Kofoed33 skriver:
Lige en side kommentar; Det hedder også trolovet, fordi man for rigtig mange år siden lovede hinanden troskab og giftemål.
Så tænker lidt, hvis man følger traditionerne, kunne der nemt gå år, før man blev gift (oftes i krigstiderne), de forlovede/trolovede sig for at bevise, at hun/han er min og jeg kommer tilbage til ham/hende.
Ville ikke det store med det her, men synes bare, at mange glemmer den detalje.
Forstår godt dit spørgmålstegn ved, at man forlover sig og ikke vil giftes, men sådan nogle er der vel også plads til? 
Der har du selvfølgelig også helt ret. Men dengang krævede det også tit lidt andre forberedelser inden et bryllup. Man skulle jo f.eks. nå at samle en helt dragkiste med tøj, og andet, der skulle være med i tilgift.
Men selv dengang blev man forlovet, når man blev friet til.
Selvfølgelig skal der være plads til alle, men MIN holdning er, at man er kærester, indtil der bliver friet - med henblik på et snarligt bryllup (om der så går et år eller 1½, gør for mig ikke det store) - og at man først da er forlovet. For mig går det særlige ved forlovelsen lidt af, når man forlover sig for forlovelsens skyld - hvis du forstår. 
Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år, og er først nu blevet forlovet, fordi vi nu ved, at vi vil giftes indenfor den nærmeste fremtid. Men derfor har vi da vidst i lang tid, at vi engang skulle giftes - uden derfor at gøre mere ved det.
