Hvornår er man mor?

Anonym skriver:

Men man har vel også et ansvar for ens lille ufødte baby?

Forstår ikke helt hvad du mener?
Man kan jo ikke rigtigt " være " mor, for et barn der endnu ikke er født.

Nalle skriver:

Forstår ikke helt hvad du mener?
Man kan jo ikke rigtigt " være " mor, for et barn der endnu ikke er født.

Jeg mener bare at man (jeg gør ihvertfald) allerede nu føler en eller anden slags mor-følelse overfor barnet.

Jeg føler mig som mor hver gang jeg mærker min lille baby. Jeg føler en vis beskyttertrang overfor barnet, selvom det ikke er født endnu.

Det er en lille smule svært at forklare..

Blev mor i det sekundt han lå hos mig aller første gang

Anonym skriver:

Jeg mener bare at man (jeg gør ihvertfald) allerede nu føler en eller anden slags mor-følelse overfor barnet.

Jeg føler mig som mor hver gang jeg mærker min lille baby. Jeg føler en vis beskyttertrang overfor barnet, selvom det ikke er født endnu.

Det er en lille smule svært at forklare..

Jeg forstår det ikke helt, kan ihvertfald ikke sætte mig ind i det.

Det kan også være det er fordi at jeg ER mor nu

Nalle skriver:

Forstår ikke helt hvad du mener?
Man kan jo ikke rigtigt " være " mor, for et barn der endnu ikke er født.

For mig at se er der nemlig to forskellige slags mødre. Dem der er gravide og dem der har født.

Begge to er mødre, men på to forskellige måder

Altså i princippet er man jo egentlig Mor fra den dag man bliver gravid - derfra gror et lille liv inden i en, det som forhåbentlig bliver til ens barn ca. 40 uger senere.

Men, følelsen af at 'være' Mor og følelsen af at elske sit ufødte barn, kan godt være der i gravititeten og samtidig lade vente på sig, når barnet så endelig er født. Krop og sind får ofte et chok, hormonerne farer rundt i kroppen, man er afkræftet osv. Så mange føler først rigtigt, at de elsker barnet efter et par måneder, ligesom følelsen af at føle sig ét med forældrerollen også kan kræve lidt tid.

Nogle føler den overvældende kærlighed straks efter fødslen, andre føler det senere - fælles for alle er, at kærligheden kommer uanset hvad - begge dele er helt normalt og helt okay

Ansemusen skriver:

Altså i princippet er man jo egentlig Mor fra den dag man bliver gravid - derfra gror et lille liv inden i en, det som forhåbentlig bliver til ens barn ca. 40 uger senere.

Men, følelsen af at 'være' Mor og følelsen af at elske sit ufødte barn, kan godt være der i gravititeten og samtidig lade vente på sig, når barnet så endelig er født. Krop og sind får ofte et chok, hormonerne farer rundt i kroppen, man er afkræftet osv. Så mange føler først rigtigt, at de elsker barnet efter et par måneder, ligesom følelsen af at føle sig ét med forældrerollen også kan kræve lidt tid.

Nogle føler den overvældende kærlighed straks efter fødslen, andre føler det senere - fælles for alle er, at kærligheden kommer uanset hvad - begge dele er helt normalt og helt okay

Jeg tænker lidt, hvad nu vis graviditeten ikke ender i et barn, men en eller anden form for abort, er man så stadig en mor?

Anonym skriver:

Jeg mener bare at man (jeg gør ihvertfald) allerede nu føler en eller anden slags mor-følelse overfor barnet.

Jeg føler mig som mor hver gang jeg mærker min lille baby. Jeg føler en vis beskyttertrang overfor barnet, selvom det ikke er født endnu.

Det er en lille smule svært at forklare..

Jeg følte også en enorm beskyttertrang og kærlighed til Thias allerede, da han lå og voksede i min mave Det er helt naturligt, at man føler trang til at beskytte sit barn i maven - det er jo netop sådan arten overlever, ved at moren passer på og værner om sit ufødte barn ligesom hun passer på barnet, når det er kommet til verden

Kofoed33 skriver:

Jeg tænker lidt, hvad nu vis graviditeten ikke ender i et barn, men en eller anden form for abort, er man så stadig en mor?

Det tror jeg ikke man kan afgøre sådan overordnet - det tror jeg kommer helt an på den enkelte kvindes egen følelse! Nogle vil muligvis føle, at de altid vil være mødre til det barn de har mistet mens andre måske ikke vil.

Hvis jeg fx. havde aborteret sent og set det lille barn i lad os sige 20. uge, så er jeg helt sikker på, at jeg for altid ville føle, at jeg var Mor for det barn, og det næste barn var mit andet barn.

Men det tror jeg som sagt er helt individuelt.

Ansemusen skriver:

Det tror jeg ikke man kan afgøre sådan overordnet - det tror jeg kommer helt an på den enkelte kvindes egen følelse! Nogle vil muligvis føle, at de altid vil være mødre til det barn de har mistet mens andre måske ikke vil.

Hvis jeg fx. havde aborteret sent og set det lille barn i lad os sige 20. uge, så er jeg helt sikker på, at jeg for altid ville føle, at jeg var Mor for det barn, og det næste barn var mit andet barn.

Men det tror jeg som sagt er helt individuelt.

Jamen selvfølgelig er det idividuelt, hvordan man føler. Var også bare et eksembel.

Men udaftil er man vel først mor, når man har født, ikke fordi man ikke kan føle sig som en mor under graviditeten.