Maggieh skriver:
puuhaa, der var sku mange svar på engang- for mange til at jeg kan svare hver enkelt.
Men jeg skal prøve at forklare mig selv:
Jeg er vel en meget hævnrig person.. Jeg er lidt ligeglad med '' er vi så bedre'' hvorfor skal vi være bedre end denne person? han har dræbt og skal komme til at betale for det !! Jeg kender et par der enten har siddet i fængsel eller kender nogen der har. Og DET er altså IKKE et liv JEG mener en morder, voldtægtsmand eller andet skal have det er ALT for let sluppet !!!
sommerbird: at staten må og 'han' ikke må?? hvad? han har jo allerede dræbt !!!
Men jeg mener også at man skal være 100 % sikker på det er den rigtige person man har fat i, før man gør noget som helst!
Og husk nu folk, hver mand sin mening.
men det er man jo langt fra, I USA for at nævne et eksempel, har man set mange og jeg mener virkelig mange sager hvor det senere hen har vist sig at manden var uskyldig, men det kan aldrig gøres om, det og så det faktum at der i mange sydamerikanske stater (texas fx.) sker langt flere henrettelser op til et guvernør valg er ret sigende for mit vedkommende.
Jeg mener ikke VI som stat/institution har ret til at tage et andet liv uanset hvad den dømte har gjort. Jeg læste engang en bog skrevet af en journalist omkring dødstraf i USA og mere generalt at han havde interviewet flere dødsdømte, en af dem sagde: "De slår os ihjel for at vise at det er forkert at slå ihjel" den sætning er så rammende fpor hvad det er man gør når man vælger at henrette en person. Yderemere så jeg engang en dokumentar der handlede om rehablitering, der mødte man en morder som havde indrømmet de her 3 mord og som glædede sig til henrettelsen, man mødte også en masse andre unge mordere, en der fx. havde myrdet sin mor hvor de rehabliterede disse unge mordere, de skulle gennem et langt og intensivt (flere år) forløb hvor de blandt andet skulle genopleve hele situationen hvor de begik mordet, nogle græd, og angerede virkelig, mens der var denne unge fyr, som bare sagde at han intet følte - han sagde senere i et interview at han aldrig var blevet vist følelser fra sine forældre, så han vidste ikke hvad det fx. ville sige at være ked af det eller føle skyldfølelse/skam over noget man havde gjort, han sagde samtidig at han aldrig skulle lukkes ud, så en eller anden form for erkendelse var han da tros alt kommet til. Kulminationen på denne dokumentar var at 4 ud af de 6 unge fik lov til at komme ud igen (tror det var efter 2 års tid) og deres succesrate med projektet var nogle og 73% mener jeg, de sagde så også at dem som var kommet ind igen var alle kommet ind for mindre forseelser, men overtrådte de loven en gang, kom de ind igen og skulle afsone deres oprindelige dom på en helvedes masse år.
Jeg så også en dokumentar om kanibaler på et tidspunkt (tror jeg fik set den 3 gange, fordi den var så spændende) og der omtalte de en undersøgelse foretaget blandt nogle amerikanske fængsler på mordere (som afsornede mere end et vis antal år) og undersøgelsen viste at mindst 90 % af dem havde en skade ved frontallappen, der hvor vores kontrolcenter for hvad der er rigtig og forkert sidder, nogle pga. manglende ilt ved fødslen, ellers slag osv. det syntes jeg taler for at man simpelthen kan se videnskabeligt at de har en højere risiko for at begå forfærdelige forbrydelser, ikke at det på nogen måde frikender dem for deres forbrydelser, men jeg mener måske ikke altid tingene er så sorte og hvide som vi gerne vil stille dem op til, og jeg mener aldrig at man har ret til at tage et andet menneskets liv, den etiske del af mig vil altid tro at det er forkert i enhver sammenhæmg, men jeg er også så meget realist at jeg ved at det indimellem er uungåeligt (i krig er det jo ofte "dit eller mit liv", og der syntes jeg ikke man kan bruge samme argument eller hvis man holdes fanget og fangere vil slå en ihjel, så handler det om egen overlevelse og der sætter vores dyriske instinter ind) men det retfærdiggør ALDRIG at man bevidst og med fuld overlæg slår et menneske ihjel, som man jo gør når man henretter et menneske...
