Psykologhjælp til fortrængt barndom

Secrets skriver:

Åh, det må du sku ikke lige spørge mig om. Så skal jeg lige kigge i min bog om hukommelse senere, for jeg kan ikke huske den præcise alder Kan lige se på det i aften eller noget, nu bliver jeg jo selv nysgerrig.

Kan godt forstå du vil huske ting! Jeg har det på samme måde, især fordi jeg har nogle problemer i livet, som sædvanligvis stammer fra problemer i barndommen, og jeg husker min barndom som idyllisk. Det eneste jeg mener er, at du skal være forberedt på, at det kan give anledning til en masse konflikter, som vil være endnu hårdede end at stå i 'uvisheden', så man må jo opveje plusser og minusser

hehe Jeg vil meget gerne vide den, men jeg kan også høre min psykologilærer ad. Skal have hende om 20 minutter. Jeg vil gerne vide det, fordi jeg jo kan give det tid og se om det kommer af sig selv.

Ja, jeg kan godt se hvad du mener. Jeg starter med at tage en snak med min læge om det, så må jeg se hvad der sker derfra Jeg skal selvfølgelig overveje det noget mere, men tak for input!

quar20 skriver:

Musse du skal med mig ud til Jytte...!! Hende der kan en hulens masse..

Hun har åbenbart "fundet" nogle ting fra MIN barndom som gjorde at jeg huskede hvordan MIN MOR VAR overfor mig..!! - og det har gjort at jeg har HAD til hende idag..!!

Du må med mig derud..!!

 

Sådan et svar som det her får mig til at blive enormt skeptisk til at ville grave i sin fortid, og finde ting man ikke husker.

Jeg er ked af, hvis jeg støder dig, Quar20, det er ikke ment for at ramme dig, men jeg synes det er et godt eksempel på at man kan få gang i nogle voldsomme følelser, som ikke nødvendigvis gavner forholdet til ens nærmeste. Jeg er ikke psykolog, og ved ikke noget om fortrængte minder, men tænker at det i hvert fald er vanskeligt at dobbeltchecke oplysningerne. Jeg tror bare jeg ville føle mig endnu mere i vildrede efter at have fået serveret nogle minder, som man egentlig ikke har, og ville selv være nervøs for at ødelægge forhold til familiemedlemmer uden grund.

Du er så ung, og har forhåbentlig mange år med dine forældre og søskende foran dig. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at finde ud af, hvad der skete imellem jer, men det er ikke sikkert der findes noget objektivt svar på det. Du og dine søskende, du og dine forældre og dine forældre imellem kan jo have oplevet tingene på en helt anden måde end du har.

Dinna88 skriver:

Jeg har meget behov for at det kommer frem. Også selvom det er ting jeg egentlig har det bedst uden at vide - jeg VIL vide hvad der er sket. Og jeg VIL vide hvorfor min søskende har det som de har det. Jeg vil have forståelse. Så det er et stort behov for mig

Så er det også noget andet

SussieThyssen skriver:

Så er det også noget andet

Godt, at der er forståelse for hvad jeg mener herinde det er ikke fordi "jeg keder mig og gerne vil vide hvad der er sket". Nej, jeg ønsker virkelig f.eks. at kunne sætte mig ned min søster og snakke med hende om det hun har oplevet og at jeg så kan sætte mig forstå hende

Dinna88 skriver:

Godt, at der er forståelse for hvad jeg mener herinde det er ikke fordi "jeg keder mig og gerne vil vide hvad der er sket". Nej, jeg ønsker virkelig f.eks. at kunne sætte mig ned min søster og snakke med hende om det hun har oplevet og at jeg så kan sætte mig forstå hende

Det er vel ganske rimeligt.
Men..som en anden skrev..du er jo lidt yngre, og det er jo slet ikke sikkert, du husker tingene, som dine ældre søskende gør, men det kan jo også blot være at du netop har fortrængt tingene.

SussieThyssen skriver:

Det er vel ganske rimeligt.
Men..som en anden skrev..du er jo lidt yngre, og det er jo slet ikke sikkert, du husker tingene, som dine ældre søskende gør, men det kan jo også blot være at du netop har fortrængt tingene.

Tja. Jeg husker dem jo ikke som de gør, for jeg husker dem jo slet ikke 

MariaJ skriver:

Sådan et svar som det her får mig til at blive enormt skeptisk til at ville grave i sin fortid, og finde ting man ikke husker.

Jeg er ked af, hvis jeg støder dig, Quar20, det er ikke ment for at ramme dig, men jeg synes det er et godt eksempel på at man kan få gang i nogle voldsomme følelser, som ikke nødvendigvis gavner forholdet til ens nærmeste. Jeg er ikke psykolog, og ved ikke noget om fortrængte minder, men tænker at det i hvert fald er vanskeligt at dobbeltchecke oplysningerne. Jeg tror bare jeg ville føle mig endnu mere i vildrede efter at have fået serveret nogle minder, som man egentlig ikke har, og ville selv være nervøs for at ødelægge forhold til familiemedlemmer uden grund.

Du er så ung, og har forhåbentlig mange år med dine forældre og søskende foran dig. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at finde ud af, hvad der skete imellem jer, men det er ikke sikkert der findes noget objektivt svar på det. Du og dine søskende, du og dine forældre og dine forældre imellem kan jo have oplevet tingene på en helt anden måde end du har.

kan sagtens forstå din måde at tænke på - MEN nu har vi jo hver især forskellige baggrunde, og for mig var det en enestestående mulighed for at få klarlagt hvilke ting der var sket med mig, om jeg huskede rigtig eller forkert..!!

Nu kender jeg lidt til TS - og kender en smugle af hendes baggrund og derfor kan jeg tillade mig at svarer at det nok også ville hjælpe hende, ved at få klarlagt nogle spørgsmål..!!

Nu vælger jeg at skrive i tråden fordi jeg ikke bekymrer mig om hvem der ved hvad der er sket..Måske er det også nemmere at give dig råd når folk ved hvad jeg husker

Vores far drak voldsomt og havde temperament for ti. Han smed med møblerne hvis han havde brændt sig på maden.

Jeg har stået foran vores mor en million gange, mens vores far stod bagved og truede hende. Jeg husker at hun græd og jeg havde den værste mavepine.

Han var ond ved vores dyr. Hunden blev lukket ind i kaninburet så den kunne jagte og skræmme kaninerne. Vi har haft en del katte som forsvandt lidt efter lidt. Dem skød han når han blev træt af dem. Hunden slog han.

Han sloges engang med vores onkel i vores køkken. Han lå ovenpå ham og tog kvælertag indtil han blev blå. Han nåede at stoppe i sidste øjeblik.

Det her var bare et lille udpluk..

Generelt var jeg rigtig bange for vores far og især omkring vores dyr. Jeg drømmer stadig at han jagter mig om natten og vil slå mig ihjel.

Laulund87 skriver:

Nu vælger jeg at skrive i tråden fordi jeg ikke bekymrer mig om hvem der ved hvad der er sket..Måske er det også nemmere at give dig råd når folk ved hvad jeg husker

Vores far drak voldsomt og havde temperament for ti. Han smed med møblerne hvis han havde brændt sig på maden.

Jeg har stået foran vores mor en million gange, mens vores far stod bagved og truede hende. Jeg husker at hun græd og jeg havde den værste mavepine.

Han var ond ved vores dyr. Hunden blev lukket ind i kaninburet så den kunne jagte og skræmme kaninerne. Vi har haft en del katte som forsvandt lidt efter lidt. Dem skød han når han blev træt af dem. Hunden slog han.

Han sloges engang med vores onkel i vores køkken. Han lå ovenpå ham og tog kvælertag indtil han blev blå. Han nåede at stoppe i sidste øjeblik.

Det her var bare et lille udpluk..

Generelt var jeg rigtig bange for vores far og især omkring vores dyr. Jeg drømmer stadig at han jagter mig om natten og vil slå mig ihjel.

Det er faktisk skræmmende meget lig mine minder fra min barndom, men min lillebror som er 5 år yngre, har ingen af de minder. Min lillebror blev for det første meget mere skånet, end jeg nogensinde gjorde, så derfor, virker det nogengange som om, at det er 2 forskellige hjem vi beskriver. Men det var heller ikke så voldsomt mellem mine forældre, da min bror blev lidt større. Min fars vredes udbrud var ikke så voldsomme, des ældre han blev. Så min brors oplevelser, er slet ikke det samme som mine, hvilket jo er super godt for ham

wamse skriver:

Det er faktisk skræmmende meget lig mine minder fra min barndom, men min lillebror som er 5 år yngre, har ingen af de minder. Min lillebror blev for det første meget mere skånet, end jeg nogensinde gjorde, så derfor, virker det nogengange som om, at det er 2 forskellige hjem vi beskriver. Men det var heller ikke så voldsomt mellem mine forældre, da min bror blev lidt større. Min fars vredes udbrud var ikke så voldsomme, des ældre han blev. Så min brors oplevelser, er slet ikke det samme som mine, hvilket jo er super godt for ham

Det er jo meget godt at han husker noget mere positivt

Så er det bare spørgsmålet og han husker mere/noget andet på et tidspunkt