Mangler indhold i livet..

Anonym skriver:

Jeg mangler indhold i livet, som overskriften siger. Jeg ved ikke hvordan jeg skal opnå det, eller hvor meget jeg vil investere, det er jo det der er problemet. Jeg er låst fast i den her boble efter så mange forfærdelige oplevelser med mange mennesker, at jeg helt har mistet viljen til at kæmpe for det, selvom jeg godt ved, at jeg som menneske har brug for det.

Så må du sgu tage fat ...hvis du er låst fast af mønstre eller oplevelser så kontakt en psykolog så du kan smide oplevelserne af dig...arbejd dig ud af det...og få hjælp hvis ikke du selv kan..

Anonym skriver:

Jeg har ikke tid til at læse det jeg læser ud over studiet desværre. Først efter dette semester, når jeg har ferie og barsel.. Og har ingen kreative evner, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal

Angående det sociale er jeg blevet svigtet af alle de venner og bekendte jeg nogensinde har haft, så jeg tror der er gået en klap ned, og jeg bare lukker af med det samme, fordi jeg har erfaret at venskaber bare ender i smerte i sidste ende..

Måske er det fordi, du forventer for meget?

Hvad forlanger du egentligt af et venskab? Og hvornår føler du, at du bliver svigtet?
Måske, skal du sætte dig ned og gøre op med dig selv, hvad et venskab skal indeholde...skriv det ned.
Når du får tid til at læse igen, så vil jeg anbefale dig bogen: Helbred dit liv! af Louise Hay.
Jeg tror du vil få rigtigt meget ud af den, for der netop en masse om forhold til andre mennesker, og hvordan man opbygger det positivt, får lagt de dårlige erfaringer og vaner på hylden, så man kan starte på en frisk med et nyt livs- og menneskesyn.

dunja skriver:

Du må ligge det bag dig og komme videre.

start i en mødregruppe, der møder du mange skønne piger.

prøv gør noget selv for det så du får noget mere indhold, hvis du ikk er villig til at prøve så kommer man ingen vegne

Sådan fungerer det altså ikke altid med psyken. Det er ikke alle mennesker der er bygget til "bare at komme videre", når man efterhånden har fået indarbejdet en fast idé, som er helt integreret i ens tanker og væsen, om, at andre er til for at svigte, ikke til at hjælpe.

SussieThyssen skriver:

Måske er det fordi, du forventer for meget?

Hvad forlanger du egentligt af et venskab? Og hvornår føler du, at du bliver svigtet?
Måske, skal du sætte dig ned og gøre op med dig selv, hvad et venskab skal indeholde...skriv det ned.
Når du får tid til at læse igen, så vil jeg anbefale dig bogen: Helbred dit liv! af Louise Hay.
Jeg tror du vil få rigtigt meget ud af den, for der netop en masse om forhold til andre mennesker, og hvordan man opbygger det positivt, får lagt de dårlige erfaringer og vaner på hylden, så man kan starte på en frisk med et nyt livs- og menneskesyn.

Jeg forventer slet ikke for meget Jeg har blot mødt de forkerte mennesker, som i sidste ende var mere opsatte på at være selvcentrerede end rent faktisk at have et venskab. Vil faktisk endda sige, at jeg kræver overraskende lidt. Jeg har absolut ingen intentioner om at ligge et ansvar for andres modbydelige handlinger over på mig, når det er dem, det handler om..

Skriv en pb til mig, så vil jeg meget gerne snakke med dig om det..

For har haft det på præcis samme måde og har det stadig lidt.. Men kan jeg forklare hvis du sender en pb til mig

Anonym skriver:

.. Det gør jeg. Hvad skal jeg gøre? Sidder hjemme hver dag pånær når der er undervisning. Ser kun min kæreste til daglig. Har ikke venner, har ingen interesser. Sumper bare dagene afsted. Men på samme tid har jeg heller ikke lyst til at se folk, har svært ved det sociale. Så det er en konstant ambivalent kamp.. Føler jeg spilder mit liv ved at sidde og glo alene, men har heller ikke lyst til det andet. Hvad skal jeg gøre?

Vi venter vores første barn, og det glæder vi os meget til.. Bare lige en sideinfo..

Tror ikke vi kan råde dig til hvad du skal gøre desværre.

hvis du ikk kan komme videre pga af nogle oplevelser, så er det måske en god ide at finde en at snakke med det om f.eks en psykolog.

tror du får det værre hvis du ikk har nogen veninder og snakke med, og du kun har kæresten, det altid dejligt med veninder når man er/ ska være mor.

du kan måske sætte baby værelset i stand, male være kreativ og lave noget til dit barn

Eva. skriver:

Så må du sgu tage fat ...hvis du er låst fast af mønstre eller oplevelser så kontakt en psykolog så du kan smide oplevelserne af dig...arbejd dig ud af det...og få hjælp hvis ikke du selv kan..

Som studerende med barn på vej er psykologpriser ikke lige det første man har råd til. Mindst 800 i timen er dælme mange penge!

Anonym skriver:

Sådan fungerer det altså ikke altid med psyken. Det er ikke alle mennesker der er bygget til "bare at komme videre", når man efterhånden har fået indarbejdet en fast idé, som er helt integreret i ens tanker og væsen, om, at andre er til for at svigte, ikke til at hjælpe.

Professionel hjælp ville måske hjælpe ?

det går jo ikk du føler sådan og slet ikk når du ska have en bebs

dunja skriver:

Professionel hjælp ville måske hjælpe ?

det går jo ikk du føler sådan og slet ikk når du ska have en bebs

Som jeg lige skrev til Eva er mindst 800 i timen ikke det jeg har råd til som studerende, når det er vigtigere at købe ting til den lille... Har gået til psykolog før for noget andet og har generelt erfaret mig at en gang om ugen er nødvendigt for at opretholde. Det er 3000 kroner om måneden! Det er næsten hele vores husleje.

Anonym skriver:

Som jeg lige skrev til Eva er mindst 800 i timen ikke det jeg har råd til som studerende, når det er vigtigere at købe ting til den lille... Har gået til psykolog før for noget andet og har generelt erfaret mig at en gang om ugen er nødvendigt for at opretholde. Det er 3000 kroner om måneden! Det er næsten hele vores husleje.

Du kan få det igennem kommunen hvis de kan se at det er noget du virkelig har brug for.

søger du ideer om hvad du kan lave ?