pige 21.... kæresten 35

Kærlighed har ingen alder!!!

Jeg og kæresten har været sammen i snart 3 år og jeg elsker ham overalt på jorden.. Jeg har fået en del bemærkninger og rynkede øjenbryn igennem tiden, men jeg er ligeglad, og med tiden har folk jo alligevel vænnet sig til at det er sådan det er..

Jeg fylder 22 til oktober og min kæreste er lige blevet 43 her i marts - vi venter vores første barn til september!!

Aldersforskellen er ikke noget vi mærker til i hverdagen, vi tænker simpelthen ikke over det..

Men som trådstarter vidst også nævnte tidligere, så kan jeg også til tider komme til at tænke over fremtiden og have det en smule underligt med at når jeg er 40 er han 61 osv(og faktisk blive en smule ked af tanken om at miste ham "for tidligt" i forhold til min alder, hvis I forstår?)..

Og ja det er ikke et sekund for tidligt at få vores første barn her, vil jo ikke ha farmand når at blive alt for gammel og grå til at lege og pjatte med de små hehe..

Eva. skriver:

Min lillesøster på 33 år er gift med en mand på 48 år...de har kendt hinanden i 10 år.

Min anden søster på 25 år har i nogle måneder nu været kæreste med en mand på 39 år.

Jeg har sekv mødt den dejligste mand...dvs jeg har kendt ham i flere år, men pludselig var der andet mellem os...fantastisk...han er 51 år og jeg er 35(snart 36 år )

Lidt sjovt for jeg har fortalt min mor om ham i dag og selvom jeg er en voksen kvinde så var jeg da lidt nervøs ved det...men jeg vidste jo godt hvad hun ville sige og det gjorde hun også...det handler ikke om alder, men hvad I kan give hinanden.

Jeg boede sammen med en mand der var 11 år ældre da jeg var 20 og der voksede jeg fra ham..han var voksen da vi mødtes og jeg blev det...så der blev lysår mellem os pludselig og det tror jeg der kan være en risiko for hvis den ene knap er helt voksen endnu. Men altså, det behøver det jo slet ikek.

Så nyd det...ingen ved hvad dagen i morgen bringer.

Og ang. fordomme så joker vi lidt med at kvinderne ved hade og ham mændene misunde ham..hehe..men altså, folk kan og må da mene hvad de vil...vi passer perfekt sammen og er jo det det handler om.

Det er sjovt, du nævner det med at vokse fra hinanden. Jeg har altid passet godt på mig selv og reflekteret (ALT for meget) over mine forhold, og lige præcis dét scenarie har jeg tænkt meget over: Hvad hvis jeg, fx igennem min uddannelse, udvikler mig i en anden retning end ham!

Men... Som du siger skal man jo bare ta' det som det kommer og nyde det lige nu!

For jeg er helt overbevist om at hvordan det end går, så har jeg ikke "spildt" min tid med ham her. Han er så dejlig og vores forhold er så.... berrigende! -Af mangel på et bedre udtryk!

Glæder mig til vi skal ha' vores første barn sammen, for jeg er slet ikke i tvivl om, han bliver den dejligste far

SkrukNu skriver:

Kærlighed har ingen alder!!!

Jeg og kæresten har været sammen i snart 3 år og jeg elsker ham overalt på jorden.. Jeg har fået en del bemærkninger og rynkede øjenbryn igennem tiden, men jeg er ligeglad, og med tiden har folk jo alligevel vænnet sig til at det er sådan det er..

Jeg fylder 22 til oktober og min kæreste er lige blevet 43 her i marts - vi venter vores første barn til september!!

Aldersforskellen er ikke noget vi mærker til i hverdagen, vi tænker simpelthen ikke over det..

Men som trådstarter vidst også nævnte tidligere, så kan jeg også til tider komme til at tænke over fremtiden og have det en smule underligt med at når jeg er 40 er han 61 osv(og faktisk blive en smule ked af tanken om at miste ham "for tidligt" i forhold til min alder, hvis I forstår?)..

Og ja det er ikke et sekund for tidligt at få vores første barn her, vil jo ikke ha farmand når at blive alt for gammel og grå til at lege og pjatte med de små hehe..

Dejligt at høre for "trådstarteren"!

Uh ja, det tænker jeg også, for hvis vi får et barn nu, så er jeg en ret ung mor og han en lidt gammel far

Det "stresser" lidt, men sikkert kun i mit Nynne-hovede. Han er klar til børn og det er jeg også, men mens han har været færdiguddannet i 10 år, er jeg først begyndt, så jeg planlægger en masse invendigt!

... men IIIIHHHHH hvor jeg glæder mig til, vi skal lave dejlige babyer De vil blive elsket SÅ højt

samantha1986 skriver:

Jeg har arbejdet hårdt på at nå hvor jeg er i dag.. Men han ødelagde mig godt nok. Men ja det har jo ikke noget at gøre med hvor gammel han er.

Måske i dag når jeg nu er blevet ældre ville det være noget andet, men jeg tør ikke gøre det nogensinde igen.

Min kæreste havde heldigvis tålmodighed og kæmpede for at alt skulle blive godt med mig og det er jeg ham evig taknemlig for. jeg var ikke nået hertil uden ham..

Dejligt at han har gjort så meget for dig... det er guld værd!

Jeg kan godt forstå at du er blevet skræmt, og at det har sat spor, det er selvsagt! Og så reagerer man også bare super defensivt overfor det er ligner -eller bare MINDER om- sit tidligere katastrofe-forhold.

Sådan har jeg det jo faktisk også selv, og hvis jeg skulle vende den om, er det nok heller ikke tilfældigt at jeg de sidste mange forhold/"bekendtskaber", har søgt "ældre" mænd... Jeg har simpelthen bare haft for mange dårlige oplevelser med "unge" fyre!

Preghiera skriver:

Dejligt at høre for "trådstarteren"!

Uh ja, det tænker jeg også, for hvis vi får et barn nu, så er jeg en ret ung mor og han en lidt gammel far

Det "stresser" lidt, men sikkert kun i mit Nynne-hovede. Han er klar til børn og det er jeg også, men mens han har været færdiguddannet i 10 år, er jeg først begyndt, så jeg planlægger en masse invendigt!

 

... men IIIIHHHHH hvor jeg glæder mig til, vi skal lave dejlige babyer De vil blive elsket SÅ højt

Hehe ja her står vi jo også som ung mor og gammel far, i hvert fald set i forhold til gennemsnittet.. Men det er jo ikke alderen på mor og far der afgør hvor gode forældre man bliver..

Jeg kan godt forstå dig, jeg har været i gang med min uddannelse i 2 år nu og jeg synes da også det er træls at jeg må udskyde min bahelor med et års tid, men altså jeg tror nu det at blive mor under uddannelse har mange positive sider, man er meget mere fri og altså er barnet syg kan man bare blive hjemme en dag og læse i stedet og samtidig tror jeg at vi får det noget nemmere end de par der vælger at få børn mens de begge er studerende, min kæreste har haft fast og godt job i mange år nu og det giver noget mere luft i økonomien end hvis vi begge var på SU.. Og samtidig er det også nemmere at komme ud på arbejdsmarkedet efterfølgende, hvis man allerede har de børn man skal have..

Hvis I er klar til at blive mor og far begge to, så prøv at tænke på de positive sider af det...

Dejligt at han har gjort så meget for dig... det er guld værd!

Jeg kan godt forstå at du er blevet skræmt, og at det har sat spor, det er selvsagt! Og så reagerer man også bare super defensivt overfor det er ligner -eller bare MINDER om- sit tidligere katastrofe-forhold.

Sådan har jeg det jo faktisk også selv, og hvis jeg skulle vende den om, er det nok heller ikke tilfældigt at jeg de sidste mange forhold/"bekendtskaber", har søgt "ældre" mænd... Jeg har simpelthen bare haft for mange dårlige oplevelser med "unge" fyre!

 

 

SkrukNu skriver:

Hehe ja her står vi jo også som ung mor og gammel far, i hvert fald set i forhold til gennemsnittet.. Men det er jo ikke alderen på mor og far der afgør hvor gode forældre man bliver..

Jeg kan godt forstå dig, jeg har været i gang med min uddannelse i 2 år nu og jeg synes da også det er træls at jeg må udskyde min bahelor med et års tid, men altså jeg tror nu det at blive mor under uddannelse har mange positive sider, man er meget mere fri og altså er barnet syg kan man bare blive hjemme en dag og læse i stedet og samtidig tror jeg at vi får det noget nemmere end de par der vælger at få børn mens de begge er studerende, min kæreste har haft fast og godt job i mange år nu og det giver noget mere luft i økonomien end hvis vi begge var på SU.. Og samtidig er det også nemmere at komme ud på arbejdsmarkedet efterfølgende, hvis man allerede har de børn man skal have..

Hvis I er klar til at blive mor og far begge to, så prøv at tænke på de positive sider af det...

Dét har jeg også tænkt meget over! -Altså det med fordelene! Tror heller ikke der går så lang tid før der popper et par streger op på testen, men lige nu tager vi det som det kommer... Bliver jeg gravid i morgen er vi klar! Er jeg stadig ikke gravid om 6 måneder, ser vi på det Vi har hverken travlt eller er nervøse. (Endnu en fordel med en moden mand... der skal sgu meget til at vælte ham af pinden!)

Preghiera skriver:

Hej herinde!

Vil bare høre om jeg ER den eneste i verden med en "gammel" mand?

-Og høre om jeres erfaringer

-Fordele/ulemper

-Fordomme i har mødt etc...

 

PS.. skal lige sige at det nu ikke er fordi jeg har problemer i forholdet... tværtimod! Vil bare høre jer andre af nysgerrighed

Jeg er lige blevet 23, og min skønne mand bliver snart 36.. Kunne ikke forstille mig at have andre end ham i mit liv, pyt med de 13 år, det er ingenting

Preghiera skriver:

Dét har jeg også tænkt meget over! -Altså det med fordelene! Tror heller ikke der går så lang tid før der popper et par streger op på testen, men lige nu tager vi det som det kommer... Bliver jeg gravid i morgen er vi klar! Er jeg stadig ikke gravid om 6 måneder, ser vi på det Vi har hverken travlt eller er nervøse. (Endnu en fordel med en moden mand... der skal sgu meget til at vælte ham af pinden!)

Det lyder rigtig fornuftigtig det med at tage det som det kommer, for det kan virkelig blive stressende hvis man ikke tænker på andet, og ja som de kloge siger, så kommer det altid når man mindst venter det hehe..

Held og lykke til jer med det hele!!

SkrukNu skriver:

Det lyder rigtig fornuftigtig det med at tage det som det kommer, for det kan virkelig blive stressende hvis man ikke tænker på andet, og ja som de kloge siger, så kommer det altid når man mindst venter det hehe..

Held og lykke til jer med det hele!!

Ja lige præcis... (Selvom jeg får lidt afløb for utålmodigheden herinde!)

Men tusind tak! Det var rigtig fedt at høre fra en masse om jeres erfaringer, når man føler sig "freaky" i sin lille by!