Skældud...?

Malene76 skriver:

Jeg skrev opgave på seminariet om skæld ud og må sige at det i mine øjne kan være lige så skadeligt som fysisk vold. Vi var ude i en børnehave og tale med barnene om at få skæld ud. De satte så flot ord på hvad det gjorde ved dem og ingen af de ord var positive. De lavede også en tegning omkring den følelse som skæld ud gav dem, det var nogle meget møske tegninger vi fik ud af det. Dette emne er super spændende og det optog os rigtig meget i vores studietid. Held og lykke med opgaven.

MVH Malene

Ej, hvor spændende...og ja, jeg er enig...jeg tror også på det er lige så skadeligt som fysisk vold og måske endda på mange måder værre.

Jeg ville ønske der var meget mere fokus på det....både for forældre men også for pædagoger...

Jeg fortæller da Mark, hvis der er noget jeg ikke vil ha....ellers ville han da blive en totalt uodragen dreng. Det er vores pligt som forældre at guide vores børn, sådan at de kan blive til nogle fornuftige voksne.

Jeg har skældt ud JA....og det tror jeg alle forældre har gjort, på et eller andet tidspunkt. men jeg skælder ikke ud ved at råbe af ham, det er jo ligesom formålsløst. Jeg fortæller ham når der er noget jeg ikke vil ha, og somregel er det nok. Nu er jeg måske så priviligeret at jeg har en nem dreng, så det er sjældent jeg kommer ud i en situation, hvor man lige bliver nødt til at tælle til 10.

Men jeg forstår godt når forældre skælder ud, for nogen gange kommer man virkelig derud. men det er vel de færreste forældre, der bryder sig om det.

Det er ikke sjovt at få skæld ud...det husker jeg da tydeligt fra dengang jeg var barn. Jeg hadede hvis min mor blev sur på mig. men jeg har aldrig nogensinde været bange for hende, når jeg fik skæld ud. Jeg vidste udemærket godt når jeg havde lavet noget galt. Jeg har bestemt ingen traumer over det. Jeg opdrager ikke på samme måde som min mor....der er vi måske nok forskellige. Ved ikke om forskellen ligger i at hun havde 4 børn, hvoraf de 2 af dem var handicappede....hvor jeg så kun har 1 barn. Måske mit overskud bare er større, eller måske lever vi bare i en anden tid.

kamtok skriver:

Jeg tror at man kan tale med børn om rigtig mange ting, men hvis man har forklaret dem mange gange og måske endda på forskellige måder, at noget er farligt - fx. at løbe fra en ude på vejen eller lign.  og de stadigvæk ikke gør som der bliver sagt, så må der en lidt skrappere tone til.

Fx min venindes dreng på snart 5 år. Han har fået afvide rigtig mange gange (på meget pædagogisk vis) at han ikke må løbe over vejen, han skal holde sin mor i hånden eller holde fast i barne/klapvognen og han skal kigge sig for, men ikke desto mindre så gør han det altså alligevel. En dag fik hun NOK, så hun skældte ham ud i en ret hård tone og hun fortalte igen at det han gjorde var meget farligt, og han fik sig en ordentlig forskrækkelse og har faktisk ikke gjort det siden.

 

Det har jeg også gjort en enkelt gang. Som forælder er man jo frygtelig bange for at sit barn skal komme ud for et uheld, når man færdes ude...og så er det da kun menneskeligt at man hæver stemmen, hvis barnet bare fortsætter. Der kommer sikkerheden altså først og fremmest. Hellere skæld ud, end at blive kørt over.

Eva. skriver:

Ej, hvor spændende...og ja, jeg er enig...jeg tror også på det er lige så skadeligt som fysisk vold og måske endda på mange måder værre.

Jeg ville ønske der var meget mere fokus på det....både for forældre men også for pædagoger...

 

Ja vi var faktisk også overraskede over at der ikke var ret meget litteratur på emnet. Men vi var meget optaget af det, specielt i vores sidste praktik, da vi vidste vi ville skrive bachelorptojekt om det efterfølgende. Vi havde begge to rigtig dygtige praktikvejledere som var meget optaget af skæld ud i de institutioner vi var i i vores 2. lønnede praktikker. Jeg oplever en del skæld ud hos et par i familien som jeg er meget sammen med. De er ikke en særlig ressoursestærk famellie, men jeg gør alt hvad jeg kan for at gøre opmærksom på at skæld ud er super krænkende og ikke virker i den form de bruger det. Desværre taler jeg lidt for døve øre, men det afholder mig ikke for at blive ved med at prøve. Så ja meget gerne menget mere opmærksomhed på skæld ud både som forældre og som pædagoger...

MVH Malene

Åh du rammer jo et ret ømt punkt der. Hånden på hjertet: Ja jeg skælder ud! Der er dage, hvor jeg formår at løse konflikter med dialog, men så er der desværre også de dag hvor overskud og energi ikke er til stede og i sådanne tilfælde, ja der endet det desværre med at jeg skælder ud. Jeg får så dårlig samvittighed efterfølgende, for jeg ved at en konflikt godt kan løses uden at skælde ud. Så i bund og grund handler skæld ud ikke så meget om børnene men om forældrene.

duddi. skriver:

Åh du rammer jo et ret ømt punkt der. Hånden på hjertet: Ja jeg skælder ud! Der er dage, hvor jeg formår at løse konflikter med dialog, men så er der desværre også de dag hvor overskud og energi ikke er til stede og i sådanne tilfælde, ja der endet det desværre med at jeg skælder ud. Jeg får så dårlig samvittighed efterfølgende, for jeg ved at en konflikt godt kan løses uden at skælde ud. Så i bund og grund handler skæld ud ikke så meget om børnene men om forældrene.

Helt enig og har det jo som dig....men tror på at man kan komme helt væk fra det hvis man arbejder med sig selv og finder ud af hvad det er der sker...for lige meget hvad er det jo heller ikke rart for os voksne at skælde ud... men stress som smitter børnene, så kører den..

Carina1977 skriver:

Det har jeg også gjort en enkelt gang. Som forælder er man jo frygtelig bange for at sit barn skal komme ud for et uheld, når man færdes ude...og så er det da kun menneskeligt at man hæver stemmen, hvis barnet bare fortsætter. Der kommer sikkerheden altså først og fremmest. Hellere skæld ud, end at blive kørt over.

Præcis! 

Eva. skriver:

Kunne godt tænke mig at høre jer om I skælder jeres børn ud og hvorfor I gør det?

Og hvis der er nogen der ikke skælder ud, hvordan I er blevet opdraget hjemmefra, med eller uden skæld ud?

Jeg mener at skæld ud er lige så slemt som fysisk afstraffelse, men tænker det bare er kulturelt "lovligt" det er noget vi alle har oplevet og som vi helt naturligt tager med os og gør mod vores egne børn...men hvorfor, jeg tror ikke på det gør noget godt...og jeg skælder endda selv ud, ikek tit men gør det og det er sgu min egen afmagt og manglende styring der er skyld i det...så det er lidt af et arbejde men det kan lade sig gøre at blive bedre til at bruge andre metode...stoppe op og tale med sine børn i stedet.

Men hvad med jer...hvad gør I og hvorfor...?

Og så vil jeg lige anbefale alle at læse bogen: Skældud..

Hvordan definerer du skældud? Sidder pludselig og bliver i tvivl om grænsen

Maise86 skriver:

Hvordan definerer du skældud? Sidder pludselig og bliver i tvivl om grænsen

skrev jeg længere oppe...

Eva. skriver:

skrev jeg længere oppe...

Sorry