Jeg har og er af den overbevisning at der ingen gavn er i sukker overhovedet, og at det i de allerfleste tilfælde er forældrenes fornøjelse at give dem det. Hvorfor give dem en dårlig vane, og hvorfor blive ved at bakke op om den kultur, som fortæller os at når vi skal hygge eller have det lidt godt ksla der sukker og søde sager på bordet?
Meeeen når det så er sagt så holdt jeg stejt på det indtil Phillip var ca. 18 mrd så kom det lige så stille ind, og han fik kiks, senere danskvand, så saftevand.. og nu i en alder af 23 mrd får han alt. Jeg prøver dog at begrænse det, men de er hurtige til at lære hvad det søde er

Heldigvis har han fået etableret nogle gode spisevaner inden det søde kom ind i billedet, og man kan (måske) derfor ligeså vel give ham en lille skål med frosne ærter, eller en makrelmad når han skal lokkes.
Popcorn er også et hit, og det er fast hver fredag

Men jeg er jo faldet i min egen fordom, og jeg nyder lige så meget at give ham noget,fx et lille påskeæg. Men så længe det er begrænsede mængder og ikke til hverdag så går det vel

Men ville ønske jeg kunne helt undgå det og leve af grøntsager og fedtfattig mad, men så længe verden omkring os ikke er ændret er det virkelig svært at praktisere.
Anmeld