HJÆLP - Vil gerne høre DIN mening.. Baby, skal - skal ikke?

sådan helt ærligt??? så vent... i er unge... det vigtigste er at få lagt et godt funderment før man planlægger bebs... jeg fik Noah som 19årig, hans var ville ikke have ham, så jeg er alene og havde ingen uddannelse.. som jeg så er igang med nu.. det ikke nemt! ville da ØNSKE jeg havde haft et godt økonomisk fundament før jeg fin min søn.. men han var heller ikke planlagt.. men ikke uønsket hos mig...

når alt kommer til alt er det hvad i ønsker.. ville dog anbefale at i begge har fast fuldtids job og fast indtægt før i kaster jer ud i The baby making..

 og pøj pøj

Ditte_Marie skriver:

Det med børn, uddannelse og fremtidigt job har du jo selfølgelig ret i

 

Min tvivl ligger dog også i at jeg ikke ved hvordan tingene skal gå, hvis jeg ikke får fast job inden min barsel..

Hvis nu jeg skal have vikartimer inden jeg skal på barsel, kommer jeg så på kontanthjælp eller dagpenge fra a-kassen når jeg går på barsel?

Jeg er bare bange for at der ikke er penge nok. Jeg ved at min mor ville hjælpe alt hvad hun kunne, hvis vi endelig skulle stå i den situation, men det ønsker jeg selvfølgelig ikke, jeg vil gerne forsørge min egen familie med stolthed.

Det synes jeg du skal spørge din a-kasse om. Det er langt lettere at gå direkte til hestens mule..for helt ærligt kan jeg ski ikke huske det
Hvis dit år er gået til 1. september siden du indmeldte dig i a-kassen, så er du dagpengeberettiget pr den 1/9 HVIS du har optjent timer nok.
Men spørg a-kassen, så du får det helt på plads og de rigtige svar.

Turtles skriver:

Min kæreste har ingen uddannelse og jeg var igang med en da jeg blev gravid, og venter nu på at starte op igen.
Min kæreste mistede sit job lige før vores søn kom til verden, og er på dagpenge, jeg selv er på kontant hjælp, indtil uddannelsen starter op igen. Og vi klare os.
Vi bor i en 2 værelses lej på ca. 60m2, og vi klare os.
Vores søn sover i soveværelset hos os, og hvis vi mener han skal ha sit eget værelse, må vi jo rykke ind i stuen. Det er hvad men selv gør det til.

Jeg har også altid haft en drøm om uddannelse og fast arbejde før jeg fik børn, men sådan blev det ikke, og vi klare os.
Gør hvad du/i selv føler for så skal det nok gå.

Vi har også planer om at junior skal have vores værelse og at vi flytter ind i stuen, det har jeg slet intet problem med, da jeg godt kan lide vores lille hyggelige lejlighed (:

Men som du siger, det er jo hvad man gør det til Man kan hvad man vil, ikk? 

Hvor er i seje 

Sallisørøver skriver:

sådan helt ærligt??? så vent... i er unge... det vigtigste er at få lagt et godt funderment før man planlægger bebs... jeg fik Noah som 19årig, hans var ville ikke have ham, så jeg er alene og havde ingen uddannelse.. som jeg så er igang med nu.. det ikke nemt! ville da ØNSKE jeg havde haft et godt økonomisk fundament før jeg fin min søn.. men han var heller ikke planlagt.. men ikke uønsket hos mig...

 

når alt kommer til alt er det hvad i ønsker.. ville dog anbefale at i begge har fast fuldtids job og fast indtægt før i kaster jer ud i The baby making..

 

 og pøj pøj

Det er jo netop nu, hvor vi er unge, at vi gerne vil have vores første.

Jeg har været gravid før, som 18-årig, faren ville slet ikke have barnet, og jeg ville heller ikke, så fik en abort. Hvilket jeg ikke fortryder.

Denne situation er jo helt anderledes. Jeg har været sammen med min kæreste i over to år, og vi vil gerne være sammen i fremtid og være to om at få vores barn. Han ønsker det lige så højt som jeg. Så selvom en af os er under uddannelse, så er der jo stadig en med en fast indtægt (: Det lyder hårdt det du har været igennem, men sejt at du gjorde det (: og vigtigst af alt; Du klarer det, selv under de "værste" odd's   du må være stolt af dig selv.

Ditte_Marie skriver:

Jeg vil gerne være pædagogisk assistent. Det er en uddannelse som tager højest 53 uger, hvis man har seks års erfaring, hvilket jeg vil have mere af når jeg fylder 25år, desuden kan man få mere i "SU", når jeg er ældre end 25

Vil lige tilføje at I selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for jer, og med økonomi osv. så får man det til at fungere - så køber man noget brugt hvis man ikke har pengene osv. men jeg tror det er enorm vigtigt inden man får en barn at sætte sig ned og snakke om hvordan livet mon vil udforme sig når baby er kommet, ikke fordi man sådan egentlig kan få et realistisk billede af det (da børn jo er forskellige og kræver forskelligt), men mere om hvad er det for et liv I ønsker at skabe for jeres barn/børn, hvordan med opdragelsen, hvordan tror I jeres fremtid med børn vil se ud.. 

Er du sikker på alle over 25 får voksen, er nemlig ret sikker på at det vurderes i den enkelte sag om det er alm. løn eller voksenløn

N&J skriver:

Vil lige tilføje at I selvfølgelig skal gøre hvad der er bedst for jer, og med økonomi osv. så får man det til at fungere - så køber man noget brugt hvis man ikke har pengene osv. men jeg tror det er enorm vigtigt inden man får en barn at sætte sig ned og snakke om hvordan livet mon vil udforme sig når baby er kommet, ikke fordi man sådan egentlig kan få et realistisk billede af det (da børn jo er forskellige og kræver forskelligt), men mere om hvad er det for et liv I ønsker at skabe for jeres barn/børn, hvordan med opdragelsen, hvordan tror I jeres fremtid med børn vil se ud.. 

 

Er du sikker på alle over 25 får voksen, er nemlig ret sikker på at det vurderes i den enkelte sag om det er alm. løn eller voksenløn

Vi har snakket rigtig meget sammen - om alt tror jeg efterhånden rigtig mange gange, om og om igen især om opdragelse.

Vi er rigtig enige om vores fremtid som en lille familie. Og også at der selvfølgelig er mulighed for at baby ikke er sund og rask som den burde (7-9-13).

Min kæreste er MEGET tålmodig, jeg tror dog han vil blive sat på prøve Jeg arbejder selv i vuggestue og har tre års erfaring (ved godt at det ikke er det samme som at have sin egen) men man har en god idé om hvordan det er med de små. Og vi har også to små niecer, som vi passer så tit som muligt.

Det der med pengene, det var noget min uddannelsesvejleder tjekkede for mig, men det er selvfølgelig et sats, ellers kan min a-kasse jo supplere

Ditte_Marie skriver:

Vi har snakket rigtig meget sammen - om alt tror jeg efterhånden rigtig mange gange, om og om igen især om opdragelse.

Vi er rigtig enige om vores fremtid som en lille familie. Og også at der selvfølgelig er mulighed for at baby ikke er sund og rask som den burde (7-9-13).

Min kæreste er MEGET tålmodig, jeg tror dog han vil blive sat på prøve Jeg arbejder selv i vuggestue og har tre års erfaring (ved godt at det ikke er det samme som at have sin egen) men man har en god idé om hvordan det er med de små. Og vi har også to små niecer, som vi passer så tit som muligt.

 

Det der med pengene, det var noget min uddannelsesvejleder tjekkede for mig, men det er selvfølgelig et sats, ellers kan min a-kasse jo supplere

nej, har læst et sted: "jeg var den perfekte mor, indtil jeg fik børn", hehe.. er selv uddannet pædagog.. og ja det har intet med at være mor at gøre.. hihi men man skal jo lige lære det.. 

Ditte_Marie skriver:

 

Jeg er ny herinde, og oprettede kun min profil fordi jeg er vi (jeg) er så meget i tvivl, og vil gerne høre forskellige meninger, uden at familien skal vide om projekt BABY...

Det er lidt indviklet, men lyder sådan her...

 

Min kæreste er næsten 22år, og har fast job. Jeg er 21år, har kun 15 timer/uge i et vikariat, men søger fast job , og har gjort det i en måneds tid. Vi bor i en to-værelses på 50KVM.

Vi vil begge to rigtig rigtig gerne have at jeg skal blive gravid MEGET SNART, da vi så brændende ønsker os et barn og har gjort det i rigtig lang tid.

Problemet er jo bare, at ingen af os har uddannelse (det er sådan set det "mindste"), men jeg har jo ikke noget fast job, og det er jo ikke sikkert at jeg kan få et når jeg er gravid

Jeg er bare SÅ BANGE for at vi ikke kommer til at kunne klare det økonomisk fordi at jeg ikke har et fast job, og hvad nu hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen? eller kommunen siger at jeg ikke må få kontanthjælp? - hvilket jeg jo helst ikke vil på. Eller hvis nu at man kommer til at gå ledig inden man skal på barsel?

Vi snakker om bare at springe ud i det og at tage det som det kommer.. Men det ville også føles som en fiasko hvis man næsten ikke kan forsørge sig selv et stykke tid... og jeg har bare heller ikke lyst til at bringe et barn til verden når man ikke har styr på tingene fra starten men alligevel vil jeg og vi så gerne have et barn.  Det er vores største ønske!

 

Det er lidt indviklet.. men håber at i forstår, og vil sige jeres mening om hvad i synes..

TAK 

Det altid svært hvis man er skruk og har været det længe..

Men jeg synes helt sikkert du skal finde ud af hvor du står ang penge før i begynder på noget..
Det er ikk billigt og få børn og jeg synes det er en smule uansvarligt og sætte sit eget ønske først fordi man ikk ka vente - frem for en "ordentlig" tilværelse til sit kommende barn.. (uden det sku lyde hårdt på nogen måde!)

Men tag en snak med fagforrening og kommune osv.
Find ud af hvor du står.

Ditte_Marie skriver:

 

Jeg er ny herinde, og oprettede kun min profil fordi jeg er vi (jeg) er så meget i tvivl, og vil gerne høre forskellige meninger, uden at familien skal vide om projekt BABY...

Det er lidt indviklet, men lyder sådan her...

 

Min kæreste er næsten 22år, og har fast job. Jeg er 21år, har kun 15 timer/uge i et vikariat, men søger fast job , og har gjort det i en måneds tid. Vi bor i en to-værelses på 50KVM.

Vi vil begge to rigtig rigtig gerne have at jeg skal blive gravid MEGET SNART, da vi så brændende ønsker os et barn og har gjort det i rigtig lang tid.

Problemet er jo bare, at ingen af os har uddannelse (det er sådan set det "mindste"), men jeg har jo ikke noget fast job, og det er jo ikke sikkert at jeg kan få et når jeg er gravid

Jeg er bare SÅ BANGE for at vi ikke kommer til at kunne klare det økonomisk fordi at jeg ikke har et fast job, og hvad nu hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen? eller kommunen siger at jeg ikke må få kontanthjælp? - hvilket jeg jo helst ikke vil på. Eller hvis nu at man kommer til at gå ledig inden man skal på barsel?

Vi snakker om bare at springe ud i det og at tage det som det kommer.. Men det ville også føles som en fiasko hvis man næsten ikke kan forsørge sig selv et stykke tid... og jeg har bare heller ikke lyst til at bringe et barn til verden når man ikke har styr på tingene fra starten men alligevel vil jeg og vi så gerne have et barn.  Det er vores største ønske!

 

Det er lidt indviklet.. men håber at i forstår, og vil sige jeres mening om hvad i synes..

TAK 

Jeg vil ikke gå så meget i detaljer om hver enkelt ting, men bare sige, at man som regel gerne vil have alt så optimalt som muligt. Far, mor og børn, uddannelse, fast indtægt, hus og have, måske kæledyr, råd til ferier osv osv - MEN det er bare ikke realistisk i de fleste tilfælde og folk klare sig alligevel - endda med meget mindre.

Vi har selv opfyldt de fleste ting (ovenstående) - jeg har bare ikke fast job, men har dog en uddannelse - uddannelse er bestemt ikke lig med job, men det giver selvfølgelig en bedre mulighed for at finde et

Så min mening er, at i skal gøre det I synes er bedst for jer - måske skal i ligge / lave et budget, så i kan se, hvad i har nu og hvad i evt vil have når der kommer en bebs ind i billedet - og prøv også at tage den "lavest indkomst med" som i / du måske kan få, hvis du skal på kontanthjælp. Det vil give jer et billede af, hvad i har at gøre med.

De fleste mennesker ville ikke få børn, hvis man skal gå efter økonomi - på papir vil de færreste have råd til det - men man gør det alligevel - det handler om vilje og priortering

Pøj pøj med det hele!

/Fenja

Fenja09 skriver:

Jeg vil ikke gå så meget i detaljer om hver enkelt ting, men bare sige, at man som regel gerne vil have alt så optimalt som muligt. Far, mor og børn, uddannelse, fast indtægt, hus og have, måske kæledyr, råd til ferier osv osv - MEN det er bare ikke realistisk i de fleste tilfælde og folk klare sig alligevel - endda med meget mindre.

Vi har selv opfyldt de fleste ting (ovenstående) - jeg har bare ikke fast job, men har dog en uddannelse - uddannelse er bestemt ikke lig med job, men det giver selvfølgelig en bedre mulighed for at finde et

Så min mening er, at i skal gøre det I synes er bedst for jer - måske skal i ligge / lave et budget, så i kan se, hvad i har nu og hvad i evt vil have når der kommer en bebs ind i billedet - og prøv også at tage den "lavest indkomst med" som i / du måske kan få, hvis du skal på kontanthjælp. Det vil give jer et billede af, hvad i har at gøre med.

De fleste mennesker ville ikke få børn, hvis man skal gå efter økonomi - på papir vil de færreste have råd til det - men man gør det alligevel - det handler om vilje og priortering

Pøj pøj med det hele!

/Fenja

Alt det du nævner er selvfølgelig den perfekte måde at gøre det på - det er det som min storebror har gjort, og det føler jeg lægger et hvis pres på mig.. men min mor støtter mig og ved at vi kan, selvom vi ikke er i samme situation som min bror.

For selvom at de har materielle goder, så har vi nogle personlige værdier, og en vilje, som er mindst lige så vigtig (:

Vi har lavet mange budgetter, og vi lavede nyt igår.. Det viste worst-case-senario, hvor jeg skulle klare mig på kontanthjælp. Det ville sagtens kunne lade sig gøre, og vi ville stadig ikke sidde for stramt i det, vi ville stadig have råd til opsparing til ferie, og en til uforudsete udgifter - vi har lært noget af at se Luksusfælden ;D

Hvor er det dejligt at man bliver støttet i, at vi skal gøre det som vi brænder så meget for Tak for indlægget.