Psykologhjælp til fortrængt barndom

morethanperfect skriver:

Puuuha .. .. Det lyder hårdt at være ved at miste sin far pga alkohol

Jamen jeg snakkede med min læge fordi jeg havde det rigtig skidt , og jo ældre jeg blev , jo mere huskede jeg fra min barndom , hvilket ikke var særlig rart .. Jeg huskede kun de dårlige ting , (det tror jeg altid man gør ) så som sagt tog jeg til lægen for at snakke det igennem ..

Jeg skulle udfylde et depressions skema hvor det så viste sig at jeg havde en svær depression , det værste man kan have , så vi skulle finde ud af hvad der ville hjælpe mig .. Og vi var inde omkring om jeg skulle indlægges på psyk. afdeling , men det skulle jeg ikke , og om jeg skulle på højskole(mit efterskoleår var det bedste i mit liv, derfor mente min læge det ville være godt for mig at komme på højskole.) , men det ville kommunen ikke betale , så så jeg ikke andet for end og tale med en psykolog .. Så gik vi på kommunen og fik et ansøgningsskema for om de ville betale det , så afleverede jeg det sammen med en lægeerklæring .. Så jeg fik 12 gange betalt .. 

Ja, men jeg har ham i det mindste endnu. Så må man se positivt på det Selvom det kan være svært!

Hold op, en omgang. Så slemt er det slet ikke med mig. Jeg er slet ikke mærket af det på den måde. Jeg håber du har det bedre i dag?! 

Jeg tror også det faktisk vil være godt for dig, at kunne huske din barndom. Det kan godt være der kommer nogle ting på bordet, man ikke ønskede at finde ud af. Og det kan også være de kommer til at påvirke dig og "forstyrre" dig. Men på den anden side, så forstyrrer det dig jo også nu at du ikke har den viden om hvad der er foregået. Og du lyder til at være forberedt på eventuelle konsekvenser, så tror godt du ville kunne klare at få tingene frem.

Håber i hvert fald lægen kan hjælpe dig med det!

Dorthe1986 skriver:

Jeg tror også det faktisk vil være godt for dig, at kunne huske din barndom. Det kan godt være der kommer nogle ting på bordet, man ikke ønskede at finde ud af. Og det kan også være de kommer til at påvirke dig og "forstyrre" dig. Men på den anden side, så forstyrrer det dig jo også nu at du ikke har den viden om hvad der er foregået. Og du lyder til at være forberedt på eventuelle konsekvenser, så tror godt du ville kunne klare at få tingene frem.

Håber i hvert fald lægen kan hjælpe dig med det!

Tak skal du have  
Ja, jeg er klar over at der kan komme ting på bordet, som jeg kan have det rigtig svært med, men de ting er jo også dem jeg gerne vil vide, hvis de er. Jeg vil gerne vide hvor jeg egentlig står. Det er meget svært for mig at snakke med min søster om vores barndom, fordi jeg ikke kan forholde mig til de ting hun fortæller. Og jeg kan ikke sætte mig ind i hvorfor min storebror ikke har haft kontakt med ham i 10 år og stort set hader ham. 

Dinna88 skriver:

Tak skal du have  
Ja, jeg er klar over at der kan komme ting på bordet, som jeg kan have det rigtig svært med, men de ting er jo også dem jeg gerne vil vide, hvis de er. Jeg vil gerne vide hvor jeg egentlig står. Det er meget svært for mig at snakke med min søster om vores barndom, fordi jeg ikke kan forholde mig til de ting hun fortæller. Og jeg kan ikke sætte mig ind i hvorfor min storebror ikke har haft kontakt med ham i 10 år og stort set hader ham. 

Det kan jeg sagtens forstå. Ville have det på samme måde, hvis det var mig  Det må jo næsten føles som om, at det er en anden familie du hører om når det er...

Og man kan jo sige, at hvis der så skulle komme ting på bordet, der er så voldsomme, at du bryder sammen eller lignende, jamen så er det da bedre at du så er i forbindelse med noget professionelt hjælp, fremfor det lige pludselig kommer væltende og du måske først der kommer i kontakt med en psykolog

Dorthe1986 skriver:

Det kan jeg sagtens forstå. Ville have det på samme måde, hvis det var mig  Det må jo næsten føles som om, at det er en anden familie du hører om når det er...

Og man kan jo sige, at hvis der så skulle komme ting på bordet, der er så voldsomme, at du bryder sammen eller lignende, jamen så er det da bedre at du så er i forbindelse med noget professionelt hjælp, fremfor det lige pludselig kommer væltende og du måske først der kommer i kontakt med en psykolog

Ja, det er egentlig en meget god måde at forklare det på. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i de oplevelser de har af det, udover at jeg ved at de må være sande, fordi de mærker dem tæt på dem selv i dag, selvom mine forældre gik fra hinaden for 10 år siden. Et eksempel er min søster konfirmation, hvor jeg kan huske små billeder: et fra om morgenen hvor min søster lagde sin make-up og så kan jeg huske at det blæste rigtig meget den dag! Så det må jeg gå ud fra var en helt fin dag. Men jeg er så blevet fortalt, at min far havde truet med at aflyse hendes konfirmation i vrede og jeg ved ikke hvad. Det kom meget bag på mig, da jeg blev fortalt det. (Jeg er kun 5 år yngre end min søster, så jeg var altså 8 år da hun blev konfirmeret. Jeg burde jo egentlig kunne huske det)

Og ja, du har helt ret. Hellere sidde ved en person der kan håndtere at jeg måske bliver ramt hårdt af det, end at jeg drømmer det og det slår mig helt ud f.eks. Så det kan jeg kun give dig ret i

Dinna88 skriver:

Ja, men jeg har ham i det mindste endnu. Så må man se positivt på det Selvom det kan være svært!

Hold op, en omgang. Så slemt er det slet ikke med mig. Jeg er slet ikke mærket af det på den måde. Jeg håber du har det bedre i dag?! 

Ja jeg har det meget bedre i dag .. Oscar gør også en stor del af det .. Hehe .. Ellers ville jeg heller ikke kunne snakke så åbent omkring det .. Førhen var det et tabu for mig .. 

morethanperfect skriver:

Ja jeg har det meget bedre i dag .. Oscar gør også en stor del af det .. Hehe .. Ellers ville jeg heller ikke kunne snakke så åbent omkring det .. Førhen var det et tabu for mig .. 

Eeej, hvor dejligt, at han kan hjælpe dig "uden at gøre noget" 

Jeg føler mig super dum når jeg snakker om det, især med min søster, fordi hun jo faktisk fejler noget. Jeg ved jo ikke om mit bare er noget dumt noget, du ved. Men jeg tvinger mig selv til at kunne snakke om det, så jeg kan finde ud af om der er noget og om jeg kan få noget hjælp til at finde ud af det.  Men det er ikke fordi det just er sjovt at snakke om det. 

Dinna88 skriver:

Jeg ved ikke lige om det er det rette sted at placere tråden, men pyt.

Sagen er den at jeg husker MEGET lidt fra min barndom, hvilket nager mig ret meget. Jeg er vokset op i et hjem med meget "tumult", så meget ved jeg da. Men jeg bliver fortalt meget forskellige ting, af min familie. Min søster er meget mærket af det, det samme er min bror, men min mor forstår det ikke. Hun har SÅ mange gange sagt: "jeg forstår ikke hvorfor min Henrik og Charlotte synes deres barndom var så slem," imens de siger det stik modsatte. Jeg føler mig fanget i midten, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til noget som helst. 

Min bror har ingen kontakt til min far, men min søster har en smule. Hun har dog fortalt at hun har droppet kontakten med ham engang, men de fik kontakt igen. Jeg har altid bare været neutral, og fået at vide, at jeg "er en stærk" person, fordi jeg ikke, ligesom de andre, er påvirket af det. Men det er vel for f*nden bare fordi jeg ikke husker noget?! Jeg vil super gerne vide om jeg egentlig burde huske nogle ting, så jeg kan få klargjort hvordan det egentlig har været.

Så mit spørgsmål er, om der er nogle herinde der har erfaring med at huske det fortrængte? Jeg skal til samtale med min læge om at komme tilen psykolog, men jeg er faktisk møg urolig for at jeg f.eks. kommer til at finde ud af ting, der kan ødelægge det forhold jeg har til min far. 

Du skal være obs på, at der op til en vis alder har man påvist, at børn ikke kan huske. Det er der ikke noget unormalt i! Jeg synes du skal tænke meget over, om du virkelig vil grave i det. Hvis du har nogle gode minder om din barndom, så synes jeg du skal holde fast i dem. Desuden har man også påvist, at går man ind til den slags med en forventning om/ønske om at finde noget negativt fra ens barndom, så kan man opleve falske erindringer. Hvor du pludselig tror du husker noget, men det faktisk i virkeligheden ikke er sket. Så der er altså mange overvejelser du skal gøre her. Om det er dét værd?

Secrets skriver:

Du skal være obs på, at der op til en vis alder har man påvist, at børn ikke kan huske. Det er der ikke noget unormalt i! Jeg synes du skal tænke meget over, om du virkelig vil grave i det. Hvis du har nogle gode minder om din barndom, så synes jeg du skal holde fast i dem. Desuden har man også påvist, at går man ind til den slags med en forventning om/ønske om at finde noget negativt fra ens barndom, så kan man opleve falske erindringer. Hvor du pludselig tror du husker noget, men det faktisk i virkeligheden ikke er sket. Så der er altså mange overvejelser du skal gøre her. Om det er dét værd?

Hvad er den alder?

Det er ikke fordi jeg forventer at erindre noget negativt, overhovedet! Jeg vil gerne huske min barndom - negativ som positiv. Det er jo det at jeg gerne vil have noget at forholde mig til! Så det er ikke fordi jeg ønsker at vide hvor røv en barndom det har været (God vending, I know!) men jeg ønsker at vide hvilken barndom jeg har haft. Jeg har to ting at gå ud fra: Min mor mener at vores barndom har været god, selvfølgelig med nogle trælse ting, men det er det. Omvendt siger min bror og søster noget HELT andet. Så det er ikke fordi jeg har negative forventninger - og slet ikke ønsker!

Dinna88 skriver:

Hvad er den alder?

Det er ikke fordi jeg forventer at erindre noget negativt, overhovedet! Jeg vil gerne huske min barndom - negativ som positiv. Det er jo det at jeg gerne vil have noget at forholde mig til! Så det er ikke fordi jeg ønsker at vide hvor røv en barndom det har været (God vending, I know!) men jeg ønsker at vide hvilken barndom jeg har haft. Jeg har to ting at gå ud fra: Min mor mener at vores barndom har været god, selvfølgelig med nogle trælse ting, men det er det. Omvendt siger min bror og søster noget HELT andet. Så det er ikke fordi jeg har negative forventninger - og slet ikke ønsker!

Åh, det må du sku ikke lige spørge mig om. Så skal jeg lige kigge i min bog om hukommelse senere, for jeg kan ikke huske den præcise alder Kan lige se på det i aften eller noget, nu bliver jeg jo selv nysgerrig.

Kan godt forstå du vil huske ting! Jeg har det på samme måde, især fordi jeg har nogle problemer i livet, som sædvanligvis stammer fra problemer i barndommen, og jeg husker min barndom som idyllisk. Det eneste jeg mener er, at du skal være forberedt på, at det kan give anledning til en masse konflikter, som vil være endnu hårdede end at stå i 'uvisheden', så man må jo opveje plusser og minusser