Mangler indhold i livet..

Der findes nogle billigere alternativer end en psykolog, hvis du ikke mener, at du har råd. Jeg bor i Århus, og her har Studenterrådgivningen mange forskellige former for gruppeterapi og psykologhjælp.

Måske din kommune har noget lignende, hvis du ikke synes du kan slippe ud af dit mønster.

Taler du med din familie? Måske nogle snakke med dem kunne åbne op for nogle ting.. Jeg tænker bare højt her

Anonym skriver:

Du kan få det igennem kommunen hvis de kan se at det er noget du virkelig har brug for.

søger du ideer om hvad du kan lave ?

Man kan få henvisninger osv. men sidst jeg undersøgte det krævede det, at man fik konstateret en mellem til svær depression, og det lider jeg ikke af. Er blevet undersøgt tidligere.

Jeg ved ikke om jeg søger idéer, måske. Jeg tror også jeg bare havde brug for at tale om min situation og de følelser, der er forbundet hermed, for det er bestemt ikke nemt..

Kristinav skriver:

Der findes nogle billigere alternativer end en psykolog, hvis du ikke mener, at du har råd. Jeg bor i Århus, og her har Studenterrådgivningen mange forskellige former for gruppeterapi og psykologhjælp.

Måske din kommune har noget lignende, hvis du ikke synes du kan slippe ud af dit mønster.

Taler du med din familie? Måske nogle snakke med dem kunne åbne op for nogle ting.. Jeg tænker bare højt her

De alternativer er undersøgt og kan desværre ikke bruges af mig. Jeg vil helst ikke uddybe for meget hvorfor, da det i givet fald vil afsløre min identitet, men lad mig bare sige, at jeg kender flere af disse mennesker personligt, hvorfor jeg ville føle det voldsomt akavet at skulle have deres hjælp. Hvorfor og hvordan jeg kender dem ønsker jeg som sagt ikke at sige, for ikke at afsløre min identitet

Jeg har et godt forhold til min mor, som jeg også gerne snakker med om den slags, men der er også bare nogle ting, som jeg helst vil holde udenfor familien

*Sofie* skriver:

Du har ikk lyst til at møde mennesker, men du har brug for det...?
Forstår ikk helt hva du vil ha man ska skrive til dig så...

Mor til prinsessen :-) skriver:

Har du en speciel årsag til lige at skulle støtte den meddelelse i stedet for at bidrage med et svar, der kan hjælpe en i en svær situation? Hvis jeg vidste hvad folk skulle svare, havde jeg jo ikke oprettet debatten! Ydermere har jeg også uddybet, at det ikke er så simpelt som så, men også har en masse bagvedliggende årsager, bl.a. nogle psykiske ting.

Men fint nok, thumbs du bare op til den slags og spark lidt mere til os, der ligger ned. Tak 

Anonym skriver:

.. Det gør jeg. Hvad skal jeg gøre? Sidder hjemme hver dag pånær når der er undervisning. Ser kun min kæreste til daglig. Har ikke venner, har ingen interesser. Sumper bare dagene afsted. Men på samme tid har jeg heller ikke lyst til at se folk, har svært ved det sociale. Så det er en konstant ambivalent kamp.. Føler jeg spilder mit liv ved at sidde og glo alene, men har heller ikke lyst til det andet. Hvad skal jeg gøre?

Vi venter vores første barn, og det glæder vi os meget til.. Bare lige en sideinfo..

synes du skal finde ud om hvad der holder dig tilbag, og hvorfor du lukker dig inde.. jeg bor i odense og kender ingen mennesker her.. men vil føle mig helt ensom hvis jeg kun ser morten..

hvad siger din jordmor eller læge ?

og tillykke

Anonym skriver:

De alternativer er undersøgt og kan desværre ikke bruges af mig. Jeg vil helst ikke uddybe for meget hvorfor, da det i givet fald vil afsløre min identitet, men lad mig bare sige, at jeg kender flere af disse mennesker personligt, hvorfor jeg ville føle det voldsomt akavet at skulle have deres hjælp. Hvorfor og hvordan jeg kender dem ønsker jeg som sagt ikke at sige, for ikke at afsløre min identitet

Jeg har et godt forhold til min mor, som jeg også gerne snakker med om den slags, men der er også bare nogle ting, som jeg helst vil holde udenfor familien

Du behøver ikke at uddybe

 

Men måske tiden så er til at bruge din mor til sådanne snakke efterhånden? Jeg tænker nu når andre tilbud ikke passer. Ellers tror jeg ikke jeg har andre råd..

Håber i hvert fald du får det bedre, og især nu hvor du skal til at være mor til en lille bebs

Jeg synes at du virker helt utroligt negativ....

Når folk kommer med forslag til dig, skyder du dem i jorden med det samme - måske skulle du i virkeligheden overveje om du måske kan have gavn af psykolog-hjælp alligevel? Tingene ændrer sig og det virker ikke til at dit syn på tingene ligefrem er positivt, så måske er det en mindre depression du gennemgår?

Ellers er det jo svært - du har ikke tid til at læse, har ikke noget der interesserer dig, vil ikke møde nye mennesker, men vil gerne ud! Med de betingelser er det svært at råde dig til meget andet end lette rumpen og tage dig sammen eller snakke med nogen om det hele...

Tanja1234 skriver:

Jeg synes at du virker helt utroligt negativ....

Når folk kommer med forslag til dig, skyder du dem i jorden med det samme - måske skulle du i virkeligheden overveje om du måske kan have gavn af psykolog-hjælp alligevel? Tingene ændrer sig og det virker ikke til at dit syn på tingene ligefrem er positivt, så måske er det en mindre depression du gennemgår?

Ellers er det jo svært - du har ikke tid til at læse, har ikke noget der interesserer dig, vil ikke møde nye mennesker, men vil gerne ud! Med de betingelser er det svært at råde dig til meget andet end lette rumpen og tage dig sammen eller snakke med nogen om det hele...

Selvfølgelig er jeg negativ! Hvis jeg gik og var glad og positiv ville det jo slet ikke være nødvendigt at oprette det her emne.

Jeg skyder ikke folks idéer i sænk, jeg forklarer, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Og jeg forklarer de psykiske ting, der ligger til baggrund, og har også haft skrevet i debatten, at jeg havde et behov for også at få lov at snakke om min situation, som er utrolig svær.

Og at sige man bare skal tage sig sammen og lette rumpetten synes jeg er direkte ufølsomt, når det tydeligt fremgår hvor svært jeg har det. Tror du jeg har LYST til at have det sådan her? At jeg synes det er sjovt at være blevet svigtet igen og igen og igen (x10000)? Den slags præger mennesker, og det kan man ikke komme udenom. Gerne i så svær en grad, at man låses fast og ikke "bare kan tage sig sammen".

Jeg har fået konstateret en depression en gang, men jeg måtte ikke få en psykologhenvisning med mindre jeg først tog medicinen. Jeg kender meget til den verden, det farmakologiske og dets konsekvenser, så jeg fravalgte medicinen og måtte klare mig selv og kom ovenpå igen. Men de sociale problemer ligger der stadig, og enhver må kunne indse, at har HVERT ENESTE menneske man har mødt igennem livet svigtet en, så giver man op til sidst.

Anonym skriver:

.. Det gør jeg. Hvad skal jeg gøre? Sidder hjemme hver dag pånær når der er undervisning. Ser kun min kæreste til daglig. Har ikke venner, har ingen interesser. Sumper bare dagene afsted. Men på samme tid har jeg heller ikke lyst til at se folk, har svært ved det sociale. Så det er en konstant ambivalent kamp.. Føler jeg spilder mit liv ved at sidde og glo alene, men har heller ikke lyst til det andet. Hvad skal jeg gøre?

Vi venter vores første barn, og det glæder vi os meget til.. Bare lige en sideinfo..

Jeg forstår dig rigtig godt, har det på samme måde! Jeg savner også venner og bekendtskaber som jeg trives med, og har rigtig svært ved og finde motivationen til det. Jeg føler også som dig, at jeg er blevet svigtet rigtig mange gange.. Og det er så hårdt!! Det bedste jeg har gjort er at faktisk tvinge mig selv ud og i hvertfald prøve at være social og kontaktsøgende. Nogle gange går det godt, andre gange mindre godt, men jeg har intet at miste! Derudover tænker jeg rigtig meget over hvilke krav jeg sætter. Jeg sætter meget lave krav, og har haft svært ved at sætte grænser overfor mine venner, som de også har udnyttet. Og så har jeg sat alt for store krav til mig selv, og følt at jeg ikke rigtig har noget at give til forholdet til mine venner. Har du det også sådan? .. Der er ikke meget at gøre, andet end at skifte tankegang og få en ny strategi hvis man virkelig VIL have et socialt netværk. Det er ok at have et overfladisk forhold, det er også dejligt og så kan du være den ven du gerne selv vil have.. Og bare håbe at det bliver gengældt! Men du skal ikke være bange for at sætte grænser og være dig selv.