samme pædagogik, man skal trøst den der er ked af det!!! -og det er VIRKELIG sjældent at de bliver så meget uvenner at de bliver fysiske. Jeg forlanger ikke de skal sige undskyld, for det er så nemt bare helt mekanisk uden følelser at stikke en undskyldning og så er det jo i orden. Nej, det er IKKE iorden. Det er ikke nok bare at slynge et 'undskyld' ud. Den anden skal trøstes!!! -og så må vi finde ud af (i fællesskab) hvordan vi kommer videre herfra. Børn er ekstrem kreative, og løsninger de SELV har fundet på, er de rigtig gode til at overholde.

Alt efter hvor stor storesøster er, ville jeg også snakke med hende om HVORFOR hun bider, og så prøve sammen med hende at finde på en anden løsning end at bide. for der er jo en grund til de bider, og hvis man kan finde frem til den grund, så er det også meget lettere at tage nogle forholdsregler der gør at man undgår de bider en anden gang.

Mumto3 skriver:

Hvis storbror/søster bider baby i fingerene, så sætter jeg mig ned sammen med barnet og kigger på babyen. Se, baby græder!!! Det gør ondt i babys finger fordi du bed. Nu skal vi trøste baby, og så får storbror/søster lov til at side med en skrigende baby i armenen imens jeg sidder lige ved siden af, og så forsøger vi at trøste baby sammen. Det lykkedes sikkert ikke helt, men det er ikke rart at få baby til at græde og det er slet ikke rart at sidde med en grædende baby man ikke kan få holde op til at græde, og på den måde at mine de store ihvertfald lært ikke at bide (eller andet) mod baby.

Nu hvor baby ikke er baby mere, så køre jeg stadig samme pædagogik, man skal trøst den der er ked af det!!! -og det er VIRKELIG sjældent at de bliver så meget uvenner at de bliver fysiske. Jeg forlanger ikke de skal sige undskyld, for det er så nemt bare helt mekanisk uden følelser at stikke en undskyldning og så er det jo i orden. Nej, det er IKKE iorden. Det er ikke nok bare at slynge et 'undskyld' ud. Den anden skal trøstes!!! -og så må vi finde ud af (i fællesskab) hvordan vi kommer videre herfra. Børn er ekstrem kreative, og løsninger de SELV har fundet på, er de rigtig gode til at overholde.

Alt efter hvor stor storesøster er, ville jeg også snakke med hende om HVORFOR hun bider, og så prøve sammen med hende at finde på en anden løsning end at bide. for der er jo en grund til de bider, og hvis man kan finde frem til den grund, så er det også meget lettere at tage nogle forholdsregler der gør at man undgår de bider en anden gang.

 

ÅRHH FUCK!!!!!!!!!! ja sådan som du beskriver gør vi alle vel på samme måde OGSÅ HERJEMME............. ja god weekend du behøver ikke svare mere har hørt nok nu!!!!!!!

Hold da op - jeg synes hun lyder som en rigtig ulykkelig pige.

Når børn griner til de voksne i en spidssituation er det et tegn på underkastelse og frygt. Ikke provokation som mange tror. Det er en forsvarsmekanisme.

Og det at prøve grænser af - det handler som oftest mere om at få opmærksomhed hellere negativ end ingen, end om at prøve grænser af.

Jeg tror der skal flere gode stunder til og knap så mange stress/nu SKAL du/spidssituationer.

Det er jo dig der er den voksne og hvis du bestemmer at nu skal vi hygge jamen så kunne din datter jo bestemme hvordan. Dejligt kompromis med masser af gensidig respekt og kærlighed i. Ja det kan være det lyder nemt. Og det kan være at de første gange at hun lige skal finde ud af at man også kan hygge på den her måde.

FOr mig virker det som om at du lidt har mistet kontrollen og du måske endda går og venter på de her episoder fremfor at forsøge at tage det i opløbet med kommunikation og opmærksom sådan som DU gerne vil give hende opmærksomhed...

Mumto3 skriver:

Hvis storbror/søster bider baby i fingerene, så sætter jeg mig ned sammen med barnet og kigger på babyen. Se, baby græder!!! Det gør ondt i babys finger fordi du bed. Nu skal vi trøste baby, og så får storbror/søster lov til at side med en skrigende baby i armenen imens jeg sidder lige ved siden af, og så forsøger vi at trøste baby sammen. Det lykkedes sikkert ikke helt, men det er ikke rart at få baby til at græde og det er slet ikke rart at sidde med en grædende baby man ikke kan få holde op til at græde, og på den måde at mine de store ihvertfald lært ikke at bide (eller andet) mod baby.

Nu hvor baby ikke er baby mere, så køre jeg stadig samme pædagogik, man skal trøst den der er ked af det!!! -og det er VIRKELIG sjældent at de bliver så meget uvenner at de bliver fysiske. Jeg forlanger ikke de skal sige undskyld, for det er så nemt bare helt mekanisk uden følelser at stikke en undskyldning og så er det jo i orden. Nej, det er IKKE iorden. Det er ikke nok bare at slynge et 'undskyld' ud. Den anden skal trøstes!!! -og så må vi finde ud af (i fællesskab) hvordan vi kommer videre herfra. Børn er ekstrem kreative, og løsninger de SELV har fundet på, er de rigtig gode til at overholde.

Alt efter hvor stor storesøster er, ville jeg også snakke med hende om HVORFOR hun bider, og så prøve sammen med hende at finde på en anden løsning end at bide. for der er jo en grund til de bider, og hvis man kan finde frem til den grund, så er det også meget lettere at tage nogle forholdsregler der gør at man undgår de bider en anden gang.

 

hvis du mener du kan håndtere ALLE konflikter sådan uden aldrig at blive frustreret blive nødt til at gå 1.sek. eller være ved at rive dig selv i håret såå stort  til dig...

Kirle skriver:

Hold da op - jeg synes hun lyder som en rigtig ulykkelig pige.

Når børn griner til de voksne i en spidssituation er det et tegn på underkastelse og frygt. Ikke provokation som mange tror. Det er en forsvarsmekanisme.

Og det at prøve grænser af - det handler som oftest mere om at få opmærksomhed hellere negativ end ingen, end om at prøve grænser af.

Jeg tror der skal flere gode stunder til og knap så mange stress/nu SKAL du/spidssituationer.

Det er jo dig der er den voksne og hvis du bestemmer at nu skal vi hygge jamen så kunne din datter jo bestemme hvordan. Dejligt kompromis med masser af gensidig respekt og kærlighed i. Ja det kan være det lyder nemt. Og det kan være at de første gange at hun lige skal finde ud af at man også kan hygge på den her måde.

FOr mig virker det som om at du lidt har mistet kontrollen og du måske endda går og venter på de her episoder fremfor at forsøge at tage det i opløbet med kommunikation og opmærksom sådan som DU gerne vil give hende opmærksomhed...

JA jeg vidste at skrive dette indlæg herinde bare ville få mig til at føle mig som en DÅRLIG MOR!!!!!!!!!!!! så hvorfor gjorde jeg det egentlig aner det ikke !!!!

Mumto3 skriver:

Tja, hvad skal jeg sige....nu er der så mange der siger at time out er åhhhh og iiiihhhh så godt, men VIRKER DET?????

Hvis ikke, så vil jeg da foreslå at du prøver noget andet!!! F.eks. TIME IN istedet for time out!!

Men høre jeg jo også til dem der hverken går ind for afstraffelse eller skæld ud af børn. Jeg har bare aldrig set at det virkelig virker.

Men du lyder som om du mest er til afstraffelse (så som time out) og så må du jo bare skrue op for straffen hvis den ikke er hård nok. (hvis du altså er til den form for opdragelse)

Vi gør brug af time-out. Og ja det virker - hos os. Vi skælder ikke ud, vi lærer vores børn, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden.

Time-outen gives efter der en advarsel, de står der i meget kort tid (den ældste på 3½ år står der i max 30 sekunder, den yngste på snart 2 år står der i 5 sekunder) og får derefter forklaret, hvorfor de blev sendt i time-out - jeg hjælper dem med at italesætte det skete og de følelser det måtte indebære for dem. Time-outen kan i den henseende ligeledes benyttes til at få et hys barn ned på jorden og gøre dem nærværende igen. Desuden afsluttes den altid med ros for, at de nu hører efter, samt vi gør det tydeligt, at vi ikke er sure (mere). Ofte kommer det slet ikke til, at de kommer i time-out, men de forstår ved snakken/advarslen om time-out, at det de gør eller ikke gør er uacceptabelt.

Måske er det en form for "straf", der taler vi om en hårfin grænse efter min overbevisning - men jeg er helt klart af den mening, at jeg sætter grænser for mine børn på en måde, som fungerer for os.

Dog er jeg interesseret i at høre dig, hvordan du gør? Samt en forklaring på hvad en time-in ville være ønskværdig

idamaria83 skriver:

Vi gør brug af time-out. Og ja det virker - hos os. Vi skælder ikke ud, vi lærer vores børn, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden.

Time-outen gives efter der en advarsel, de står der i meget kort tid (den ældste på 3½ år står der i max 30 sekunder, den yngste på snart 2 år står der i 5 sekunder) og får derefter forklaret, hvorfor de blev sendt i time-out - jeg hjælper dem med at italesætte det skete og de følelser det måtte indebære for dem. Time-outen kan i den henseende ligeledes benyttes til at få et hys barn ned på jorden og gøre dem nærværende igen. Desuden afsluttes den altid med ros for, at de nu hører efter, samt vi gør det tydeligt, at vi ikke er sure (mere). Ofte kommer det slet ikke til, at de kommer i time-out, men de forstår ved snakken/advarslen om time-out, at det de gør eller ikke gør er uacceptabelt.

Måske er det en form for "straf", der taler vi om en hårfin grænse efter min overbevisning - men jeg er helt klart af den mening, at jeg sætter grænser for mine børn på en måde, som fungerer for os.

Dog er jeg interesseret i at høre dig, hvordan du gør? Samt en forklaring på hvad en time-in ville være ønskværdig

ville ønske jeg havde skrevet præcis som dig  tak